Haagerup: Et stille suk fra en afgående nyhedsdirektør

DEBAT: Der er en kollektiv, kommerciel mediestrategi forklædt som journalistik, som handler om at overbevise politikerne om, at det vil løse dagbladenes problemer, hvis heller ikke DR i fremtiden vil være i stand til at levere ordentligt indhold til hele befolkningen, skriver Ulrik Haagerup.

Af Ulrik Haagerup
Nyhedsdirektør i DR

Det kommer sikkert som en overraskelse for nogen. Men det går faktisk ret godt i DR for tiden.

En flot danmarkshistorie foldet ud i bedste sendetid søndag aften på DR1. En ambitiøs og populær dækning af først det amerikanske - og siden det franske valg. International anerkendelse af dansk tv-drama ved Emmy-uddelingen i New York, og vigtigst af alt en flot opbakning fra befolkningen, hvor hele 95 procent af alle danskere vælger DR til hver eneste uge.

Mediefolk fra hele verden kommer til Ørestaden for at hente inspiration.

Men det er ikke lige den fortælling, der optræder i de danske aviser og på Christiansborg, hvor politikere, meningsmagere og branchefolk hellere vil beskæftige sig med håret i DR-suppen i stedet for med suppen.

Og det er den direkte vej til medieomtale, hvis man sender et hurtigt Tweet ud om, hvor dum, ekstravagant eller andet ubehageligt vi er i DR og tilmed for tvangsudskrevne licenspenge. 

Det er gratis at råbe, hvad DR bestemt ikke bør beskæftige sig med. Og om hvad der er rigtig public service – ofte ud fra egne interesser og ud fra et ønske om at definere public service-opgaven smallere uden meget skelen til, hvad der er bedst for befolkningen. 

Man vænner sig til, at kritikken i reglen skyder i øst og i vest - gerne samtidig:

Så er vi røde. Så er vi blå.

Så er vi for langsomme. Så er vi for hurtige.

Så er vi for elitære. Så er vi for folkelige.

Så er vi ligegyldige. Så er vi for dominerende.

Så rammer vi for smalt. Så rammer vi for bredt.

Det mest sukfremtvingende er dog den kollektive, kommercielle mediestrategi forklædt som journalistik, som handler om at gøde jorden for politikerne, der helst skal påvirkes til at tro, at det vil løse dagbladenes uomtvistelige problemer, hvis heller ikke DR i fremtiden vil være i stand til at levere ordentligt indhold til hele befolkningen og binde Danmark sammen.

Det er nemlig med til at afspore debatten om, hvad det er for et fælles, dansk medietilbud, vi ønsker for et stærkt folkestyre i et lille land. Og i stedet kommer det til at handle om, hvordan man kan slanke, hvor meget man kan skære væk eller skille fra. Ofte uden skyggen af ambition. 

LÆS OGSÅ: ULRIK HAAGERUP UDDYBER I INTERVIEW

 

Senest var det tidligere mediechef Suzanne Moll, som forleden på Altinget forsøgte at fremstille DR Nyheder som en tabende og hensygnende nyhedsorganisation, der er gået helt i stå, siden - forstår man - hun selv forlod butikken.

Så står man der. I det klassiske DR-dilemma: Hvis man endnu en gang trækker på skuldrene og nøjes med at sukke dybt, så får det falske billede lov til at brænde sig fast, som misinformation jo har for uvane at gøre. Tager man til genmæle og gendriver med fakta, er man arrogant, nedladende og dominerende.

Med en klar risiko for at blive beskyldt for det sidste, så er virkeligheden, at DR's nyheder vel næppe har stået så stærkt i befolkningens øjne som nu. Og nej, Suzanne Moll: Danmark har ikke brug for endnu en nyhedskanal, som var en fin nyskabelse for 10 år siden, før iPhonen blev lanceret.

De færreste mennesker har i dag brug for flere nyheder, flere informationer og flere breaking news. Moderne mennesker har brug for nyheder, som er til at stole på, og nogle der rydder op i al den forurening af plidderpladder, der er derude.

Vi har brug for troværdige medier, som genindtager rollen som autoriteter i samfundet, hvilket man kun bliver, hvis man ved, hvad man snakker om og sætter almenvellet højere end egeninteresser. Som er på pletten, når det virkelig er væsentligt. Hurtigt og rigtigt. Men rigtigt først. Som ikke bruger egen gennemslagskraft til at påvirke den offentlige mening i en bestemt retning, men som ser det som sit mål at levere den bedst opnåelige version af sandheden med henblik på, at mennesker selv kan tage stilling. 

Derfor har vi som moderne medieforbrugere brug for korrespondenter i Washington, i Paris, i London, Berlin, Beijing, Rusland, Afrika, Mellemøsten og Bruxelles, som ikke har anden dagsorden end at fortælle, hvad der sker, og gøre seerne klogere. Vi har brug for reportere, der færdes hjemmevant på både Borgen og i Blokhus, og for vejrværter, der ikke kalder et hvilket som helst blæsevejr for en storm for at tiltrække opmærksomhed, klik og seere.

Vi har brug for journalister, der ikke råber ”Breaking” hvert andet øjeblik, selv når der ikke rigtigt er sket noget vigtigt at fortælle – sådan som vi i store delen af branchen har haft en tendens til – med den konsekvens, at danskerne enten får blå mærker af al den nyhedsprikken på skulderen eller udvikler hård hud på mediesjælen.

Spørger man danskerne, så er TV Avisen og Radioavisen lige nu de mest troværdige nyhedsmedier herhjemme. Og TV Avisen 21.30 er samtidig landets ubetinget største nyhedsudsendelse. Magasinprogrammerne på DR1 bliver fulgt af flere end i årevis, og det er helt unikt i verden, at et udenrigsprogram som Horisont bliver sendt i bedste sendetid på en hovedkanal og tilmed har øget sit seertal i et ellers faldende TV-marked. Også dr.dk har fået flere besøgende, og nej, det er ikke krimi-stof og halvnøgne kvinder, der driver interessen: Den største stigning i bruger-interessen er på udlandsstoffet, der på dr.dk har oplevet over 60 procent flere brugere på ét år.

Frustrationen hos kommercielle medier er indlysende, når vaner og finansieringsmodeller for ordentlig journalistik eroderes så hurtigt, som man kan skrive facebook.com. Og jeg og alle mine DR-kolleger deler bekymringen for, at penge til veldokumenteret journalistik bliver stadig færre, fordi avisernes oplag falder og fordi Google og Facebook løber med annoncekronerne.

Men nej, det er ikke DR's skyld, og der er ingen erfaringer nogetsteds fra, der tilsiger, at det vil gavne private medier, hvis public service medierne bliver beskåret eller begrænset.

Og nej, vi har ikke fået flere penge i DR de seneste ti år: Vi bruger dem bare klogere og har formået at flytte flere ressourcer over i egentlig programproduktion.

Og nej, dette er ikke et argument for, at verden bryder sammen, hvis DR skal spare eller prioritere anderledes.

Men det er et indtrængende suk fra en DR-ansat, der mener, at DR er langt bedre, langt mere effektiv, langt mere samarbejdende og langt mere værdiskabende, end medielobbyisterne så gerne vil fremstille det som. Og at i tider med fake news, alternative fakta og manglen på nogle at stole på, så er der i fremtiden ikke mindre men mere brug for godt dansk public service-indhold.

Og ja, det mener jeg også efter 1. september, når jeg ikke længere kan beskyldes for at få løn for at sukke offentligt.

Forrige artikel Suzanne Moll: SKAM er inspiration til fremtidens public service Suzanne Moll: SKAM er inspiration til fremtidens public service Næste artikel Mette Bock om public service: Vi har sovet i timen Mette Bock om public service: Vi har sovet i timen
Mette Frederiksen vil tage

Mette Frederiksen vil tage "en snak" med presset kulturliv

INVITATION: Statsminister Mette Frederiksen vil sammen med kulturministeren invitere kulturlivet til en snak om, hvordan åndslivet kan sikres i denne tid. Meldingen kommer, mens Joy Mogensen er i stærk modvind og stadig mangler at lande en hjælpepakke til kulturinstitutionerne.