DOF: Hvorfor vil regeringen skrumpe Danmarks natur?

TEMADEBAT: I efteråret 2017 meldte regeringen ud, at de kraftigt vil indskrænke den absolut bedst beskyttede del af Danmarks natur, Natura 2000-områderne. Det er et kæmpe problem, da den største trussel mod naturen er pladsmangel. Det skriver Egon Østergaard. 

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Står det til regeringen, skal de EU-beskyttede naturområder, habitatområder og fuglebeskyttelsesområder indskrænkes, øjensynligt fordi de generer landbruget.

Intensivt drevne landbrugsarealer i Natura 2000-områderne skal tages ud, men der lægges ikke op til tilsvarende udvidelser, selvom der er masser af oplagte arealer, der burde inddrages, så nettoarealet med beskyttede områder ikke reduceres.

Virkeligheden er, at regeringen vil fjerne beskyttelsen på 280 kvadratkilometer, men kun vil inddrage 50 kvadratkilometer nye områder.

Regeringen er uambitiøs
Der er ellers udbredt enighed blandt forskere og naturbeskyttelsesorganisationer om, at den største trussel mod naturen er pladsmangel og fragmentering.

Ja, selv Miljøstyrelsen påpegede så sent som i november 2017 med rapporten ”Behov på naturområdet – en sammenfatning af behov på naturområdet på eksisterende viden”, at der er ”mangel på plads og sammenhæng”.

Også Natur- og Landbrugskommissionen havde fokus på dette og pegede på ”øget udtagning af landbrugsjord” som et virkemiddel. Danmark er det land i EU, der har udpeget mindst Natura 2000-areal.

Det er derfor helt uforståeligt og uambitiøst, når regeringen ønsker EU's tilladelse til at gå den modsatte vej, så Danmark i 2018 skal have endnu færre beskyttede arealer.

Der er brug for en helt anden og langt mere visionær strategi på naturens vegne.

De landbrugsarealer, som man ønsker at fjerne beskyttelsen på, burde i stedet ekstensiveres, gerne med statslig eller EU-finansiering, så naturpotentialet kan udvikles.

I årene op til 2008, før brakstoppet blev indført, så vi, hvordan mange braklagte landbrugsarealer langsomt blev til værdifuld natur, når den intensive dyrkning ophørte på de dårlige og marginale jorde.

Landmænd og natur går glip af EU-midler
Mange af de lavtliggende jorde, som man nu ønsker udtaget til endnu mere intensiv landbrugsdrift, er fugtige og dårligt egnede til landbrugsproduktion, ikke mindst når nedbørsmængderne som følge af klimaforandringer øges i fremtiden.

Sådanne jorde burde aldrig have været dyrket op, og mange af dem omkring Vadehavet var da også frodige marskenge, da de blev udpeget som beskyttede områder i sin tid, men er mod alle odds blevet pløjet op i mellemtiden.

Det vil derfor være langt mere konstruktivt, også for jordbesidderne, at arealerne kunne indgå i jordfordelinger og erhverves af staten til natur- og biodiversitetsformål. Det vil være sød musik i stedet for den brummetone, der nu er slået an.

Når de mange indsigelser mod dette anslag mod naturbeskyttelsen er fremsendt lige efter nytår til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, bør han på regeringens vegne besinde sig og droppe udtagning af store landbrugsarealer i Natura 2000-områderne.

I stedet bør han se mulighederne for at udvikle områdernes naturpotentiale permanent og give landmændene gode vilkår for at slippe af med de dårlige jorde.

Hvis først et areal er pillet ud af Natura 2000-netværket, så bliver det næsten umuligt at fremme naturen på arealerne, idet EU-midler til natur forudsætter, at arealet er en del af netværket. Derfor vil både landmænd og natur gå glip af midler fra EU.

Pas på den natur, vi har
I juni 2017 vedtog Folketinget, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser i et Grønt Danmarkskort.

Heri udgør især eksisterende Natura 2000-områder kerneområder, men kommunerne er også forpligtede til at udlægge områder som økologiske forbindelser og potentiel ny natur.

Intet er mere oplagt end at inddrage Natura 2000-områdernes landbrugsarealer i den sammenhæng.

Danmark har i forvejen kun en lille procentdel natur, så det vil klæde regeringen at tage forslaget af bordet.

I regeringsgrundlaget fra 2016 vil man ”formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030.”

Det rimer bestemt ikke på dette overgreb på Natura 2000, så skyd forslaget langt væk med nytårsraketten, så EU ikke bliver nødt til at pålægge regeringen at passe bedre på Danmarks vigtigste naturområder.

Det vil være en dårlig start på 2018. 

Forrige artikel AU-forskere til DN: I viger uden om substansen i vores kritik AU-forskere til DN: I viger uden om substansen i vores kritik Næste artikel Aktører: Der er behov for en ny jordreform Aktører: Der er behov for en ny jordreform
  • Anmeld

    Henrik Bertelsen · Landmand

    Uforståelig reduktion

    Det er så tåbeligt med den reduktion af n2000 . Jeg har faktisk ikke mødt landmænd der konkret bliver " ramt" der har et ønske om dette . Det er netop marginal jorder der i forvejen er svære dyrkningsmæssigt , og de mister netop mulighederne for en mere passende drift ved at blive taget ud af n2000 . Samtidig er revisionen et underligt øjebliksbillede . Jeg har et areal der tages ud mens markerne ved siden af ikke gør - eneste forskel er om der er søgt mvj ordninger eller ej . Ellers ligner arealerne fuldstændig hinanden .. Det mest "pudsige" er at der i brevet jeg har modtaget står at hvis der er yderligere arealer jeg mener bør udtages af n2000 kan jeg give høringssvar . Jeg synes det er en ensidig formulering !!

  • Anmeld

    Egon Østergaard · Formand for DOF

    Opbakning?

    Det vil være dejligt, hvis Landbrug og Fødevarer også vil vende sig mod forslaget, der i høj grad forhindrer landmænd i at kunne gøre noget godt for naturen i N2000 og få ekstra EU-penge for det.

  • Anmeld

    Lars Malmborg · biolog

    Forslaget fratager landmænd muligheder!

    Mange af de dyrkede arealer, som foreslås udtaget, er beliggende på lavbundsjorder, som med dræning og dyrkning over tid sætter sig - de bliver for våde. Med tiden bliver de arealer ikke lønsomme at dyrke. Øget nedbør medfører, at den udvikling sker hurtigere.
    Hvis jorderne udtages af Natura 2000-områderne, mister landmændene muligheder for at opnå tilskud til en mere ekstensiv drift på sigt. Er det i landbrugets interesse?