
Hvem har lov til at skabe kunst, og hvem bestemmer, hvad kunsten skal?
Diskussionen genoplives med jævne mellemrum, og de senere år har samtalen blandt andet angået Jørgen Leth, Roman Polanski, Johnny Depp, Michael Jackson, Michel Houllebecq og J.K. Rowling - og nu også Jacob Skyggebjerg.
Forskellighederne til trods har de ovennævnte kunstnere det til fælles, at deres ret til at udkomme er blevet diskuteret i takt med, at påstande om deres personlige moral eller privatliv er blevet et anliggende for den offentlige debat.
Problemet er bare, at hvis vi gennemgår litteraturhistorien med en moralsk tættekam, så kan vi smide halvdelen af vores kulturarv på lossepladsen.
Det er et grundlæggende princip inden for store dele af litteraturanalysen, at man adskiller forfatter og værk. De seneste årtiers autofiktive, litterære fremstød bør ikke ændre på den banale erkendelse, at dårlige mennesker også kan skrive gode bøger.
Problemet er bare, at hvis vi gennemgår litteraturhistorien med en moralsk tættekam, så kan vi smide halvdelen af vores kulturarv på lossepladsen.
Lasse Marker
Adm. direktør, Why Consulting
16. maj udgav Gladiator romanen ’Bestrålet’ af Jacob Skyggebjerg. Forlaget hævede dermed den suspendering, der ramte forfatteren i marts sidste år, efter skribenten Katherine Diez anklagede ham for verbalt og fysisk grænseoverskridende adfærd.
”Vi har haft nogle gode samtaler og oplever, at han har arbejdet med sig selv og er et andet sted i dag end bare for et år siden,” lød begrundelsen i forlagets pressemeddelelse, der desværre heller ikke formåede at adskille forfatteren fra det nyligt udkomne værk.
Sammenligner man diskussionen om Skyggebjergs litterære comeback med andre kontroversielle forfatterskikkelser, kan det være svært at udlede et fast princip for, hvornår den litterære offentlighed ”tillader”, at en forfatter kommer på tryk.
Drabsdømte Jørn ”Jønke” Nielsen og den tredobbelt drabsdømte Peter Lundin er begge udkommet på anerkendte danske forlag for år tilbage. For to år siden udgav selveste Gyldendal en digtsamling af Haidar Ansari, der er dømt for drabsforsøg.
Jacob Skyggebjerg er hverken anklaget eller dømt for de forhold, han blev beskyldt for sidste år. Alligevel rejses der større debat om hans ret til at udkomme, end der gør, når dømte kriminelle inviterer til receptionsfest.
Litteraturen skal ikke være poleret og moralsk. Den skal være grim og farlig.
Lasse Marker
Adm. direktør, Why Consulting
”Den, der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand” lyder et kendt Kierkegaard-citat. På samme måde bliver den, der vil redigere litteraturen efter tidsånden hurtigt en fattig læser.
For litteraturen skal ikke være poleret og moralsk. Den skal være grim og farlig, og den opnår sin skønhed, når den udfordrer de herskende dogmer.
Redigerer vi litteraturen efter tidsånden, får vi ganske enkelt en dårligere af slagsen.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik



















