Økologisk Landsforening: Miljøudspil for landbruget skal gøre op med lapperegulering

Af Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Den siddende regering barsler ikke blot med en klimaplan, men en klimaplan med et udspil for landbruget, der tænker klima, miljø og biodiversitet sammen.

Det glæder Økologisk Landsforening, der siden foreningen blev stiftet i 1981 har arbejdet ud fra et mål om at vise og skabe en anden udviklingsvej for landbruget netop ved at udfordre det samlede system.

Vi kan godt få et klimaoptimeret landbrug ved at fokusere ensidigt på klima, men vi kan ikke få et bæredygtigt landbrug, hvis vi ikke tænker i helheder.

Lappereguleringen er dominerende
Hvor indlysende det end måtte lyde, så har denne erkendelse desværre ikke tidligere været gældende inden for statsforvaltningen og det bagvedliggende lovgivningsmæssige set up.

Økologisk Landsforenings arbejde har i alle år været stærkt udfordret af, at helheden er blevet pillet fra hinanden og målene håndteret hver for sig

Der bruges meget tid på at regulere vandmiljø, luft, dyrevelfærd, antibiotikaforbrug, natur uden skelen til den indbyrdes sammenhæng

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Der bruges meget tid på at regulere vandmiljø, luft, dyrevelfærd, antibiotikaforbrug, natur uden skelen til den indbyrdes sammenhæng.

Det er lapperegulering, hvor regler bygges oven på regler og efterlader landmænd og virksomheder i stort bureaukrati og frustration over endeløse krav, der giver mere mismod end stolthed.

Så udsigten til en plan, hvor klima, miljø og biodiversitet tænkes sammen, er skelsættende.

Landbrugsstøtten er central
Det vigtigste tiltag, regeringen kan tage i anvendelse for at nå i mål med en helhedsløsning for klima, natur og miljø, er at sætte pris på alle de ressourcer, der indgår i landbrugsproduktionen. Den kommende landbrugsstøtte fra EU kan blive vejen til dette.

Derfor bør den fremtidige indretning af EU's landbrugsstøtte få en central plads i såvel den grønne skattereform, som forhandles lige nu, som i det landbrugsudspil der kommer først i det nye år.

Det er her, regeringen kan skabe rammerne for en markedsdrevet grøn omstilling med et økonomisk incitament til at holde CO2 belastningen nede, holde hus med gødningen, begrænse eller undlade anvendelsen af pesticider samt give dyr og natur mere plads.

Markedskræfterne kan ikke råde alene 
Regeringer har på skift givet udtryk for, at den grønne omstilling og mere økologi skal være markedsdrevet.

Det kan de have ret i, det er et sundt princip. Men det er politikerne, der skal stille værktøjerne for den markedsdrevne udvikling til rådighed.

Ressourcer, der ikke er sat pris på, vil blive overudnyttet, hvis vi overlader det til markedskræfterne at råde.

Rent praktisk er der behov for udvikling af et bedriftsorienteret klimaregnskab og et system til at opgøre landbrugets Marknatur.

Klimaregnskabet er på vej. SEGES og Økologisk Landsforening er klar med et regnskab, der kan tages i anvendelse, når vi går ud af 2021, og Økologisk Landsforening har også opstillet et system til at opgøre bedriftens marknaturscore, som kan bygges ind i en dansk udmøntning af EUs landbrugsstøtteregler.

Det handler om at fremtidssikre
Løsningerne, der kan fremtidssikre det danske landbrug, klima, natur og sikre mad nok til en voksende befolkning, ligger lige foran os.

Det er ikke ny teknologi, der gør forskellen, men det er at sikre, at markedskræfterne tager højde for alle ressourcer.

Så skal der nok komme en markedsdrevet efterspørgsel på ny teknologi. Ikke til et landbrug, der ser ud som i dag, men til et landbrug med en bæredygtig ressourceanvendelse der er CO2 neutralt, når vi når til 2050, og som har frigivet arealer til natur.