Enhedslisten: Nej tak til reklamer i public service

DEBAT: Vores fælles public service-medier skal være fri for både reklamer og for reklamernes indflydelse på programmerne og på programlægningen, skriver Søren Søndergaard (EL).

Af Søren Søndergaard
Medieordfører for Enhedslisten

Over årene har jeg i forskellige sammenhænge opholdt mig i kortere eller længere perioder i USA. Det har jeg bestemt ikke været ked af. USA er et spændende land. For det meste altså.

En klar undtagelser er, når man åbner for de utallige tv-kanaler, som tilbydes. Ikke et ord her om hverken kvalitet eller ensformighed. Det må være op til den enkelte at bedømme. Men at se tv i USA er forbundet med et enormt tidsspilde.

Dels fordi alle programmer og nyhedsudsendelser konstant bliver afbrudt af lange reklamepauser – naturligvis på det tidspunkt, hvor det begynder at blive interessant. Og efter afbrydelserne skal man igennem evindelige optakter og gentagelser, ”så nye seere kan starte her”.

De seneste gange, jeg har været i USA, synes jeg at have bemærket, at reklamerne i højere grad kommer på de samme tidspunkter på de forskellige kanaler. Måske har det bare været en tilfældighed, eller også koordinerer tv-kanalerne reklamevisningen, så man ikke benytter lejligheden til at slå over på en anden kanal. For dér rammer man også bare ind i reklamer.

Jeg ved ikke, hvor meget tid den gennemsnitlige amerikaner spilder af tid ved at glo på reklamer eller gentagelser, men det må være enormt. Og den samme udvikling – bare lidt forsinket – ser vi i Europa og Danmark.

EU-Kommissionen vil nu – for at fremme denne ”udvikling” – gøre reglerne for reklamer i EU mere ”fleksible”, som det hedder. Konkret vil Kommissionen give tv-selskaberne større mulighed for at placere den tilladte mængde reklamer, hvor på dagen de måtte ønske, blandt andet ved at fjerne reglen om maks. 12 minutters reklame pr. time.

Man skal ikke være økonomiprofessor for at forstå, at det som hovedregel vil betyde flere reklamer på de tidspunkter, hvor de fleste af os ser tv.

EU-Kommissionen vil også give tv-selskaberne øget mulighed for sponsorerede udsendelser og produktplacering. Det vil sige bedre muligheder for, at reklamer ikke bare bringes mellem udsendelserne eller i afbrydelser i udsendelserne, men at selve udsendelsen er reklamen.

Åndehuller i dette gigantiske spild af vores tid har hidtil været DR og til dels TV 2. DR sender – i princippet – ingen reklamer. Og TV 2 afbryder i det mindste ikke udsendelserne med reklamer, men bringer dem mellem udsendelserne. Dog med en stadig stigende kreativ fortolkning af, hvad en ”udsendelse” vil sige, jævnfør: Tour de France-studiet. REKLAMER! Tour de France live. REKLAMER! Tour de France-studiet. REKLAMER. Og så videre.

Efter min mening skal disse åndehuller bevares og udvides. Det er simpelthen et vigtigt element i public service, at man kan se sine tv-nyheder, debatudsendelser, film og underholdning uden samtidig at blive tvangsindlagt til at spilde sin tid med at se reklamer.

Private tv-kanaler kan vælge at finansiere deres drift gennem abonnementsindtægter eller reklameindtægter eller en kombination af begge dele. Sådan er dét. Men det skal ikke gælde vores fælles public service-medier. De skal være fri for både reklamer og for reklamernes indflydelse på programmerne og på programlægningen.

Derfor går Enhedslisten til forhandlingerne om det næste medieforlig med et klart udgangspunkt: Reklamer – nej tak!

Forrige artikel VICE-redaktør: Det er ikke nok, at TV-Avisen omtaler minoriteter VICE-redaktør: Det er ikke nok, at TV-Avisen omtaler minoriteter Næste artikel Suzanne Moll: SKAM er inspiration til fremtidens public service Suzanne Moll: SKAM er inspiration til fremtidens public service