L&F: Finansloven skal finde nye penge til jordfordeling og naturpleje

Af Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Mange af os har holdt årets sommerferie i det danske sommerland og oplevet den mange steder unikke natur, Danmark byder på.

Nogle har måske også været så heldige, at se en af de tusindvis af danske landmænd, der på trods af coronakrise har leveret beskæftigelse og en stabil produktion i en ellers svær tid.

Vi skal have plads til det hele. Moderne landbrug og udviklingen af den omkringliggende natur og miljø går hånd i hånd.

Det er derfor vigtigt, at politikerne understøtter en udvikling, der tilgodeser begge dele. Det kan det kommende års finanslov være med til at skubbe i den rigtige retning.

Midler til klimaindsats
Fælles for landbrug, miljø og natur er afhængigheden af vejr og klima. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at begrænse yderligere temperaturstigninger og de skadevirkninger, det indebærer.

God landbrugsjord oversvømmes, fordi vi ikke har de nødvendige helhedsplaner for vores vandløbssystemer, og fordi der ikke investeres tilstrækkeligt i nødvendig infrastruktur som sluser, pumper med mere. I landbruget håber vi, at politikerne vil få øjnene op for dette problem.

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Den formentlig mest effektive måde at mindske udledningen af klimagasser fra landbruget er at udtage kulstofrige jorde fra landbrugsproduktion.

Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening forslået, at der skal udtages eller ekstensiveres op mod 100.000 hektar landbrugsjord blandt andet gennem multifunktionel jordfordeling.

Med finansloven for 2020 blev der afsat 200 millioner kroner årligt de næste ti år til denne indsats. Dette vil kunne finansiere udtagning af cirka 15.000 hektar.

Mens vi venter på, at midlerne for 2020 udmøntes, kunne politikerne passende afsætte yderligere midler til indsatsen. Konkrete projekter viser, at viljen fra lodsejerne er der, så det er bare med at komme i gang!

Vi bliver dog også nødt til at tilpasse os konsekvenserne af de klimaforandringer, der allerede er indtruffet. I vinters så vi store oversvømmelser i det åbne land.

God landbrugsjord oversvømmes, fordi vi ikke har de nødvendige helhedsplaner for vores vandløbssystemer, og fordi der ikke investeres tilstrækkeligt i nødvendig infrastruktur som sluser, pumper med mere. I landbruget håber vi, at politikerne vil få øjnene op for dette problem.

Grøn omstrukturering af landbrug nær natur
Nærheden til naturen er en daglig glæde, men kan i visse tilfælde give udfordringer.

100 husdyrproducenter står overfor en snarlig gennemgang af deres miljøgodkendelser. De vil reelt blive påbudt at lukke store dele af deres produktion inden for 15-30 år uden nogen form for erstatning.

Dette sker for at mindske udledningen af ammoniak på naturområderne. Vi håber, at der på finansloven afsættes midler til at etablere en opkøbsordning rettet mod de mest uhensigtsmæssigt placerede husdyrbrug.

Den bedste løsning for både natur og landmænd ville være, hvis produktionen hurtigst muligt flyttes eller lægges om til drift med henblik på naturpleje.

Nationale midler til naturpleje
Netop naturpleje spiller en vigtig rolle i landbruget. Nogle naturtyper er sårbare og med god grund særligt beskyttede. Det gælder for eksempel heder, moser, strandenge med videre - de såkaldte §3-arealer.

Med et forventet kommende forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3-arealer, vil det ikke længere være økonomisk rentabelt at pleje disse områder med afgræsning eller høslæt.

For at sikre fortsat pleje af vores sårbare natur og for at kunne hjælpe nogen af de ramte kvægproducenter, vil der være behov for, at der afsættes flere midler til naturpleje. Disse penge bør findes som nationale midler, så der ikke sker en omfordeling af de midler, der allerede er afsat i Landdistriktsprogrammet.

Vi kan få plads til både landbrug, natur og miljø. Det kræver blot, at der fra politisk side er tilstrækkelig velvilje.