Debat

Professor emerita: Miljødirektiv tillader det, så nu bør Christiansborg stramme reglerne for operatører som Nordic Waste

Anvendelsen af de strenge miljøansvarsregler bør ikke være afhængig af, om Nordic Waste vil betale den sikkerhedsstillelse, som Miljøstyrelsen har stillet krav om. Jeg vil derfor opfordre Folketinget til at se på reglerne, skriver professor emerita Ellen Margrethe Basse.

Hvad med at foretage en helt anderledes klar og anvendelig gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, så den ansvarlige operatør ud fra forureneren betaler-princippet bliver fastholdt under de strenge regler, spørger Ellen Margrethe Basse.
Hvad med at foretage en helt anderledes klar og anvendelig gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, så den ansvarlige operatør ud fra forureneren betaler-princippet bliver fastholdt under de strenge regler, spørger Ellen Margrethe Basse.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ellen Margrethe Basse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den aktuelle situation på Nordic Waste må give anledning til overvejelser om, hvorvidt den aktuelle miljølovgivning er velegnet til at håndtere alvorlige risici for miljøskader.

Da der i den offentlige debat er usikkerhed om, hvordan den relevante miljølovgivning er skruet sammen og konkret er blevet anvendt, vil jeg kort indledningsvis redegøre for, hvordan lovgivningen virker i den aktuelle situation.

Der er to miljølove, der er relevante: Miljøbeskyttelsesloven og miljøskadeloven. Den sidstnævnte lov er – sammen med ét kapitel, der er indføjet i 17 miljølove, herunder i miljøbeskyttelsesloven – den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivet.

Hvad kan vi lære af Nordic Waste-skandalen?

I løbet af de kommende uger stiller vi et centralt spørgsmål til en række aktører på miljøområdet: Hvad kan vi lære af Nordic Waste-skandalen? Og hvordan undgår vi, at noget lignende sker i fremtiden?

Ellen Margrethe Basse er den første, der kommer med sit bud. 

De miljøgodkendelser og det tilsyn, der føres med virksomheden, er reguleret ved miljøbeskyttelsesloven. Randers Kommune har udstedt en miljøgodkendelse i 2018 af den jordtip (en tidligere råstofgrav), hvor den jord, der skaber problemerne er blevet placeret.

Kommunen har i 2019, 2021 og senest i juni 2023 meddelt Nordic Waste en miljøgodkendelse til at drive et ressourcecenter, hvor der kunne behandles jord og forskellige former for ikke-farligt affald.

Den jord, der er ren eller lettere-forurenet, kan ifølge den seneste miljøgodkendelse fra 2023 tilføres jordtippen. Jordtippen henholdsvis ressourcecenteret er godkendt til at blive lokaliseret på det samme areal.

Det fremgår ikke af miljøgodkendelsen af ressourcecenteret, hvor meget jord og affald der må tilføres anlægget. Hvis der er blevet tilført mere end tre tons jord og ikke-farligt affald per time, skulle den samlede godkendelse efter godkendelsesbekendtgørelsen have været meddelt af Miljøstyrelsen og ikke af kommunen.

Læs også

Jeg vil blot nævne den konkrete usikkerhed om placering af kompetencen til at godkende og føre tilsyn med aktiviteter, som dem der er foregået på Nordic Waste som mit bidrag til den aktuelle debat om, hvorvidt Folketinget bør flytte kompetencen fra kommunerne til Miljøstyrelsen. Kompetencerne bestemmes af miljøministeren i den udstedte bekendtgørelse, som forholdsvis let kan ændres.

Uhensigtsmæssig gennemførelse af direktivet

Det er den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, der afsløres som uhensigtsmæssig med den aktuelle situation.  

Kommunen kunne ikke anvende miljøansvarsreglerne i december 2023, da risikoen for en miljøskade blev erkendt. Kommunen måtte anmode Miljøstyrelsen om at tage stilling til, om der var en overhængende fare for en miljøskade.

Flytningen af sagens fortsatte behandling fra den ene lov til den anden, er ret så afgørende

Ellen Margrethe Basse
Professor emerita

Det mente styrelsen, at der var. Styrelsen overtog derfor sagen og behandlede den efter miljøskadeloven. Efter den lov, kan Nordic Waste ikke påberåbe sig en beskyttelse, der er opnået ved de meddelte miljøgodkendelser – det kan virksomheden derimod efter miljøbeskyttelsesloven.

Medio januar 2024 meddelte Miljøstyrelsen Nordic Waste to påbud efter miljøskadeloven med en frist – så vidt jeg husker 21. januar – for Nordic Waste til at svare.  

Da Nordic Waste ikke stillede den krævede sikkerhed, blev det lovgivningsmæssige grundlag ændret. Sagen kan ikke længere behandles efter de strenge regler i miljøskadeloven. Den skal sendes tilbage til kommunen til behandling efter miljøbeskyttelsesloven.

Miljøstyrelsen kan beslutte at beholde sagen – og behandle den efter miljøbeskyttelsesloven. Men nu bliver de meddelte miljøgodkendelser relevant.

Læs også

Forureneren betaler-princippet

Den samarbejdsaftale, der er indgået 18. januar 2024 mellem Miljøstyrelsen og Randers Kommune om, at kommunen udfører selvhjælpshandlinger efter miljøskadelovens regler for styrelsen, kan ikke bruges i den situation, hvor sagen skal behandles efter miljøbeskyttelsesloven. Så flytningen af sagens fortsatte behandling fra den ene lov til den anden, er ret så afgørende.

Godkendelserne giver Nordic Waste retsbeskyttelse. Det betyder, at den måde, hvorpå Randers Kommune har formuleret miljøgodkendelserne på, nu bliver medbestemmende for de krav, myndighederne kan rejse over for Nordic Waste.

Det er den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, der afsløres som uhensigtsmæssig med den aktuelle situation

Ellen Margrethe Basse
Professor emerita

Er det godt nok? Nej, det mener jeg ikke.

Anvendelsen af de strenge miljøansvarsregler bør ikke være afhængig af, om Nordic Waste vil betale den sikkerhedsstillelse, som Miljøstyrelsen har stillet krav om. Jeg vil derfor opfordre Folketinget til at se på reglerne.

Hvad med at foretage en helt anderledes klar og anvendelig gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, så den ansvarlige operatør ud fra forureneren betaler-princippet bliver fastholdt under de strenge regler.

Der er intet til hinder for, at den danske gennemførelse af direktivet ikke begrænses til miljøskader. Det strenge ansvar kan nationalt udvides til også at omfatte andre skader.

Gennemførelsen kan også kombineres med krav om forudgående sikkerhedsstillelse, ligesom der kan indføjes regler om, at der kun kan meddeles en miljøgodkendelse til særlige risikable forhold, hvis den ansvarlige tegner en miljøforsikring af en vis størrelse med videre. Det er jo et minimumsdirektiv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
dr.jur. (Aarhus Uni. 1987), cand.jur. (Aarhus Uni. 1974)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024