Fond: Kritikerne retter uretmæssigt skytset mod Naturstyrelsen

DEBAT: Det er, som om kritikerne af Naturstyrelsen ikke er klar over, at det ikke er gratis at gennemføre nye forvaltningsformer og mere selvforvaltende natur, skriver formand Leif Skov fra Aage V. Jensens Naturfond.

Det er en misforståelse, at det ikke skulle være forbundet med store udgifter at gennemføre selvforvaltende natur, skriver Leif Skov.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Skov
Formand for Aage V. Jensen Naturfond

Der har den seneste tid været en del artikler i Altinget med kritik af Naturstyrelsens naturforvaltning. En kritik, der forekommer at rette smed for bager.

Det er derfor befriende, at en af de ansvarlige politikere, miljøordfører Trine Torp (SF), i sit indlæg 26 februar klart og tydeligt slår fast, at det er regeringen og Folketinget, der har fastlagt retningslinjerne for den forvaltning, som Naturstyrelsen følger, og som ligeledes har ansvaret for de kraftige nedskæringer af Naturstyrelsens budget, der har fundet sted i de seneste valgperioder.

Nedskæringer, som ikke efterlader Naturstyrelsen nogen mulighed for at foretage eksperimenter med nye forvaltningsformer, medmindre de ansvarlige politikere er indstillet på at rette op på disse forhold.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Tiden er inde
Kritikerne, herunder flere forskere, har efterlyst en ny forvaltning med udlægning af store sammenhængende områder med store planteædere. En forvaltning, som forskerne erkender, der ikke findes nogen dokumentation for her i landet, og som der visse steder i udlandet, hvor denne form for forvaltning har været fulgt, er tvivl om dens betydning for biodiversiteten, jævnfør således Graham Lawtons artikel i Jyllands-Posten 8. februar.

Jeg læser ikke Naturstyrelsens indlæg således, at man er modstander af at afprøve denne nye naturforvaltning, og jeg læser heller ikke forskerne på den måde, at det er noget, der skal iværksættes straks over det ganske land på alle statens naturområder og med risiko for, at vi om 10-20 år må erkende, at det ikke − eller i hvert ikke alle steder − var den rigtige forvaltning.

Det er regeringen og Folketinget, der har fastlagt retningslinjerne for den forvaltning, som Naturstyrelsen følger, og som ligeledes har ansvaret for de kraftige nedskæringer af Naturstyrelsens budget
Leif Skov
Formand for Aage V. Jensens Naturfond

I sin leder i bladet Fugle og Natur for februar måned beskriver DOF's formand, Egon Østergaard, efter min opfattelse meget rammende, hvad der er opgaven: "Forsøg med naturnær helårsgræsning med flere arter græssere og måling af effekterne på arter og naturtyper."

Det må være tid til, at forskerne og Naturstyrelsen sætter sig sammen og finder ud af, hvor og hvordan sådanne forsøg bør gennemføres, og hvilke udgifter der er forbundet med en sådan forvaltning, og herefter forelægger resultatet af disse undersøgelser for regering og Folketing.

Læs også

SF vil have eftersyn af Naturstyrelsen: Der er brug for et paradigmeskifte

Debat

Hvordan skal vi betale?
Der synes hos nogle af de kritiske indlæg, der har været bragt i Altinget, at være den opfattelse, at selvforvaltet eller selvbærende naturforvaltning − som ordene antyder − er noget, man bare kan iværksætte, uden der er de store udgifter forbundet hermed.

Som Signe Nepper-Larsen meget rigtigt slår fast i sit indlæg i Altinget 14. februar, er det en misforståelse. Det kan Aage V. Jensen Naturfond, der selv forvalter naturområder og deltager i sådanne undersøgelser af nye forvaltningsformer, bekræfte.

Det er ikke bare et spørgsmål om at skaffe de fornødne etableringsudgifter til opsætning af hegn og indkøb af nogle større planteædere. Der følger en regning med til den efterfølgende drift og forvaltning. En regning, som politikerne må være rede til at afsætte midler til, hvis de er enige i, at tiden er inde til på statens naturarealer at afprøve nye forvaltningsformer. Og ikke blot som vanlig vælte udgiften over på Naturstyrelsens i forvejen kraftigt beskårne budget.

Det ville være ønskeligt, om forskerne og de øvrige grønne organisationer gør det samme som DOF i ovennævnte leder. Set i lyset af de løfter, der blev givet på Naturmødet i Hirtshals og med henblik på den kommende valgkamp at fremsætte deres velbegrundede forslag til, hvor der bør sættes ind for at rette op på den danske biodiversitet.

Gerne i prioriteret orden og med nødvendige økonomiske overslag − ikke alene til etablering, men lige så vigtigt til den efterfølgende drift og forvaltning − så politikerne kan danne sig et overblik over, hvad de forskellige tiltag koster og herudfra vælge, hvad der på statens naturområder skal satses på i de kommende år.

Politik har aldrig været vigtigere