Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik

Kultur er en investering i velfærd

Eller sagt på en anden måde: Når man investerer i kultur, investerer man også i velfærd. Når børn får bedre mulighed for at synge, udvikles både forudsætningerne for talent og trivsel.

Når mennesker får mulighed for at synge livet igennem, næres kulturen i sig selv, men en særlig tilrettelagt sangindsats for sårbare mennesker forbedrer også sundhed og reducerer med stor sandsynlighed presset på de offentlige udgifter.

En engelsk undersøgelse fra Frontier Economics estimerer for eksempel, at kulturengagement kan øge antallet af gode leveår og skabe samfundsøkonomiske gevinster gennem bedre trivsel, sundhed og produktivitet.

Ikke mindst sang og musik – viser forskningen – har stor indvirkning på vores velbefindende. Det kan vi skrive under på i Sangens Hus, hvor vi og vores samarbejdspartnere dagligt oplever, at sang rimer på smil og samtidig er ilt og fornyelse til hjerne, hjerte og lunger. Lad mig give nogle eksempler:

Sang og musik kan være med til at styrke skolen og adressere nogle af de udfordringer, som med god grund fyldte i valgkampen.

Elsebeth Gerner Nielsen
Tidligere kulturminister og strategisk direktør, Sangens Hus

Lige nu arbejder vi med sang i indskolingen under overskriften Sangglad Skole. Ti skoler har deltaget i pilotprojektet, som Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet er i gang med at evaluere.

De første resultater antyder, at sang fremmer trivsel og fællesskab i de klasser, hvor der arbejdes målrettet med sang. Hvor lærerne har fået redskaber til at give både sig selv og børnene modet til at synge og til at udvikle børnenes sangstemmer. At synge er nemlig ikke bare noget, man gør.

Alle kan synge

Alle har en stemme, men evnen til at synge skal fremelskes og trænes. Det hjælper de lokale sangkraftcentre med ved at sende dygtige sangkonsulenter ud i indskolingen, hvor lærere og pædagoger støttes i at mestre sangundervisningen på en sjov og involverende måde.

Som en lærer i Faaborg formulerede det: Det er dejligt at kunne synge børnene på række, frem for at kommandere dem.

I andre initiativer undersøges det ligeledes, hvordan sang bedst fremmes i skolen. I "Alle kan synge" arbejder man for eksempel med klassekor i indskolingen baseret på en særlig trivselspædagogik under ledelse af professionelle korledere i tæt samarbejde med klassens lærer.

Kulturministerens morgensangsmission er et andet eksempel, som har været med til at sætte sang på skolens dagsorden.

Kort sagt: Sang og musik kan være med til at styrke skolen og adressere nogle af de udfordringer, som med god grund fyldte i valgkampen. I ovennævnte og andre initiativer er der erfaringer, som kan skaleres til hele skoleområdet.

Det forudsætter samtidig en styrkelse af sang og musik i pædagog- og læreruddannelsen og mere efteruddannelse – også af lærere og pædagoger, som ikke har sang og musik som grundfaglighed. Det er i øvrigt allerede nødvendigt, da sang og musik er et af de fag, som har den laveste kompetencedækning i folkeskolen.

Sang og musik skal i regeringsgrundlaget

På den baggrund har Sangens Hus sammen med 19 andre organisationer opfordret til, at sang og musik i skolen prioriteres i regeringsgrundlaget. Sang og musik – kultur – kan også være skolepolitik.  

Og sang og musik – kultur – kan være sundhedspolitik. Danmarks Radios udsendelsesrække om Demenskoret var en sigende dokumentation af, hvad et sangfællesskab kan betyde for mennesker med demens og deres pårørende.

Lad os håbe på et regeringsgrundlag, som placerer kultur der, hvor den hører hjemme: I velfærdssamfundets centrum.

Elsebeth Gerner Nielsen
Tidligere kulturminister og strategisk direktør, Sangens Hus

Sang kan ikke helbrede demens, men kan forbedre livet for de ramte og nære den musiske hukommelse, som i øvrigt er noget af det sidste, vi mister.  

Derfor har Sangens Hus i samarbejde med Aalborg Universitet gennemført en række korte kurser i ledelse af demenskor, hvor mere end 350 korledere og andre sangledere deltog. Desuden en række online-kurser i demensvenlig fællessang, hvor 400 plejepersonaler, sundhedsarbejdere med flere deltog.

Sundhedskor er et andet eksempel: Sammen med de lokale sangkraftcentre er der etableret 30 sundhedskor for mennesker, som ikke føler sig helt på toppen. I et sundhedskor er sangen således ikke et mål i sig selv, men et redskab til både fysisk og mental trivsel.

I den seneste evaluering svarer 92 procent af deltagerne, at koret har påvirket deres mentale eller psykiske trivsel positivt, mens 83 procent oplevede, at deres sociale liv er blevet forbedret.

Med udgangspunkt i de mange erfaringer med sang og musik, men også andre kulturelle aktiviteter som løftestang til sundhed og trivsel, opfordres Folketinget til at indtænke kultur i udviklingen af fremtidens sundhedssektor, blandt andet i den kommende folkesundhedslov. Gør kulturpolitik til sundhedspolitik.

Lad os håbe på et regeringsgrundlag, som placerer kultur der, hvor den hører hjemme: I velfærdssamfundets centrum.