Sæbebranche: Myndighederne skal gå forrest i kampen mod uønsket kemi

Af Helle Fabiansen
Adm. direktør i sæbe- og parfumebrancheforeningen SPT

Det er problematisk at lægge forbrugerinformation ud til en privat NGO, da prioriteringen og proportionaliteten risikerer at blive skævvredet og farvet af en forbrugerpolitisk dagsorden.

Helle Fabiansen
Adm. direktør i SPT

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har netop afsat knap seks millioner kr. til at sikre mere viden om problematisk kemi i vores hverdag.

Man kan jo altid diskutere størrelsen af beløbet, men jeg vil gerne rose ministeren for at anerkende danskernes bekymring for kemi i hverdagsprodukter og igangsætte initiativer, der skal imødekomme behovet for information.

Effektiv indsats
Ministerens kemipakke bygger ovenpå de eksisterende indsatser under kemikalieindsatsen for 2014-17, som et enigt Folketing står bag.

Indtil videre har indsatsen resulteret i bl.a. oplysningskampagner om hverdagskemi rettet mod børn og unge, en proaktiv strategi for stofferne på listen over uønskede stoffer, en biocidindsats samt etablering af substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb.

Danmark skal gå forrest
Danmark er i front i EU, når det handler om at igangsætte initiativer mod skadelig kemi i forbrugerprodukter. Kemikalieindsatsen 2009-13 samt indsatsen 2014-17 og nu også Kemipakken viser, at Danmark investerer mange ressourcer i at opbygge viden og kompetencer på området.

Derfor giver det også rigtig god mening, at Danmark går foran i arbejdet for at skabe gode og gennemskuelige regler for både virksomheder og forbrugere i EU.

Vi har brug for regler, der sætter et højt beskyttelsesniveau og samtidig sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Og det kan vi få ved at presse på i EU systemet.

Forbrugerrådet bruger kræfterne forkert
Vi får derimod ikke gavn af, at Danmark går enegang og udliciterer lovgivning og håndhævelse til en privat forbrugerorganisation som Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det er problematisk at lægge forbrugerinformation ud til en privat NGO, da prioriteringen og proportionaliteten risikerer at blive skævvredet og farvet af en forbrugerpolitisk dagsorden.

Det mener jeg er tilfældet med Forbrugerrådet Tænk Kemi, hvor man aggressivt og målrettet går efter godkendte og lovlige kosmetik- og hudplejeprodukter velvidende, at EU’s kosmetikregulering nok er den mest omfattende og grundige regulering, vi har på kemiområdet.

I stedet kunne kræfterne og skattekronerne bruges der, hvor man reelt vil kunne gøre en forskel, fx ved indsatser, der slår hårdt ned på importerede hverdagsprodukter, der ikke er underlagt samme skrappe krav som i EU.

Myndighedernes opgave at informere
Jeg er mest tryg ved, at det er myndighederne i Danmark, der står for at informere om og føre kampagner mod skadelig kemi i vores hverdagsprodukter.

Miljø- og Fødevarestyrelsens indsats, samt deres kampagner og hjemmesider giver masser af god og lettilgængelig viden om sundhed, kemi og forbrugerprodukter. Viden og information, som er baseret på risiko og evidens og et ønske om at styrke reglerne på EU niveau. Vi ser frem til, at en kommende kemikalieindsats for 2018 og frem bygger videre på dette fundament.

Vi har brug for troværdig og nuanceret information, som forbrugerne kan stole på og være trygge ved. Ikke information, som skaber tvivl om, hvorvidt lovgivningen beskytter tilstrækkeligt. Det mener vi, at Miljø- og Fødevarestyrelsen er de rette til at stå i spidsen for i et tæt samarbejde med forskere, industri og NGO’er.