Mediedirektør: Public service-medier skal turde tage chancer

Af Stine Carsten Kendal
Administrerende direktør, Information

Hvis kommende generationer ikke bruger journalistik, så har public service fejlet som fællesejet fællesskab.

Stine Carsten Kendal
Dagbladet Information

Et demokrati har brug for fri, uafhængig og troværdig journalistik. Så langt er vi vist enige på tværs af offentlige og private medier og på tværs af partier repræsenteret i Folketinget.

Vi er også mange over 40 år, der er enige om, at ”de unge” skal bruge den troværdige journalistik. Fordi verden skal stå efter os.

Jeg ønsker mig public service, der går foran her. Jeg er ikke så optaget af hvilke institutioner og organisationer, der har opgaven. Bare de er frie, uafhængige, demokratiske og ikke lige til at blæse omkuld – og vil stille fakta og formater til rådighed, også for andre journalister og medier, der kan arbejde sammen om og videre med det indhold, samfundet har finansieret i fællesskab.

Og så skal de gå foran og turde noget, fordi borgerne stiller risikovillig fælles kapital til rådighed. Tag chancer, inviter unge og gamle indenfor, og lad borgerne eksperimentere med journalistik. Tag fejl. Del. Samarbejd. Prøv noget.

Private og offentlige medier må stå sammen
I et lillebitte sprogområde med globale kapitalistiske digitale hajer i farvandet må private og offentlige medier nemlig være fælles om opgaven med at lære de næste generationer hvad rigtig journalistik er. Vi kan i hvert fald ikke klare den alene på Dagbladet Information, selvom vi når hundredetusindvis af unge læsere.

Fronterne går ikke mellem offentlig og privat. Fronterne går mellem os, der holder fast på, at der er forskel på journalistik og påstande eller underholdning. Og dem, der bare vil låne folks tid for at tjene penge.

Som privat medierepræsentant er min bagtanke selvfølgelig også, at hvis nye generationer lærer om journalistik, så vil de engang betale os for at søge efter sandheden. For de offentlige medier er kampen om de unge om eksistensberettigelse. Hvis kommende generationer ikke bruger journalistik, så har public service fejlet som fællesejet fællesskab.

Konkurrenter med kattevideoer
Vores konkurrenter i de digitale giganter er dygtige til at lave eller låne og distribuere indhold en masse. Så dygtige, at det kan virke absurd, at vi – også DR – har opdraget vores brugere til at finde vores indhold på sociale medier mellem katte, terrorvideoer og folk, der falder over deres haveredskaber.

Heldigvis har vi også fået nye fordele med nye teknologier, for det er blevet lettere at friste uskyldige mennesker med journalistikkens æbler. Vi kan fortælle historier og formidle fakta hurtigt, visuelt, smukt, på lyd, billeder, print, tekst, forklarende, fortællende, dokumentarisk og debatterende.

Vi kan være kritiske og konstruktive, og vi kan inddrage folk meget mere og lettere end vi har kunnet før.

Journalistikken kan tjekkes og kritiseres af læserne og brugerne. Vi kan tjekke hinanden. Vi kan sige undskyld for vores fejl i en bredere offentlighed. Vi kan åbne hele verden for folk. Alt dette gælder både offentlige og private medier.

Den absolut største opgave for public service og for private medier er at være med til at skabe et publikum for journalistik og en forståelse af, hvad der ikke er journalistik. Det er selve grundlaget for, at vi alle sammen kan deltage ligeværdigt i demokratiet. Og ingen af os kan klare den selv.