Lektor om biblioteksdebat: Det handler om, hvad vi vil med samfundet

DEBAT: Hvis bibliotekerne skal bidrage til den lokale udvikling og fungere i tæt sammenhæng med lokalsamfundet, er løsningen ikke en centraliseret, digitaliseret national biblioteksløsning, som Cepos foreslår. Det skriver lektor Henrik Jochumsen.

Af Henrik Jochumsen
Lektor på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet

Hvad er folkebibliotekernes værdi? For at svare på det spørgsmål er vi nødt til at gå historisk til værks. Jeg skal dog gøre det kort.

Folkebiblioteket er et barn af det moderne samfund og hænger uløseligt sammen med andre moderne fænomener som sekularisering, industrialisering og urbanisering. Folkebiblioteket er også dybt forankret i den europæiske oplysningstanke, forstået som forestillingen om, at det enkelte menneske får mulighed for at danne sig, tænke og handle rationelt og herigennem også mulighed for at ændre sit liv i en positiv retning.

Folkebibliotekernes raison d’etre er således oplysning, dannelse og social mobilitet. Meget groft kan folkebibliotekets historie inddeles i tre perioder:

Tre perioder
Første periode går fra danske bibliotekslov i 1920 til Kulturministeriets oprettelse i 1961, hvor fokus først og fremmest var på samlingen og på at tilgængeliggøre ”den gode bog” for befolkningen.

Anden periode går fra Kulturministeriets oprettelse og frem til årtusindskiftet, hvor forskellige kulturpolitiske strategier dannede baggrund for dels en storstilet udbygning af biblioteksbetjeningen og dels et fokus på formidlingen til hele befolkningen.

Udgangspunktet var velfærdsstaten og tanken om, at alle uanset social eller geografisk baggrund skulle have samme muligheder for oplysning, dannelse og kulturelle oplevelser.

Den tredje periode er fra årtusindeskiftet og frem, hvor den digitale udvikling har betydet, at brugen af biblioteket har ændret sig markant, og hvor bibliotekerne derfor har arbejdet på skabe nye og mere brugerinddragende tilbud, der modsvarer en ny virkelighed.

Et digitaliseret, globaliseret videnssamfund
Helt konkret er udlånstallene faldet, samtidigt med at flere borgere kommer på biblioteket. Det betyder, at bibliotekerne i dag i højere grad end tidligere understøtter møder mellem mennesker, formidling af kulturoplevelser gennem arrangementer, livslang læring og forskellige muligheder for at skabe noget sammen med andre.

Alt sammen tilbud, der giver mening i forhold til at kunne agere som borger i et digitaliseret, globaliseret videnssamfund, hvor æstetiske oplevelser, nye kompetencer og forståelse for mangfoldighed er vigtige elementer.

Da biblioteket ikke blot er et sted, hvor rigtigt mange kommer, men hvor også meget forskellige borgere kommer, har biblioteket også stor betydning for udviklingen af social kapital, tillid og sammenhængskraft i det hele taget. Det er vanskeligere at måle end bogudlån, men forskningsprojekter viser, at dette er tilfældet.

Hvad vil vi med samfundet?
Det er givetvis også baggrunden for, at der både nationalt og internationalt i disse år bygges mange nye og tidsvarende biblioteker. Hertil kommer erkendelsen af, at biblioteker sammen med andre kulturtilbud bidrager væsentligt til den lokale udvikling ved at tiltrække tilflyttere, virksomheder og turister.

Intet af dette opnår man ved en centraliseret, digitaliseret national biblioteksløsning, som Henrik Christoffersen foreslår. Tværtimod må biblioteket netop fungere i tæt sammenhæng med det lokalsamfund, som det er del af.

Det er muligt, at man bør revidere biblioteksloven, så det mere tydeligt bliver legitimt for bibliotekerne at udvikle sine tilbud. Her kunne man for eksempel skele til den norske bibliotekslov, der slår fast, at bibliotekerne skal være uafhængige mødepladser for offentlig samtale og debat.

Cepos ville nok sige, at her konkurrerer man med de politiske partier, men netop ved at stimulere den poliske debat understøtter man vel demokratiet. Helt i tråd med bibliotekets udgangspunkt.

Uanset hvor meget vi måler bogudlån og biblioteksbesøg, handler biblioteksdebatten i virkeligheden om et mere normativt spørgsmål: Hvad vil vi med samfundet?

Ønsker vi, at oplysning, kulturel dannelse, livslang læring og rum for at skabe noget sammen alene foregår på markedsvilkår, eller ønsker vi at være fælles om at give disse tilbud til alle uanset social, økonomisk og kulturel baggrund for dermed at bidrage til et bæredygtigt samfund.

 

Forrige artikel Musikere: DR's symfoniorkester og big band er vigtig public service Musikere: DR's symfoniorkester og big band er vigtig public service Næste artikel Biblioteksformand til Mette Bock: Bring bibliotekerne ind i den digitale tidsalder Biblioteksformand til Mette Bock: Bring bibliotekerne ind i den digitale tidsalder