Ny regering vil sætte mål for, hvad Danmarks areal skal bruges til i fremtiden
En ny visionsplan for landbruget skal give klarere svar på, hvordan det danske landareal skal prioriteres i fremtiden. Det fremgår af SVM-regeringens nye regeringsgrundlag.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDer skal udarbejdes en mere klar plan for, hvordan de mange politiske ønsker til det danske landareal kan føres ud i livet uden at komme i konflikt med hinanden.
Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede onsdag.
”En samlet visionsplan (for landbrug red.) skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv.,” lyder det.
Den omtalte visionsplan for landbruget skal ifølge regeringen laves ”i første halvår 2024” og har til formål at se ”alle indsatserne og udfordringerne” i omstillingen af dansk landbrug ”i en sammenhæng”.
Altinget satte i valgkampen fokus på, hvordan de nuværende mål og konkrete planer for de danske arealer overstiger den plads, der er til rådighed.
Skulle der være plads til ønskerne om flere veje, solceller, beskyttede naturområder og en fortsat stor landbrugsproduktion, ville Danmark som minimum være nødt til at inddrage Skåne og Blekinge.
”Derfor har vi brug for politikere, der tør prioritere. Som udstikker en retning for, hvad det danske landskab skal bruges til. Og ikke mindst sige, hvad der skal være mindre af,” forklarede Søren Gram, der er seniorprojektleder i Teknologirådet.
Enhedslisten foreslog strategi i valgkampen
Problematikken fik i valgkampen Enhedslisten til at kræve en national arealstrategi af en ny regering.
Også den grønne tænketank Concito foreslog at udarbejde en samlet strategi for det danske areal, mens Tænketanken Frej foreslog at nedsætte en arealanvendelses-kommission.
I dag udgør landbruget cirka 60,8 procent af det samlede danske areal. Langt størstedelen af denne plads optages af foderproduktion til den animalske produktion.
I en nylig rapport fra Biodiversitetsrådet fremgår det videre, at 2,3 procent af landarealet med sikkerhed kan karakteriseres som beskyttet, mens intet af det danske landareal med sikkerhed kan karakteriseres som strengt beskyttet.
Læs alle artiklerne i temaet her – og få overblik over, hvad partierne vil med arealet her.