Debat

Partnerskab om kulturhuse: Tænk i investeringer frem for støtte

DEBAT: Diskussionen om en national ordning for kulturhuse er central, men vi skal tænke i investeringer i stedet for understøttelse, skriver repræsentanter fra kulturpartnerskabet Art Hack.

Kulturhuse redder lokalmiljøer, skaber lokal vækst og engagerer tusindvis af borgere, skriver repræsentanter fra Art Hack.
Kulturhuse redder lokalmiljøer, skaber lokal vækst og engagerer tusindvis af borgere, skriver repræsentanter fra Art Hack.Foto: Maltfabrikken
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvor er det vidunderligt, at der er gang i en debat om kulturhusenes fremtid. Som repræsentanter for en række nyskabende kulturarenaer med hænderne helt nede i materien, har vi ikke lyst til at begrænse diskussionen til, hvordan vi redder kulturhusene.

Lad os i stedet tale om, hvordan kulturhusene redder lokalmiljøer, skaber lokal vækst, løfter samfundsansvar og engagerer tusindvis af borgere. Som samfund skal vi investere i kulturhusene og udnytte dette vilde potentiale langt bedre, end vi har gjort hidtil. 

På den måde kan vi løfte alle de lokale succeshistorier, som kulturhusene allerede skaber på tværs af fagområder, ind i en national dagsorden og sikre et langt større output.

Ud med kassetænkning
Må vi indledningsvis foreslå at nuancere begrebet 'kulturhuse'? Termen dækker over alt fra forsamlingshuset til den multidisciplinære kulturfabrik. Vi foreslår, at 'huse', der arbejder på tværs og har impact ud over kommunegrænsen, kaldes 'centre'.

Fakta
Art Hack er et midtjysk partnerskab af kulturelle centre. Partnerskabets formål er synliggøre kulturens værdi og styrke mulighederne for samarbejde mellem kunstsektoren og andre brancher.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De danske kulturcentre påtager sig et stort ansvar. For de er på en gang skabt og tændt af en ild og et engagement, der kommer nedefra, fra noget stedsbundet lokalt. Samtidigt rækker de ud og bliver eksempler til efterlevelse også i andre brancher.

De er en ressourcetank, der er fyldt op af frivillighed, lokalt entreprenørskab og ny innovationskraft – og outputtet skaber en kæmpe effekt for lokalsamfundet.

Som samfund skal vi investere i kulturhusene og udnytte dette vilde potentiale langt bedre, end vi har gjort hidtil.

Kristian Krog, Peter Gran Boesen og Hannah Oxenvad Svarrer
Repræsentanter for Art Hack

Diskussionen om en national ordning på området er central. Fra vores bord er det vigtigt at påpege, at vi ikke har brug for en passiv mæcen – men vi vil rigtig gerne have en aktiv samarbejdspartner. Vi vil gerne, at man i stedet for at tænke i understøttelse tænker i kloge investeringer.

Inspirationen kan findes i ordningerne for regionale spillesteder og egnsteatre ved at lade flere kommuner gå sammen om at udpege regionale kreative kraftkulturcentre, der kan løfte de andre spillere i området.

Essentielt er det dog, at man skal undgå kassetænkning! Det unikke ved kulturcentrene er netop tværfagligheden og projekter på tværs af vidt forskellige områder og fagligheder (iværksætteri, kunst, foreningsliv, gastronomi, og så videre).

Kulturcentre er kraftværker
Europæisk Kulturregion under Region Midtjylland udgav sidste år rapporten Kulturhuse i Region Midtjylland - En undersøgelse af grundvilkår for kulturhuse som lokalt samlingspunkt og middel til udvikling. Både denne rapport og den nationale Deltag-undersøgelse tydeliggør, at kulturhusene i meget høj grad prioriterer formål som byudvikling, bybranding, social inklusion og bosætning - udover kulturproduktionen.

Mange tager ansvar for en kreativ fødekæde, professionalisering, talentudvikling og jobskabelse koblet med en massiv social forpligtelse.

Et godt eksempel er Maltfabrikken i Ebeltoft, hvor lokale ildsjæle igennem det sidste årti har forvandlet et forladt industriminde til en levende kulturfabrik – et projekt, der rammer såvel arkitekturanmeldere som turister og daglige brugere.

I Ebeltoft har Maltfabrikken en central placering i ejendomsmæglernes salgstekster som et slagkraftigt argument for at flytte til Syddjurs Kommune.

I fabrikkens arbejdsfællesskab sidder tilflyttere fra Aarhus, København og Berlin. I værksteder kan de internationale kunstnere i artist residency trække på praktisk hjælp fra lokale frivillige, og unge, der er faldet uden for uddannelsessystemet, kan prøve sig selv af i det makerspace-projekt, Maltfabrikken har udviklet som et tilbud til sin kommune.

Kunst, kultur, erhverv og frivillighed befrugter hinanden på kryds og tværs. 

Emnet skal tales op
Kulturcentrenes udvikling i Danmark handler også om at minde om og manifestere kulturens rolle og vigtighed i vores samfund. De opstår af nødvendighed: Maltfabrikken skulle oprindeligt have været endnu et butikscenter, men blev en folkets kulturfabrik – og det er der en vigtig pointe i.

Kulturcentrene er sammenhængskraftværker, også uden for landets grænser. De har en ekstremt vigtig rolle i forhold til stedsidentitet, fællesskab, by-, kultur- og publikumsudvikling. Maltfabrikken, som er eksemplet her, arbejder for eksempel med erhvervsudvikling, beskæftigelse, turisme og bosætning. Ingen har bedt om det – det føles bare naturligt.

I juni 2021 afholdes den største europæiske konference nogensinde om debattens emne, 'Cultural Impact Now!', på netop Maltfabrikken. En international debat om kulturcentres betydning. Nu skal emnet tales op – vi skal investere i det store potentiale.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00