Bliv abonnent
Annonce
Debat

Magistre: Behovet for at styrke public service har aldrig været større

Danmarks Radio er som bekendt en public service-virksomhed og skal derfor sikre, "at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv".
Danmarks Radio er som bekendt en public service-virksomhed og skal derfor sikre, "at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv".Foto: /ritzau/Erik Refner
23. februar 2018 kl. 12.10

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Gregersen, Julia Hunt og Lars Trudsø
Formand for Dansk Magisterforening, formand for DM Privat og formand for magistergruppen i DR.

Investering i objektiv og kritisk formidling er nødvendigt for demokratiet og for sammenhængskraften i samfundet. 

Camilla Gregersen, Julia Hunt og Lars Trudsø
Formand for Dansk Magisterforening, formand for DM Privat og formand for magistergruppen i DR

Regeringen præsenterer snart sit udspil til et nyt medieforlig. At dømme fra meldinger i pressen peger pilen på besparelser på public service.

Fakta

Bland dig i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Påstande om, at besparelser vil medføre ringere kvalitet og mindre dansk produceret public service-indhold, fejes af banen med ikke-konkretiserede krav om effektiviseringer.

Men aldrig har behovet for at styrke dansk public service været større.

Vi lever i en tid, hvor den digitale udvikling sker i højt tempo, og hvor globale selskaber har sat sig på store dele af nyhedsformidlingen i en uskøn sammenblanding af kommercielle interesser og publicisme. Samtidig præger mere eller mindre pålidelige alternative nyhedssider de sociale medier, og enhver med en smartphone kan skabe og dele sine egne sandheder.

Public service skaber demokrati og sammenhængskraft
Vi skal værne om dansk kultur, dansk producerede programmer og om den åbne demokratiske debat. En fri debat, hvor man bliver præsenteret for holdninger og synspunkter, som ikke er genereret af ”likes” og click.

Vi har brug for en fælles kulturel referenceramme og en fælles viden som grundlag for den demokratiske debat. Og vi har brug for kritiske journalister, som går i dybden og arbejder for, at vi som danskere har indsigt i, både hvad der foregår i vores eget land og i verden omkring os.

Kvalitet rimer ikke på besparelser
Vi burde ikke beskære, men i stedet styrke uafhængige danske medier, som er båret af armslængdeprincippet som et værn mod politiske fingeraftryk på konkret indhold.

Investering i objektiv og kritisk formidling er nødvendigt for demokratiet og for sammenhængskraften i samfundet.

Politikerne står i kø med bud på millionbesparelser på Danmarks Radio. Ingen vil dog stå ved, at besparelser reelt vil forringe indholdet.

I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at det kun er få uger siden, at en økonomisk vurdering af KPMG og Struensee & Co. slog fast, at Danmarks Radio er veldrevet, og at udlicitering i de fleste tilfælde vil gøre produkterne dyrere.

Markante nedskæringer vil svække mulighederne for at levere relevant dansk indhold af høj kvalitet til den brede befolkning og til specifikke målgrupper.

Det kommende medieforlig bør sikre en distance mellem beslutningstagere på Christiansborg og medierne, så der eksempelvis ikke årligt skal forhandles om størrelsen og eksistensen af Danmarks Radios eller andre mediehuses budgetter på finansloven.

Målet bør stå knivskarpt, nemlig at sikre dansk public service af den bedste slags – i armslængde fra Christiansborg.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026