DN: 2017 var året, hvor økologien for alvor fik fodfæste

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 

Ser man tilbage på året der gik, så er nogle af de store emner, der står tilbage sprøjtegift og økologi, både på den nationale politiske dagsorden og i samfundet generelt.

Vi lancerede i Danmarks Naturfredningsforening sammen med COOP kampagnen Øktober, og bølgerne i debatten gik højt. Mens landbrugslobbyen rasede, og formanden i Landbrug og Fødevarer Martin Merrild fortalte, at han havde opfordret sin kone til at boykotte COOP, så vi omvendt, hvordan salget af økologiske produkter faktisk steg markant. Alene i oktober blev der solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober året før, viser tal fra COOP.

Økologi er allemandseje
Interessant er det også, at økologi ikke blot er et storby-fænomen, men at økologi er blevet allemandseje. De butikker med størst fremgang var nemlig Fakta og Dagli’Brugsen, der er mest udbredte i mindre bysamfund. Mens kommunen med størst fremgang i begyndelsen af kampagnen var Lemvig, hvor øko-salget steg med hele 38 procent. Så det er ikke bare i byerne, at man kan se, hvorfor det er en god ide at spise fødevarer uden gift.

Fremgangen afspejler sig også i eksport-tallene. Fra 2015 til 2016 steg eksporten af økologi med 23 procent. Det økologiske areal steg i samme periode 21 procent, og i år har 1000 landmænd lagt om til økologisk drift. I Danmarks Naturfredningsforening syntes vi, at det er fantastisk, at det kan være en god forretning at tage hensyn til folkesundhed, dyrevelfærd, natur og rent drikkevand.

Regeringen løb baglæns
Derfor kigger vi også med en vis vemod tilbage på 2017, for det blev også et år, hvor regeringen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tog nogle store sværdslag for netop at sikre mere sprøjtegift til baglandet i det konventionelle landbrug.

Alene i oktober blev der solgt 22 procent flere øko-varer i forhold til oktober året før.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i DN

Herhjemme har vi set, hvordan regeringen, på trods af danskernes ønske om rent drikkevand, har svækket kontrollen med drikkevandet og tilladt højere grænseværdier for visse sprøjtegifterester. Det er muligvis godt for landbruget, men bestemt ikke for borgerne. Også i EU har regeringen været aktiv, hvor Esben Lunde Larsen har arbejdet hårdt for at forsøge at forhindre EU i at forbyde flere forskellige slags sprøjtegifte.

Det gælder for eksempel de såkaldte bidræber-stoffer – også kendt som neonicotinoider. Det er en klasse af nervegiftegifte, som i princippet er skadelige for alle organismer med nerveceller, men det er især smådyr som insekter, leddyr, spindlere med flere, som er særligt følsomme.

De mest brugte neoniks-gifte er langsomt nedbrydelige og kan gøre skade på både vilde bier og honningbier. Derfor vil EU nu have et total forbud mod giften, men Danmark kæmper imod et forbud.

Måske blev ministerens kamp for de giftige stoffer klarest udtrykt, da EU-Kommissionen i sommers fik bred tilslutning til at forbyde sprøjtegiften flupyrsulfuron-methyl, som er mistænkt for at skade fostre og være kræftfremkaldende. Her var Danmark det eneste land, der stemte imod et forbud. Også i forhandlingerne om fornyet godkendelse af sprøjtegiften glyphosat kæmpede Danmark for den længst mulige forlængelse på 15 år.

Hårdt år for naturen
Der har ikke været meget fedt på det naturpolitiske år, som vi ser tilbage på. Faktisk tværtimod.

Selvom naturen i Danmark har ufattelig lidt plads, sammenlignet med vores nabolande, og Danmark gang på gang indtager bundplaceringer i EU, når det gælder naturbeskyttede arealer, så har regeringen nu indledt et angreb på den beskyttede natur i Danmark. Man vil opgive naturbeskyttelsen af godt otte procent af det samlede natura-2000 areal, så der fjernes godt 28.000 hektar fra beskyttelsen, mens det eksisterende areal udvides med blot 5.000 hektar.

En alvorlig forringelse af naturbeskyttelsen i Danmark, som er paradoksal set i forhold til, at pladsmangel er et af de allerstørste problemer for naturen i Danmark. Godt 60 procent af landet er opdyrket, og store marker, byer og veje efterlader naturen som isolerede øer. Biodiversiteten er presset i bund, og naturen er forarmet, blandt andet som følge af kraftig påvirkning fra næringsstoffer og sprøjtegifte fra landbruget.

Større bevidsthed om naturhensyn
Vi havde i Danmarks Naturfredningsforening gerne set, at der havde været større hensyn til natur- miljø og drikkevand på den politiske front i 2017. Til gengæld er vi rigtigt glade for, at der både i medierne og i samfundet generelt er kommet et større fokus på biodiversitetskrisen, end der har været før.

Desuden bevæger vi os stille og roligt imod en større bevidsthed overalt i Danmark omkring, hvordan vores forbrug påvirker naturen. Vi vil i Danmarks Naturfredningsforening gøre vores til, at den udvikling fortsætter i 2018.