Dansk Erhverv: Giv forbrugerne klar besked om kemi

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

For nogle uger siden foreslog vi fra Dansk Erhverv, at oplysning og information til forbrugerne om kemikalier blev håndteret af Miljøstyrelsen og blev baseret på langsigtede initiativer.

Det er der brug for mere end nogensinde.

Politisk slingrevals
For der danses politisk slingrevals med forbrugerinformationen til skade for både forbrugere og virksomheder. En slingrevals, der bedst forstås, hvis vi tager dansetrinnene et for et, for at blive i jargonen.

I 2003 lukker man Grøn Information. En af årsagerne var, at informationen også skulle handle om sundhed.

Samme år åbner Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS). IMS fik dengang cirka tre millioner om året og havde en bredt sammensat bestyrelse bestående af repræsentanter fra forbrugere og erhvervslivet, blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og DI. Her var der enighed om, hvordan IMS skulle informere forbrugerne om kemikalierne i produkterne.

Skal forbrugerinformationen blive gennemslagskraftig og langsigtet, kræver det bred opbakning og tillid fra alle interessenter.

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Så i 2013 får Forbrugerrådet Tænk held til at overbevise politikerne om, at den information, IMS gav, ikke var god nok, fordi der sad erhvervsorganisationer i bestyrelsen, og at forbrugerinformationen kun kunne blive uafhængig i Forbrugerrådets hænder. Der var brug for en vagthund, der kunne ”holde virksomhederne i ørerne”. Så lukkede det uafhængige IMS, og vi fik Tænk Kemi på en mere end dobbelt så stor bevilling. Nu mente man så, at uafhængigheden var sikret. Jeg vil nu mene, at en interesseorganisation som Forbrugerrådet ikke nødvendigvis er mere uafhængig til at varetage en informationsopgave end Dansk Erhverv, som jo også er en interesseorganisation.

Nu stryges bevillingen til Tænk Kemi fra finansloven, fordi Tænk Kemi ikke formåede at skabe nuanceret og saglig information, trods advarsler og konstruktive forbedringsforslag.

Få det lange lys på
Med lukningen af Tænk Kemi har det danske samfund, politikere, myndigheder, organisationer og virksomhederne fået en meget kærkommen mulighed for at få skabt enighed om, hvordan vi får skabt og igangsat en forbrugerrettet informationsindsats om kemikalier, der bliver baseret på langsigtede initiativer og opnår opbakning og forståelse hos den brede del af befolkningen.

En langsigtet indsats kan sikre, at informationen bliver anvendt af langt flere forbrugere end tidligere set.

Det tager tid at skabe forståelse for komplekse problemstillinger og ændre forbrugsvaner på en tryghedsskabende måde i bredden af befolkningen. Derfor er det kun det lange seje træk, der dur her. Slingrevalsen hjælper kun en mindre gruppe borgere og risikerer at skabe utryghed og usikkerhed hos mange flere.

Lad mærkerne vise vejen
En anbefaling til politikerne og myndighederne er at lade sig inspirere af, hvordan man driver de gode officielle og finanslovsstøttede miljømærker Svanen og Blomsten, som er meget populære hos forbrugere, organisationer og virksomheder, og som har opnået en kendskabsgrad tæt på de 100 procent.

At der er så stor opbakning og succes med de officielle mærker efter næsten 20 års levetid i Danmark, skyldes flere ting:

• Mærkerne skaber miljøinformation baseret på en positiv tilgang til at belønne dem, der vil gøre det bedre og undlader at hænge dem ud, der af legitime årsager vælger at overholde lovgivning.
• Desuden har mærkerne et nævn og beslutningsorgan, hvor alle parter – også Forbrugerrådet – sidder i. Det er med til at gøre initiativet uafhængigt.
• Endelig har Miljømærkning Danmark gjort en meget professionel indsats over 20 år i et beslutningsdygtigt og bredt sammensat nævn bestående af Forbrugerrådet, andre organisationer, erhvervslivet og myndighederne.

Vejen til en sikker forbrugerindsats
Skal forbrugerinformationen blive gennemslagskraftig og langsigtet, kræver det bred opbakning og tillid fra alle interessenter.

Myten om, at erhvervslivet kun er ude på at tjene penge på bekostning af forbrugernes helbred, skal lægges i graven af den simple grund, at det er lodret forkert. 

Ønsker man ikke en langsigtet og uafhængig indsats på samme vis som miljømærkerne i for eksempel et bredt forankret og uafhængigt informationscenter, bør man i stedet sikre en tilførsel af flere ressourcer til vores styrelser. De er uafhængige, har opbakning og er eksperter og gode til at inddrage interessenterne i deres arbejde. Det vigtigste er, at forbrugerne får rigelig med nuanceret og god information, der kan hjælpe dem, der ønsker det, med at finde vej til trygheden.