Verdens Skove: Vi har brug for naturbaserede løsninger på både klima- og biodiversitetskrisen

I forsøget på at løse klimakrisen med skovrejsning kan vi forværre biodiversitetskrisen. Men sådan behøver det ikke være. Udlægger vi produktionsskov til urørt skov, kan vi både lagre CO2 og hjælpe vores mange truede arter, skriver Anders Morten Christoffersen.

Placeholder image
Værdien af en rig, levende natur er svær at sætte konkrete beløb på. Ikke desto mindre burde alvorligheden af både klima- og biodiversitetskrisen være nok som argument for at vælge løsninger, der afhjælper begge kriser, skriver Anders Morten Christoffersen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Både klima- og biodiversitetskrisen truer vores liv her på jorden. Begge kriser er akutte og kræver handling nu. Ved at udlægge produktionsskov til urørt skov, bidrager vi til løsningen på begge kriser. Samtidig er den urørte skov med sine mange forskellige arter et mere robust økosystem.

Temadebat

Hvad betyder skovrejsning egentlig for klimaet og biodiversiteten? 

Danmark skal have mere skov, som skal være med til at sænke CO2-udledningen og øge biodiversiteten. Det skal en ny klimaskovfond, som blev vedtaget af et enigt Folketinget i 2020, sikre.

Første ansøgningsrunde for Klimaskovfonden blev afsluttet tidligere på foråret, og her var interessen stor. Intet mindre end hver tredje kommune udviste nemlig interesse for at tage del i nye projekter.

Samtidig skal pensionsselskaber ifølge et nyt lovforslag have lov til at eje skov og tilbyde deres kunder flere klimavenlige investeringer. 

"Træ binder CO2 og kan bruges som byggematerialer og til møbler. Det gør skove til en væsentlig del af en bæredygtig omstilling, som hvis de dyrkes rigtig, også kan bidrage til biodiversiteten", lyder det fra Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA Pension.

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, er dog skeptisk ved tanken om, at pensionskasserne skal kunne gøre noget godt for både klimaet og biodiversiteten, samtidig med at de skal tjene til deres kunder på skovene.

"På trods af skovbrugslobbyisternes forsøg på at fremstille skovbrug som en naturvenlig arealdisponering, så er sandheden, at tømmerproduktion og biodiversitet er yderst vanskelige at kombinere".

For at blive klogere på, hvad den øgede skovrejsning herhjemme kommer til at betyde for klimaet og biodiversiteten, sætter Altinget Miljø i en kommende temadebat fokus på skovrejsning, når vi spørger en række aktører og eksperter: 

  • Hvor vigtigt skovrejsning er for klimaet?
  • Hvilke konsekvenser kan skovrejsningen have for biodiversiteten?
  • Hvad betyder det for den grønne omstilling, at pensionsselskaber har fået fået lov at eje skove?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Skovrejsning er blevet kaldt det nye columbusæg i klimadebatten, men skal den største effekt for klima og biodiversitet opnås, er det bedste virkemiddel at udlægge produktionsskove til urørt skov.

Lad de unge skove stå urørt

Lad os starte med klimaeffekten. Udlægning af produktionsskov til urørt skov modvirker klimaforandringer fra allerførste dag. Skovrejsning med produktionsskov er derimod ti til 20 år om at komme i gang med at gavne klimaet, da de unge træer har et meget lavt optag af CO2. Desuden har de intensivt drevne produktionsskove endda i perioder negativ kulstofoptag på grund af jordbearbejdning.

Det største optag sker derfor fra omkring ti til 20 år og frem til hugsten omkring 60-105 år. I urørte skove fortsætter kulstofoptaget i hvert fald, indtil træerne er 200 år for nåletræer og til 400 år for løvtræer. Især på fugtig bund stopper optaget aldrig helt. Dertil udgør urørt skov i sig selv en klimasikring, fordi den med sine mange træarter i varierende alder og  forskelligartede økosystemer bedre kan tilpasse sig et ændret klima.

De danske skove er primært produktionsskove og derfor relativt unge. Faktisk er under to procent af vores skove over 140 år. Hvis de unge skove lægges urørt, vil de fortsat optage store mængder CO2 nu og til længe efter 2050. Altså helt konkret i det tidsrum, hvor vi har brug for de allerstørste reduktioner for at leve op til Paris-aftalen.

Når det gælder om at imødegå biodiversitetskrisen, er den urørte skov også langt det bedste middel. Når produktionsskov udlægges til urørt skov, får den meget hurtigere end ny skov en positiv effekt for biodiversiteten. Lader vi træerne stå,  vil biodiversiteten vende tilbage med tiden, fordi træerne får lov at blive gamle med huller, furet bark, og den begyndende svækkelse, som skaber vigtige levesteder for biller og svampe.

Produktionsskov bliver aldrig tilnærmelsesvis lige så god for biodiversiteten som urørt skov. Det er der klar videnskabelig konsensus om. Vi ser eksempelvis 2,7 gange flere ynglefugle i urørt skov end i en produktionsskov. Er der desuden græsning, øges antallet af fuglearter yderligere.

Omlægger man dansk produktionsskov til urørt skov, kan man typisk øge kulstoflagringen med mere end 35 procent.

Anders Morten Christoffersen, formand, Verdens Skove

Klimaeffekter går op i røg

Når der argumenteres for rejsning af produktionsskov som effektivt klimamiddel, nævner man altid træprodukter og deres evne til at binde CO2. Det er dog et faktum, at kun en meget lille del af det træ, der går ud af skoven faktisk medfører langvarig lagring af CO2, for eksempel i træmøbler og byggeri.

Energitræ udgør 57 procent af den danske hugst og bliver afbrændt med det samme, mens andet bliver brændt inden for få år som eksempelvis papir.
Den lille del af vores træ, der bliver til egentlige langtidsholdbare træprodukter, vil selvfølgelig lagre kulstof.

Imidlertid udgør den mængde kulstof, der til enhver tid er lagret i træprodukter fra danske skove (cirka 6,5 millioner ton kulstof), kun et meget lille ekstra lager i forhold til det kulstof, der er lagret i skoven (cirka 159 millioner ton kulstof i 2019), primært i produktionsskov, hvilket vil sige fire procent ekstra.

Omlægger man i stedet dansk produktionsskov til urørt skov, kan man typisk øge kulstoflagringen med mere end 35 procent.

De hastigt stigende temperaturer, ødelagte økosystemer og mange udrydningstruede arter bør minde os om én ting. Nemlig at hvis vi udelukkende ser på naturen som en ressource, der er til for at opfylde menneskers materielle behov, så går det frygteligt galt.  

Anders Morten Christoffersen, formand, Verdens Skove

Træerne vokser ikke ind i himlen

Al skov gavner klimaet, og derfor kan det også give mening at udvide skovarealet. I så fald vil det bedste for klima og biodiversitet være både at
omlægge produktionsskov til urørt skov og plante ny produktionsskov med mest muligt hensyn til biodiversiteten.

Det er også en mulighed at etablere ny, urørt skov, hvilket vil gavne både klima og biodiversitet. Ligesom Danmark i øjeblikket har et samlet mål for skovdække på 25 procent i 2064, skal vi også sætte et ambitiøst mål for urørt skov, som samtidig vil bidrage til EU's målsætning om 30 procent beskyttet natur i 2030.

Både IPCC og vores eget klimaråd peger på potentialerne for øget lagring af kulstof i naturområder ved for eksempel at lægge skov urørt, udtage tørvejorder fra drift og genetablere natur. Tiltag, der både gavner biodiversitet og klima. Når mange politikere alligevel er så forhippede på at plante produktionsskov som
klimaløsning, er det selvfølgelig også, fordi der er penge at tjene på de  fældede træer efterfølgende.

Værdien af en rig, levende natur er derimod sværere at sætte konkrete beløb på. Ikke desto mindre burde alvorligheden af både klima- og biodiversitetskrisen være nok som argument for at vælge løsninger, der afhjælper begge kriser.

De hastigt stigende temperaturer, de ødelagte økosystemer og de mange udrydningstruede arter bør minde os om én ting. Nemlig at hvis vi udelukkende ser på naturen som en ressource, der er til for at opfylde menneskers materielle behov, så går det frygteligt galt.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser