Departementschef i Skatteministeriet: Vi er blevet mere kritiske over for konsulenters konklusioner

Hvad mener du er den vigtigste lære, som de ansatte i Skatteministeriet i dag kan drage af bogen fra Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen? 

“Jeg mener, at der er mange. Og jeg mener faktisk, at det er hele centraladministrationen, og ikke bare os i Skatteministeriet, der kan lære af bogen.
Hvis jeg skal fremhæve en af de vigtigste, så vil jeg sige, at store forandringer og reformer er svære og tager tid at implementere. Og så skal man have belyst de administrative konsekvenser, så grundigt som muligt i de politiske beslutningsoplæg. Det har man ikke været god nok til tidligere.”

Et af budskaberne fra de to forfattere er, at reformiveren gik over gevind. Det handler både om for mange store og samtidige reformer, men også om et forceret og uholdbart tempo. Er det pointer, som Skatteministeriet bør tage med videre til nutidige og fremtidige reformer? 

“Ja, det er det. Vi skal ikke stoppe med at sætte ambitiøse mål, og vi skal heller ikke være bange for at gennemføre store reformer. Men vi skal have større respekt for, at implementeringen ofte tager længere tid og er mere kompleks end forventet. Vi kan ikke forandre alt, og vi kan ikke gøre det hele på en gang. Vi er nødt til at udvikle i etaper og tage små skridt.

Samtidig skal vi tænke os grundigt om, når der gennemføres effektiviseringer. Vi skal huske, at det er skatteborgernes penge, vi administrerer for, og derfor skal vi drive skatteforvaltningen ordentligt og effektivt. Men vi skal være sikre på, at effektiviseringsgevinsterne er realiserbare, inden vi høster gevinsterne. Ellers kan vi få nogle alvorlige problemer.

Den form for budgetanalyser, som Finansministeriet har stået i spidsen for, har i mange sammenhænge haft deres berettigelse. I dag har vi fået en markant mere omkostningseffektiv offentlig sektor, og det er godt. Men der er også behov for et nyt fokus.
Selvfølgelig skal der stadig effektiviseres, når det giver mening, men der skal vi have mere fokus på, at tingene fungerer og har en ordentlig kvalitet, frem for alene at se på, hvor billigt vi kan gøre det. Netop fordi vi har set, at det på sigt kan blive en helt del dyrere, hvis der effektiviseres for hårdt eller for hurtigt.”

De to forfattere er meget kritiske over for det grundlag, som reformerne blev baseret på, ikke mindst konsulentrapporterne, der lå bag. Hvordan ser du på den kritik?

“Når det kommer til de generelle konsulentrapporter, så er jeg enig i, at man skal forholde sig kritisk til både konsulenthusenes konklusioner og anbefalinger, og det mener jeg også, at vi gør i dag. Og jeg mener også, at vi i dag er mere kritiske, end man har været tidligere.”

Giver kritikken dig grund til eftertanke om, hvordan Skatteministeriet fremadrettet bruger konsulentrapporter?

“Jeg har en klar holdning om, at man ikke skal anvende flere eksterne konsulenter, end der er brug for. Og jeg tror også, at man skal have en sund skepsis i forhold til de konkrete anbefalinger, man får.
Når vi i dag anvender konsulenthuse i beslutningsprocesser, så er det typisk i de tilfælde, hvor de bidrager med en faglighed og nogle perspektiver, som vi ikke selv har.

På de allerfleste stræk er vi jo selv i stand til at producere nogle gennemarbejdede beslutningsgrundlag. Ud af de mange tusind sager i Skatteministeriet, der årligt rammer departementschef og minister, er det en lille brøkdel, hvor der er konsulenthænder, der har bidraget.
Omvendt skal vi ikke være blinde for, at eksterne konsulenter kan have fornuftige betragtninger, som vi bør skele til. En forvaltning, der lukker sig om sig selv, og hvor systemet ikke lytter på input, er bestemt ikke et mål. Det handler om at finde den rette balance.”

Læs mere på Altinget: embedsværk, der har sat fokus på statens brug af konsulenter. Her kan du læse en masse baggrundsartikler samt se, hvilke konsulenthuse staten bruger oftest.