Om  
Morten Kabell

Morten Kabell stopper i politik og bliver vicedirektør i byplanlægningsfirma

Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) forlader politik grundet partiets rotationsprincip. Han skal fra 1. januar være vicedirektør i konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co., der rådgiver om byplanlægning med særligt fokus på cykler.

Kiki Qvistgaard

Når der efter kommunalvalget i november er en ny borgerrepræsentation på plads i Københavns Kommune, bliver det uden Morten Kabell (EL). Han falder for partiets rotationsprincip og forlader derfor partipolitik. 

Fra 1. januar skal teknik- og miljøborgmesteren være vicedirektør i konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co., der rådgiver om byplanlægning med særligt fokus på cykler.

Det skriver Politiken.

"Mit job vil være todelt. Dels skal jeg stå for Copenhagenize’s interne organisation og organisationsopbygning, herunder det at stå for firmaets vækst i de kommende år. Dels skal jeg være firmaets ”andet ansigt” udadtil og holde keynotes på firmaets vegne rundt om på konferencer i hele verden," skriver Morten Kabell på Facebook og fortsætter:

"Jeg glæder mig rigtigt meget til at starte på Copenhagenize, til at arbejde med byudvikling, cykler og trafik på en helt ny måde - og ikke mindst de nye udfordringer, det vil give for mig."

Siden 2007 har Morten Kabell været Enhedslistens ordfører inden for trafik, klima og byudvikling, og i 2014 blev han teknik- og miljøborgmester. Inden sin tid som borgmester har han blandt andet arbejdet som folkeskolelærer og partisekretær for Enhedslisten. 

Han er desuden medstifter af og engageret i BLUS – København, som er studenternetværk for LGBTQ-personer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Kabell

Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen Group
Student (Nørre Gymnasium 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024