Debat

DN: Finansloven skal indfri regeringens grønne løfter

DEBAT: Finansloven skal sætte gang i arbejdet med en ny natur- og biodiversitetspakke, skriver Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, der drømmer om 15 nationalparker og 75.000 hektar urørt skov. 

Der skal de næste tre år sættes i alt seks milliarder kroner af til en ny Naturpulje, skriver Maria Reumert Gjerding.
Der skal de næste tre år sættes i alt seks milliarder kroner af til en ny Naturpulje, skriver Maria Reumert Gjerding.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Vi har nok aldrig set så mange grønne valgløfter, som vi så op til folketingsvalget 2019.

Løfter om omkalfatrende klimahandling, om massiv genopretning af naturen. Løfter om et renere miljø og en bedre beskyttelse af drikkevandet.

Det er nu, løfterne skal indfries. Jeg har derfor en klar forventning om, at vi kommer til at se den grønneste finanslov nogensinde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Min forventning udspringer ikke kun af valgløfterne, men i lige så høj grad af det forståelsespapir, der ligger mellem regeringen og støttepartierne.

Her fremgår det konkret, at Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, "der ikke kun gør noget, men gør det, der skal til".

Jeg anerkender, at vi de senere år har set nogle få og små skridt blive taget af den tidligere og den nuværende regering. Men skal vi stoppe naturens krise og klimaet fra at løbe amok, skal vi op på den store klinge. Finansloven 2021 skal udstikke den grønne vej. 

Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Det er helt nødvendigt. 

Finanslov skal sætte gang i naturpakken
Danmarks natur er i en fortvivlende ringe tilstand. Flere tusinde af vores arter er truet af udryddelse, og vores natur og økosystemer forringes og mister evnen til at modstå klimaforandringerne.

Den udvikling skal ikke bare stoppes. Den skal vendes, så vi kan efterlade en bedre natur til vores efterkommere. Forskningen peger entydigt på, at naturen har brug for to ting: Mere plads – og fred til at være sig selv uden menneskelig ”pleje” og indblanding.

De indsatser, der skal vende naturens tilbagegang til fremgang, skal besluttes i den natur- og biodiversitetspakke, vi er blevet lovet, og den kommende finanslov skal sætte gang i arbejdet. 

Vi har derfor en klar forventning om, at regeringen og Folketinget med finansloven for 2021 afsætter midler til en Grøn Naturpakke, så vi allerede i 2021 for alvor kan påbegynde en indfasning af de centrale indsatser.

Nationalparker og urørt skov
Konkret foreslår vi i DN, at finansieringen af naturpakken sker gradvist over de kommende år. Vi opfordrer til, at der i 2021 og i hvert af de følgende to år afsættes en Naturpulje på to milliarder kroner. 

En sådan finansiering på i alt seks milliarder kroner vil over de tre år kunne bringe os det første stykke ad vejen i kampen for at vende biodiversitetskrisen et meget langt stykke ad vejen i kampen for at vende biodiversitetskrisen.

Midlerne i naturpakken skal først og fremmest bruges til at finansiere regeringens valgløfter på de lovede 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov samt på at sikre naturen mere plads.

Vi har heldigvis i løbet af sommeren oplevet tre støttepartier i meget klare meldinger konstatere, at der ikke er sket nok på naturområdet.

Min klare forventning er derfor, at en genopretning af naturen kommer til at være en hovedprioritet i de kommende finanslovsforhandlinger. 

Vi kommer til at presse på alt det, vi kan, og det er for mig fuldstændigt afgørende for regeringens troværdighed, at naturen ikke igen bliver glemt. 

Regn på klimaeffekt af tiltag
Det er indlysende, at den kommende klimapolitiske handlingsplan skal afspejle sig i alle dele af finansloven. For at nå det ambitiøse klimamål, vi har sat, så skal klima tænkes ind meget bredere end hidtil og på tværs af områder, vi ikke tidligere har forbundet med klima. 

For eksempel har klima ikke tidligere været noget, vi regnede på i arbejdet med transportpolitikken.

Det skriger jo til himlen al den stund, at transport udgør en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og sektoren i dag står for det største og stadigt stigende bidrag til Danmarks samlede CO2-udledning. 

Finansloven skal understøtte den grønne omstilling af både transportsektoren og landbrugssektoren, og en start vil være at udregne klimaeffekten, når man uddeler statslige penge til eksisterende, såvel som til nye områder og projekter. 

Der bør naturligvis udarbejdes en særskilt beregning af støttens konsekvenser for klimaet, på samme måde som der i dag foretages beregninger af for eksempel statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af planer, strategier og andre lovforslag.

Øges udslippet af drivhusgasser, bør regeringen komme med forslag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes.

Derudover er helt afgørende, at der nu tages fat på udledningerne fra landbruget, hvor vi forventer, at der afsættes yderligere midler til at tage landbrugsarealer ud af produktion, dels for at få CO2-gevinster, dels for at beskytte miljø og give mere plads til naturen. 

Det er afgørende, at klimavalget afspejler sig i finansloven. Ikke med småpenge, men med store armbevægelser og ambitioner svarende til den udfordring, vi står overfor. Vi skal se handling, der konkret følger op på klimaloven, der har forpligtet landets politikere til at levere grøn omstilling, der reducerer Danmarks CO2 udledning med 70 procent i 2030.

Brug krisen til grøn genstart
Naturgenopretning og klimaomstilling er ikke kun en sur udgift. Tværtimod vil de rette indsatser kunne kaste arbejdspladser af sig. Det er vigtigt i en tid, hvor den danske økonomi stadigt er hårdt ramt af følgerne fra corona-epidemien og vil være det i en rum tid endnu. 

Vi har i Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet et katalog over initiativer, der på én og samme tid kan bidrage til beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet i samfundet og samtidigt bidrage til en rigere natur og et renere miljø. 

Vi foreslår blandt andet at oprette en Naturpulje, der kan understøtte både nationale og lokale naturgenopretnings- og naturplejeprojekter. En tilskudspulje, der kan støtte etableringen af nye skovlandskaber, og vi foreslår at opprioritere de kommunale spildevandsindsatser med økonomisk støtte, og vi foreslår, at vi nu får renset op efter de store generationsforureninger.

Der skal afsættes en samlet ramme til initiativer til en grøn genstart på i alt en milliard kroner årligt i tre år, og kommunerne skal øge deres investeringer i spildevandsindsatsen. Vores beregninger viser, at en grøn genstart kan understøtte omkring 20.000 jobs.

Jeg finder det indlysende, at regeringen og Folketinget bruger den nuværende situation til at fremme omstillingen mod et grønnere Danmark.

Jeg anerkender, at vi de senere år har set nogle få og små skridt blive taget af den tidligere og den nuværende regering. Men skal vi stoppe naturens krise og klimaet fra at løbe amok, skal vi op på den store klinge. Finansloven 2021 skal udstikke den grønne vej. 

Det må vi kunne forvente af både den regering såvel som de støttepartier, der vil skabe verdens grønneste parlament.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00