DR-direktør: Sådan vil vi levere fremtidens public service

Af Henriette Marienlund
Mediedirektør i DR

Et noget fortærsket ordsprog lyder, at det er svært at spå, især om fremtiden.

Når det gælder danskernes medievaner, er det ikke kun fortærsket, men også temmelig forkert. Ser vi mod de kommende år, tegner der sig nemlig et ret klart billede.

For ti år siden var det kun fire procent af de 20-29-årige, som ikke havde et traditionelt tv i husstanden. I dag viser de nyeste tal, at vi er helt oppe på hver tredje.

Og mens samme gruppe for ti år siden så over 200 minutters tv om dagen, så ligger det tal nu på 70 minutter. De unge er ikke holdt op med at se levende billeder, bruge medier eller interessere sig for samfundet omkring sig; de gør det bare på andre platforme og måder, end for eksempel deres forældre.

Fragmentering og generationskløft
Denne fragmentering og generationskløft går hånd i hånd med en globalisering, hvor store internationale medieaktører er rykket fra kulissen og ind på hovedscenen også herhjemme.

De unge er ikke holdt op med at se levende billeder, bruge medier eller interessere sig for samfundet omkring sig; de gør det bare på andre platforme og måder, end for eksempel deres forældre.

Henriette Marienlund
Mediedirektør i DR

Det betyder andre vilkår – og muligheder – for danske medier over en bred kam, og for os, der laver public service i særdeleshed. For indhold og tilbud samt for form og distribution.

Opgaven er at rykke ind i den omskiftelige fremtid og sikre et fortsat stærkt public service-tilbud.

Det er en bunden opgave for et mediehus som DR og en opgave, der kun kan løses gennem et tæt samarbejde mellem det kreative marked herhjemme og de danske kulturaktører.

Netop i dag, onsdag, har vi samlet omkring 200 repræsentanter fra det danske tv-produktionsmiljø i DR Byen for tage hul på det arbejde med fokus på produktionerne og publiceringen til næste år. For sammen at skabe de konkrete løsninger og indhold.

Det er en ikke kun udfordrende, men også spændende opgave, som altså er en del af et markant paradigmeskifte i medieverdenen.

Den nye digitale virkelighed
Lad mig komme med tre konkrete eksempler på, hvordan vi helt overordnet vil gå til opgaven.

For det første skal indholdet i højere grad kunne fungere digitalt.

Og hvis man tænker, at det er let nok, for man kan da bare sende de samme programmer digitalt, som før lå i en traditionel sendeplan for tv-kanaler, så er det ikke så enkelt endda.

For nye generationer kræver blandt andet, at dele af indholdet er turneret med nye dramaturgiske greb i de enkelte udsendelser og kommer i serielle formater. De vælger aktivt hvert enkelt stykke indhold ud fra relevans for netop dem.

Blot for at understrege, hvor stort et skift der er tale om, vil større dele af DR's tv-tilbud allerede fra næste år produceres direkte til de digitale platforme.

Vi vil opbygge nye digitale publiceringsformer, der bliver omdrejningspunktet i den omstilling, vi står midt i. Det er en retning, der kan løfte indholdet markant ind i en ny tid, men som også er forbundet med muligheder for fejlskud, da vi skal tænke markant anderledes og hele tiden udvise mod til at tænke nyt.

Mindre af mellemvaren
For det andet bliver det også endnu mere væsentligt at skelne meget skarpere mellem, hvornår vi producerer indhold, der skal ses og opleves af mange – hvor der opstår et fællesskab omkring at blive klogere på vores eget og andre danskeres liv i bredere fællesskaber – og hvornår vi andre gange skal målrette indholdet meget mere til særlige grupper og deres ønsker, behov og interesser.

Vi skal blive bedre til at undgå mellemvaren, der hverken tilbyder markant dybde eller fællesskab.

DR skal stadig samle, udfordre og oplyse danskerne – netop i en fremtid med større fragmentering er der mere end nogensinde brug for det.

For stærke dokumentarer, troværdige nyheder, dansk drama, kultur og kvalitetsindhold til børn, der giver fælles oplevelser og sikrer den fælles samtale på tværs af skel. Men der ligger også en kerneopgave i at komme tættere på de enkelte danskere og gå i dybden med spørgsmål, dagsordener og problemstillinger, som optager netop dem.

Ud med vanetænkning
For det tredje skal vi ud af de sidste rester af vanetænkning fra de gode, gamle dage. Fremover giver det ikke mening at tage fortidens kompasser med og for eksempel på autopilot læse oversigter over seertal for, hvor mange danskere der på et bestemt klokkeslæt har set en bestemt udsendelse, som var det hellige skrifter.

Hvis mange danskere over en længere periode vælger at streame en dansk kvalitetsdramaproduktion, ja så er det jo også med til at samle os om det samme med afsæt i dansk virkelighed og kultur.

En god dokumentar skal heller ikke nødvendigvis ses onsdag klokken 20.45 for at have værdi. Og mens noget fakta tager afsæt i en aktuel dagsorden og vil leve en kort periode, kan og skal andet indhold leve længe – også længere end i dag – hvis vi producerer klogt og arbejder med holdbarheden i vores indhold.

Så det vil vi gøre.

DR skal stadig gå forrest
Vi står over for store omstillinger.

Men vi skal insistere på at gå i front og sørge for, at danskerne også møder dansk public service i en digital tid. Hvorfor?

Fordi danskerne også i fremtiden skal have oplysende, tankevækkende, rørende, overraskende, dannende og inspirerende indhold, der gør alle klogere.

Klogere på hinanden, os selv og det samfund og den omverden, vi er en del af. Klogere på vores kultur, virkelighed og demokrati. Klogere på de mennesker, der ligner os selv, og alle dem, der er anderledes og lever med andre værdier og har helt andre medievaner.

Kort sagt: Klogere på det, der deler og samler os.

Det er kernen i public service. Også i en ny tid.