L&F: Succes med frivillige efterafgrøder er en vigtig sejr for landbruget

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Når jeg gør status over miljøåret 2017, så er en af de begivenheder, som fylder meget, landbrugets indsats i forbindelse med den frivillige indsats omkring målrettede efterafgrøder.

Opgaven med at udlægge de frivillige efterafgrøder er en del af udmøntningen af målretningen af miljøindsatsen i fødevare- og landbrugspakken.

Det var en ordning, som vi i Landbrug & Fødevarer har stillet store spørgsmålstegn ved nødvendigheden af. Vi vurderer ikke, at det faglige grundlag for ordningen er til stede.

Blandt andet arbejdede man med en forudsætning om, at landmændene ville bruge al den ekstra tilgængelige gødning.

Det har jo efterfølgende vist sig meget langt fra at være tilfældet. Opgørelser viser, at det kun er 52 procent af den ekstra gødning, der bliver brugt.

For mig er historien om de målrettede efterafgrøder en af 2017’s rigtig store sejre for landbruget. Vi kom i mål med en stor udfordring og leverede det, der var efterspurgt – ad frivillighedens vej.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Alligevel valgte vi at gå positivt til den frivillige ordning, naturligvis ikke mindst fordi alternativet ville være en besværlig og urimelig obligatorisk ordning.

Landbruget tog godt i mod frivilligheden
Opløbet til at ordningen skulle sættes i værk var interessant.

Landbrugets sædvanlige kritikere herunder en del politikere brugte meget tid og mange kræfter på at fortælle, hvor håbløst og urealistisk det var at få landmændene med på en frivillig aftale.

”Det vil aldrig kunne lade sig gøre,” lød dommen fra mange sider.

Det er en tankevækkende melding, som desværre er meget symptomatisk i forhold til den tilgang, som flere af de grønne organisationer har til vores erhverv i disse år.

Jeg er desværre ikke sikker på, at resultatet vil overbevise kritikerne om, at landbruget er en seriøs partner at lave frivillige aftaler med, men tallene omkring efterafgrødeordningen bør dog stemme til eftertanke.

6.038 landmænd bød ind på at være med i ordningen. Tilsammen ville de etablere 144.400 hektar målrettede efterafgrøder.

Det var omtrent 7.000 hektar mere end målet for det frivillige indsatskrav. På den baggrund besluttede Miljø- og Fødevareministeriet, at landbruget ikke skulle underlægges en obligatorisk ordning.

Kom godt i mål 
Indsatsen nåede i mål på grund af dedikerede, målrettede landmænd, der ønsker at levere det nødvendige, for at fødevare- og landbrugspakken bliver en succes.

De vil kæmpe for den nye mulighed for at producere på en mere lønsom måde, uden at hensynet til miljøet sættes over styr.

For mig er historien om de målrettede efterafgrøder en af 2017’s rigtig store sejre for landbruget. Vi kom i mål med en stor udfordring og leverede det, der var efterspurgt – ad frivillighedens vej.

Jeg håber, at vores vilje og evne til at levere, også når vi basalt set er uenige om nødvendigheden, bliver noteret.

Det gælder ikke mindst hos de modstandere, der i denne tid markerer sig med stadigt skarpere retorik og kampagner om landbruget og vores måde at agere på.

Med ønsket om et 2018 i det brede samarbejde og frivillighedens tegn.