WWF: Finansloven skal rykke Danmark flere pladser frem i EU-naturbussen

Af Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Listerne med truede dyr bløder rødt, og effekterne af den globale opvarmning mærkes direkte på økosystemerne.

Alligevel mangler vi her i det andet år efter det grønneste valg nogensinde endnu at se den gennemgribende forandring af lovgivning, planlægning og økonomi, der er nødvendig, hvis regeringen skal indfri sine løfter fra forståelsespapiret og leve op til EU's krav.

Covid-19 har spillet ind på den begrænsede mængde nye naturindsatser, der er blevet lanceret. Til gengæld har epidemien vist os, hvor vigtig naturen er for vores mentale og fysiske sundhed i den ”nye” dagligdag, hvor vi skal holde afstand.

Den folkelige opbakning til naturen er på plads. Vi kender løsningerne. Nu handler det kun om at prioritere rigtigt.
 
Indsats skal omfatte både land og hav
Danmark skal udarbejde en havplan.

Vi er forpligtet i regi af EU, og den skal være færdig i 2021. Det er et EU-krav, at havplanen bliver økosystembaseret. Kravet kan forenkles til et princip om, at det samlede pres fra alle aktiviteter i det danske havareal skal være bæredygtigt og ikke må forhindre, at vi opnår "god miljøtilstand" ifølge havstrategidirektivet.

Det er ikke kun en nødvendighed, men også en forpligtelse, at vi stopper forringelsen af vores biodiversitet, bremser den ugunstige tilstand af vores 17 forskellige naturtyper og forhindrer, at flere plante- og dyrearter bliver rødlistet.

Bo Øksnebjerg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Vores første anbefaling er, at finanslovens parter finder midler til den grønne omstilling i fiskeriet ved for eksempel at støtte overgangen fra bundslæbende til naturskånsomme fiskeredskaber. Samtidig skal en forskningsbaseret udvidelse og overvågning af den eksisterende naturbeskyttelse opprioriteres.

Aftaleparterne kan læne sig op ad vores 100-30-10-plan. Den foreslår helt i tråd med EU-Kommissionens ambitioner, at 100 procent af Danmarks havareal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret i 2021, mens 30 procent skal være effektivt beskyttet, og 10  procent skal være urørt senest 2030.

Planen bidrager med en mere intakt og varieret havnatur, der automatisk understøtter og fører til mere liv og en højere naturkvalitet under vandet samt flere og større fisk.

Det vil lede til flere rekreative aktiviteter og liv i havnene, som vi allerede kender fra kystbyerne langs Øresund, hvor der netop fiskes skånsomt. Det skaber således både en umiddelbar værdi og økonomisk gevinst gennem salg af grej, lokalt salg af fangster og mad til havnens gæster og jobs til restaurations- og butikslivet.

Natur skaber turisme
Vores næste anbefaling er, at regeringen finder midlerne til at afsætte 15 procent af Danmarks areal til natur inden 2030. EU-Kommissionen vil have 10 procent i sin nye biodiversitetsstrategi, mens det globale mål formentlig bliver på 30 procent.

Det bidrager direkte til at rette op på den ringe tilstand, som dansk natur er i, og hjælper lokaløkonomierne. Erfaringer peger på, at friluftsliv og turisme stiger de steder, hvor naturen får lov at stå vild.

Men hvis naturen skal tilbage på ret køl, skal alle med. Lige fra de private lodsejere til de offentlige myndigheder. Det bliver ikke nemt, men hvis finansieringen er på plads, er vi allerede godt på vej.

Millioner går tabt
Vores tredje anbefaling er en revision og regelforenkling af eksisterende lovgivning, der forankres i Danmarks nye biodiversitetslov. Den skal sikre, at naturens værdier prioriteres af private og offentlige aktører mod retfærdig kompensation.

I dag bruges millioner af skattekroner på naturindsatser uden reel effekt, fordi blandt andet planloven, skovloven og dyreværnsloven står i vejen. Samtidig findes indsatser, hvor lovgivningen slet ikke er på plads.

De nye naturnationalparker og de urørte statsskove er eksempelvis ikke retligt sikret for eftertiden. Mange småregler kan desuden revideres og derved give mere natur ganske omkostningsfrit.

Opret et Biodiversitetsråd
Sidste nationale anbefaling er vigtig: Nedsæt et Biodiversitetsråd, så vi er forvisset om uafhængig forskerbaseret rådgivning af regering og Folketing.

Idéen om et biodiversitetsråd kommer oprindeligt fra WWF Verdensnaturfonden, men er i dag tiltrådt af stort set alle interessenter og flere partier. Biodiversitetsrådet skal være politisk uafhængigt og videnskabeligt baseret, som vi kender det fra IPCC og IPBES.

Det bør organiseres som Det Økonomiske Råd og Klimarådet, hvor beslutningerne er videnskabeligt funderet, og hvor rådet har frihed til at udtale sig om emner, som rådet finder vigtige.
 
Internationale biodiversitetsindsats
Internationalt har vi også behov for en regering, der ifører sig den grønne førertrøje og proaktivt søger forhandlingerne på højt niveau.

Danmark skal arbejde for, at EU-Kommissionens nye biodiversitetsstrategi får finansiering og gennemslagskraft og gennemgå lovgivningen bag EU’s landbrugsstøtte for naturskadelige incitamenter.

Danmark bør fortsætte kampen for, at dansk produktion og import ikke bidrager til afskovning. I FN-regi skal der implementeres specifikke målsætninger for Danmarks ulandsbistand til indsatser for biodiversitet og økosystemer, så fokus er på at forebygge konflikter og klimainitierede migrationsudfordringer fremfor at symptombehandle, når konsekvenserne er en realitet.

Ønskelisten er lang, og endnu længere end det, der kan rummes her. Men hvis vi ikke for alvor kommer ud af starthullerne på finansloven og med den kommende biodiversitetspakke, så giver vi ikke ungdommen en retfærdig fremtid.

Det er ikke kun en nødvendighed, men også en forpligtelse, at vi stopper forringelsen af vores biodiversitet, bremser den ugunstige tilstand af vores 17 forskellige naturtyper og forhindrer, at flere plante- og dyrearter bliver rødlistet.

I WWF Verdensnaturfonden ser vi derfor frem til et efterår med masser af konstruktiv dialog og god debat samt hårde forhandlinger for at få denne biodiversitetspakke på plads, så vi sammenlignet med de andre EU-medlemslande kan begynde at flytte os frem i bussen. For lige nu sidder vi bagerst!