Dansk Erhverv: Øget plastforurening kalder på handling nu

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Når både EU-Kommissionen og regeringen kommer med deres plaststrategier i starten af det nye år, er det en indikator for, at der er brug for handling overfor de hastigt voksende problemer med plast i miljøet.

Igangsættelsen af disse strategier bliver noget af det allervigtigste på miljøområdet i 2018, og indsatsen kommer til at strække sig mange årtier ud i fremtiden.

I Dansk Erhverv er vi enige i, at udfordringerne med plast kræver handling her og nu.

Vi håber derfor, at strategierne for et mere plastfrit miljø og hav vil indebære en prioritering af ressourcerne således, at indsatsen opnår størst effekt. 

Plastforurening kalder på handling
Folketinget opfordrer Kommissionen til blandt andet at nedbringe mikroplast i plejeprodukter, øge genanvendelsen (for eksempel via cirkulær økonomi), understøtte udviklingen af mere bæredygtige emballager, have fokus på udfordringerne med kemikalier i plast og bidrage til udviklingen af en national standardisering, der nedbringer mikroplast fra medlemslandene.

I sidste ende handler sikringen af et bedre miljø om, at vi udvikler nationale indsatser og gennemfører dem på globalt plan, såfremt det giver mening. På den måde kan vi bidrage til at løse nogle af tidens mest forcerende miljøudfordringer, herunder udfordringen med plast.  

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv

Forslagene skal bidrage til at løse EU-landenes direkte udledninger af plast og mikroplast samt sikre en bæredygtig omstilling til brug af plast i en cirkulær økonomi. Det støtter Dansk Erhverv naturligvis.

Det er alle meget vigtige indsatser – både på den korte og den lange bane – men de er fremsat uden en konkret prioritering, der skal angive, hvilke indsatser der er mest effektive til at begrænse havplast og mikroplast.

Dermed ikke sagt, at Kommissionen skal skrinlægge Folketingets strategi, men Kommissionen bør i sin egen strategi have fokus på, at det handler om at få lukket af for det store plastsvineri - ellers vil det tage alt for lang tid at komme i mål med at nedbringe plastforurening gennem målrettet internationalt samarbejde. 

I fremtiden vil plastproduktionen og forbruget af plast vokse hastigt og runde mere end 300 millioner ton årligt, særligt i Asien. Mellem 4-12 millioner ton plastik ender i havet hvert år, og en fordobling af dette tal forventes at ske indenfor 10 år. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af de fisk, der fanges i Nordsøen, er forurenede med plast.

Tallene taler for sig selv – det haster med en plaststrategi. Det haster dog også med at fremme bedre måder at bruge plast på i EU.

Her bør både EU og den danske indsats prioritere at fremme det globale samarbejde. Når både Kommissionen og Folketinget har fremlagt deres endelige bud på plaststrategier, så bør et af de væsentligste indsatsområder være at hjælpe med at skabe et stærkt samarbejde, der styrker FN i at iværksætte globale initiativer, der kan støtte teknologisk udvikling og etablering af affaldshåndtering i mindre udviklede lande.

Danmark og EU kan her blive foregangsland og region i kampen mod hav- og mikroplast, hvis det globale samarbejde prioriteres.

Miljøbidrag skal ske på både nationalt og globalt niveau
I Dansk Erhverv er vi allerede gået i gang på dansk niveau. Vi venter stadig på offentliggørelsen af Miljøstyrelsens rapport, der skal udpege, hvilke materialetyper der miljømæssigt og i forhold til et dansk affaldssystem er de bedste til bæreposer, der bliver uddelt i detailhandlen.

Vi vil gerne bidrage til en omstilling, hvor man uddeler og forbruger mere bæredygtige bæreposer i butikkerne. Denne omstilling skal dog ske på baggrund af helhedstænkning, så omstillingen ikke medfører andre negative miljøbelastninger, f.eks. øget brug af bionedbrydelig plast, der skader genanvendelsen.

Miljøstyrelsen har netop søsat et MUPD-projekt (miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram), hvor Dansk Erhverv deltager sammen med en række centrale aktører. Her skal vi udvikle dogmemål, der skal afprøves til udvikling af mere bæredygtige produktemballager. Nogle dogmemål kan omhandle at sikre emballager, der bedre kan genanvendes, samtidig med at de skal bidrage til mindre mikroplast.

Mikroplast er mindre aktuelt for Danmark, da vi har et effektivt affaldssystem, men emballagen skal også kunne blive en løsning i Sydeuropa eller Asien.

I sidste ende handler sikringen af et bedre miljø om, at vi udvikler nationale indsatser og gennemfører dem på globalt plan, såfremt det giver mening.

På den måde kan vi bidrage til at løse nogle af tidens mest forcerende miljøudfordringer, herunder udfordringen med plast.