Bengt Holst: Fokus skal gå fra naturen og over på arternes overlevelse

DEBAT: Det er nytteløst kun at se på naturomlægninger og fredede områder, hvis det ikke sikrer arternes overlevelse. Løsningen er ikke kun mere vild natur, skriver Bengt Holst fra København Zoo.

Af Bengt Holst
Biolog og videnskabelig direktør i København Zoo

Først og fremmest en stor ros til regeringen for at have sat fokus på bevarelse af biodiversitet.

Nu er det så kunsten at omsætte de smukke tanker til handling og stoppe den pågående tilbagegang og allerhelst også at forbedre den.

Det kræver mod og styrke og ikke mindst åbenhed – åbenhed over for ændring af traditionstænkning og reflekshandlinger.

En unik chance
Efter topmødet på Marienborg 4. november sidste år er der kommet mange fine forslag til, hvad der skal til for at forbedre forholdene for biodiversiteten i Danmark.

På miljøministeriets biodiversitetsplatform er der indtil nu indkommet 350 forslag fra organisationer og privatpersoner, og der ligger helt sikkert mange gode tanker bag de mange forslag.

Men de afspejler også en farlig tendens i biodiversitetsdebatten, nemlig at det kun drejer sig om at skabe mere vild natur i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at mere vild natur også vil medføre en højere biodiversitet, og det er selvfølgelig også en stor del af løsningen. Men det er ikke hele løsningen, og slet ikke i et år, hvor ”biodiversitet” og ikke ”natur” generelt i den grad er på dagsordenen.

Nationalt har regeringen sat et flot fokus på netop biodiversitet. Internationalt er det året, hvor CBD skal fornyes, og der skal sættes nye mål for de internationale bestræbelser på at bevare klodens biodiversitet.

Og så er det startåret for FN’s Abu Dhabi deklaration om bæredygtig udvikling, der blev underskrevet i november sidste år.

Vi har således en unik chance for for en gangs skyld at sætte arterne og deres specifikke problemer i fokus ud over at arbejde for en generel forbedring af naturen i og uden for Danmark.

Vi rammer forbi skiven
Hvad betyder det så? Ja, først og fremmest betyder det, at der er brug for flere specifikke forslag.

Ud af de 350 indkomne forslag på ministeriets biodiversitetsplatform er der kun en håndfuld, der direkte adresserer enkelte arters eller artsgruppers problemer.

Det betyder, at vi risikerer at ramme forbi skiven for arter med særlige behov, hvis vi ”kun” fokuserer på generelle habitatforbedringer og bekæmpelse af miljøproblemer, som de fleste forslag lægger op til.

Giver vi særlige hedearter, kalkbundsarter eller arter med behov for et netværk af små vandhuller (padder eksempelvis) bedre forhold ved at gøre naturen ”vildere”? Ikke nødvendigvis.

Det kommer an på, hvad det er for en natur, vi gør vild. Men har vi fokus på de dyr og planter, der er afhængig af den slags naturtyper, så kommer de med i handlingsplanerne og kan se en lysere fremtid i møde.

Et godt eksempel fra udlandet er skaberaktapiren i Malaysia. Den holder fortrinsvis til i lavlandsregnskov, og umiddelbart skulle man tro, at man ved at bevare lavlandsområder også kan bevare tapiren.

Men en del tyder på, at de er helt afhængige af adgang til mineraludsivninger fra jorden, og at det måske mere end lavlandsregnskoven i sig selv er en kritisk faktor for deres overlevelse.

Så hvis vi ”blot” kigger på naturtypen (vild lavlandsregnskov i stedet for kulturskov), så risikerer vi at ramme forkert. Men tager vi udgangspunkt i tapirens specifikke behov, så er der gode chancer for at skabe de rette rammer for deres overlevelse også i et fremtidigt landskab.

Næsten umulig opgave
Derfor foreslår jeg, at man i rammerne af regeringens ønske om at skabe bedre forhold for den danske biodiversitet, ud over en generel forbedring af naturen, også analyserer arternes specifikke behov, før man tager de endelige beslutninger om, hvad der skal gøres.

Konkret lægger jeg op til, at man sætter midler af til at foretage de nødvendige forundersøgelser for at kunne kortlægge arternes specifikke problemer - og på den baggrund laver de nødvendige handlingsplaner – fremfor blot at fokusere på en ”vildere” natur generelt og så håbe på, at de nuværende arter tager til takke med den.

Det kan lyde som en umulig opgave.

Men der findes faktisk metoder, som kan hjælpe til i den proces, og som allerede i dag benyttes mange andre steder i verden, hvor man forsøger at gøre en indsats for biodiversiteten.

De løser ikke alle problemer, men er et skridt i den rigtige retning og et vigtigt supplement til den generelle ”rewilding” af naturen.

Forrige artikel Biolog: Ministeren kan ikke længere ignorere de reelt truede dyrearter Biolog: Ministeren kan ikke længere ignorere de reelt truede dyrearter Næste artikel Biavlere: Vi har brug for systematisk tilgang til at styrke biodiversiteten Biavlere: Vi har brug for systematisk tilgang til at styrke biodiversiteten