Dagens overblik: Bredt flertal enige om hjælp til restauranter, men branchen forventer alligevel fyringer og konkurser

NYHEDSOVERBLIK: Regeringen har landet en aftale over midten om ny hjælp til restauranter og barer. Minister vil undersøge sexisme på uddannelser. Og Ellemann fejrer årsdag med en række dårlige målinger. Få mandag morgens politiske nyheder helt kort.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

En ny uge i dansk politik er i gang, og vi lægger ud med endnu en aftale om hjælp til erhvervslivet.

Denne gang er det restauranter, caféer og barer, som på ny bliver ramt af coronarestriktioner. Fredag meldte regeringen, at restauranter og barer i de næste foreløbig to uger skal lukke klokken 22, og nu kommer der så statskroner til at dække en del af det tab, det vil medføre.

Søndag aften blev regeringen enige med Venstre, Radikale, SF, Konservative og Alternativet om at kompensere virksomhederne i branchen efter en såkaldt trappemodel, så man får kompensation efter, hvor stor nedgang man ha ri omsætningen. Man kan kun søge om støtte til at dække faste omkostninger, ikke løn til ansatte.

Her er hovedpunkterne i aftalen ifølge Erhvervsministeriets pressemeddelelse

  • Kompensation for faste omkostninger til barer, caféer, restauranter mv., som har fået indskrænket deres åbningstider, og som følge af det har haft en omsætningsnedgang på mindst 35 pct.
  • Kompensation til selvstændige ejere af barer, caféer, restauranter mv., som lider et omsætningstab på mindst 30 pct. som følge af de indskrænkede åbningstider.
  • Kompensation til underleverandører
  • 100 mio. kr. til yderligere økonomisk hjælp til branchen
  • Særligt fokus på helt små virksomheder

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fortæller, at aftalen i alt løber op mellem 300 og 400 millioner kroner. 

Erhverv: Fyringer og konkurser vil komme
Og selv om både Dansk Erhverv og restaurationsbranchens interesseorganisation Horesta er glade for aftalen, tror de ikke på, den vil redde alle.

Det største problem er, at der ikke er afsat penge til kompensation for at betale løn til de ansatte.

"Som aftalen ligger nu, betyder det nok, at vi kommer til at se afskedigelser," siger politisk direktør i Horesta, Kirsten Munch Andersen, til Ritzau ifølge JP.

Hun håber, at de 100 millioner kroner, som i aftalen er blevet afsat til yderligere tiltag, vil blive brugt til at lette afgifter på nogle af de ting, restaurationsbranchen bruger penge på - så udgifterne kan falde.

I Dansk Erhverv siger direktør Brian Mikkelsen, at han forventer konkurser, men at aftalen vil redde en del virksomheder og fastholde arbejdspladser.

Nye målinger understreger Ellemanns udfordringer
Flere vælgere har vendt Venstre ryggen, og vælgerne foretrækker andre statsministerkandidater. Det viser friske målinger på dagen, hvor Jakob Ellemann-Jensen kan fejre etårsjubilæum som Venstres formand.

Vi har samlet fire figurer, der illustrerer forskellige sider af udfordringerne for V-formanden, og har bedt to politiske kommentatorer udlægge teksten. Find artiklen her: 

Læs også
 

Minister vil undersøge sexisme på uddannelser
Når studerende i oktober bliver inviteret til undersøgelsen Uddannelseszoom, der ser på trivsel på videregående uddannelser, vil de som noget nyt også blive spurgt til deres erfaringer med sexisme.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil nemlig undersøge, om det også er et problem på de videregående uddannelser. Det fortæller hun til Ritzau ifølge Berlingske og andre medier. Læs mere her.

Rosenkrantz-Theil vil have coronaråd ud til de unge
Hvordan får man de danske unge til at tage corona-rådene til sig? Det vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil nu have ungdomsorganisationers hjælp til at finde ud af. 

Derfor har hun inviteret en række af dem til møde mandag.

"Vi håber, at organisationerne, som vi har haft et rigtig godt samarbejde med hidtil, kan være med til at viderebringe budskabet om, at de unge skal passe på sig selv, være opmærksomme på symptomer og på de senfølger, de kan få," siger hun til Ritzau ifølge Berlingske.

Det vigtigste fra R-landsmødet
Nåede du ikke at følge med i, hvad der skete på Radikales landsmøde i weekenden? Så kan du enten bare læse artiklen her, hvor vi har samlet de tre vigtigste ting, du skal vide fra Radikales landsmøde.

Eller du kan dykke ned i:

Det sker i dag

  • Klokken 10: Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg holder åben høring om smarte energisystemer og sektorkobling.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00