Niels Frid: Den konservative kritik af Jakob Engel-Schmidt vidner om solstik

Det virker mildt sagt lidt hysterisk, når en konservativ, dansk politiker ligefrem frygter, at dansk kunst og kultur spærres inde i et "køns- og identitetspolitisk fængsel", som man for nylig kunne læse her i Altinget. Frygten går på, at politisk korrekt såkaldt "woke"-mentalitet vil ensrette dansk kultur.

Slap dog af: Siden H. C. Andersen har danske kunstnere sat en ære i at tale kejseren midt i mod. Kunstens eksistensberettigelse er nærmest at påpege, når kejseren ikke har noget tøj på, sådan som det sker i eventyret “Kejserens nye klæder”.

Censur og fængsel fik ikke i 1930'erne surrealisten Wilhelm Freddie til at holde sig fra seksuelle motiver i sine malerier. Tværtimod.

Folkesangeren Cæsar struntede i politiets forbud, da han i 1965’erne sang om det store, stygge storkespringvand på Strøget i København.

Billedhuggeren Bjørn Nørgaard spurgte heller ikke om lov, da han på en mark i Nordsjælland i 1970 slagtede en hest i en happening, der er gået ind i kunsthistorien som "Hesteofringen".

Teatergruppen Solvognen lod sig arrestere, da de i 1974 i forestillingen "Julemandshæren" uddelte varer fra hylderne i Magasin til forbipasserende børn.

At "Julemandshæren" senere blev kanoniseret af den frisindede, men konservative kulturminister Brian Mikkelsen hører med til historiens herlige ironi.

Har de konservative i kulturlivet fået solstik?

Dansk kulturhistorie har i århundreder været karakteriseret ved kritisk, provokerende og udfordrende kunstværker, der på hver deres måde har bidraget til det danske frisind.

Når der fra konservativ side råbes vagt i geværet, fordi kulturlivets rammevilkår skal ses efter, så er det et resultat af solstik. 

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Så når der fra konservativ side nu råbes vagt i gevær, fordi den nye, moderate kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) tillader sig at se kulturlivets rammevilkår efter i sømmene, kan det nok bedst karakteriseres som helt hen i vejret - og måske som et resultat af solstik?

Det er kun sund fornuft at hjælpe diversiteten på vej ved at mindske det enorme løngab mellem kvinder og mænd, som fortsat præger store dele af kulturlivet to årtier inde i det 21. århundrede.

Man skal være en kulturel ignorant, for ikke i 2023 at ønske mere mangfoldighed i dansk kulturliv, sådan at hele Danmark - geografisk, socialt, religiøst, etnisk og seksuelt - som en naturlig ting støttes og repræsenteres i statslige og offentligt støttede museer med videre.

Der bør i kulturpolitikken kunne skabes fælles konsensus om at øge talentmassen herhjemme, at flere stemmer kommer til udfoldelse og endeligt af mere originalt indhold ser verdens lys.

Smukkesering af fortiden

Den politisk korrekte tilgang til kunst og kultur bliver mere problematisk, når det kommer til fortiden, kulturarven og danmarkshistorien. Der har i de senere år været en uheldig tendens til at smukkesere historiske værker, så de passer bedre til vor tids smag.