Debat

DI og Djøf til Mette Frederiksen: Drop konsulentbesparelser under coronakrisen

At gennemføre konsulentbesparelser midt i en coronatid er dårlig timing, skriver Henrik Funder og Katrine Ellersgaard. Mens pukler af sager hober sig op og embedsmændene er under stort pres, kunne konsulenterne netop vise deres værd.

Der er en selvmodsigelse i, at regeringen vil bevare jobs, men selv trækker i tæppet under dem, skriver Henrik Funder og Katrine Ellersgaard.
Der er en selvmodsigelse i, at regeringen vil bevare jobs, men selv trækker i tæppet under dem, skriver Henrik Funder og Katrine Ellersgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Funder
Katrine Ellersgaard Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Coronakrisen har lagt historisk pres på de offentligt ansatte. Det gælder frontlinjekrigerne i sundhedsvæsenet såvel som de ledere, der har planlagt slagets gang, og de embedsmænd, der blandt andet har sikret indkøb og hjælpepakker i det politiske maskinrum.  

Ekstraordinære omstændighederne kræver en ekstraordinær indsats, men regeringen har gjort det sværere end nødvendigt ved samtidig at spare på konsulenter. Det er en dårligt timet presbold til de offentligt ansatte.

Udover de faste opgaver har offentligt ansatte løst opgaver relateret til corona plus de opgaver, som specialiserede konsulenter plejer at tage sig af. Med beskæftigelsesbrillerne på, er det desuden skidt krisepolitik at stække en branche, der er en af de største aftagere af universitetsdimittender. 

Djøf og DI Rådgiverne opfordrer derfor regeringen til at skyde konsulentbesparelserne til hjørne under coronakrisen. Fokusér i stedet på, at konsulentkroner skal gøre størst mulig gavn for den offentlige service. 

Uheldig timing   
I 2020 havde regeringen planlagt konsulentbesparelser for næsten 350 millioner kroner i år bliver skruen strammet: stat, kommuner og regioner skal spare 1,4 milliarder kroner.

Medarbejdere i den offentlige sektor har fra hjemmekontoret håndteret hjælpe- og krisepakker og udtænkt kreative nye løsninger – til tider med bijob som hjemmeunderviser og børnepasser. Det har skabt ekstra pres på medarbejderne.

Eksterne rådgivere bidrager til at gøre den offentlige service bedre og er, hvis man bruger dem rigtigt, et omkostningseffektivt valg. Det ved de offentlige ledere om nogen.  

Henrik Funder og Katrine Ellersgaard
Hhv. formand, Djøf Privat og branchedirektør, DI Rådgiverne

Pukler af sager hober sig op, så regeringen har udskudt behandling af lovforslag. Regeringen fjerner kompetente hænder, mens der er allermest brug for dem. Politiske førsteprioriteter før coronakrisen – digitalisering og klimaomstilling – er ikke forsvundet i mellemtiden, men står stadig og presser sig på.

Klimakrisen løser ikke sig selv, og velfærdsstaten kan ikke følge med demografien, hvis vi ikke udvikler den. 

Oven i det får medarbejderne i den offentlige sektor ekstra opgaver som følge af konsulentbesparelser. De må enten droppe projekter, som var sat i verden af en grund, eller overtage opgaver, som højt specialiserede konsulenter plejede at løse.

Det gælder alt fra digitalisering, tekniske beregninger på klimaområdet, optimering af logistik og evaluering af egne projekter til kommunikationsindsatser og meget andet.

Ekstern rådgivning forbedrer offentlig service
Eksterne rådgivere bidrager til at gøre den offentlige service bedre og er, hvis man bruger dem rigtigt, et omkostningseffektivt valg. Det ved de offentlige ledere om nogen.  

Konsulenter har specialistviden, som den enkelte myndighed ikke har et omfangsrigt eller varigt behov for. De har nyttige erfaringer og nyeste viden fra privat og offentlig sektor i ind- og udland, og de kan bidrage med et nyt perspektiv på komplekse problemstillinger.  

Konsulentbesparelserne presser ikke kun den offentlige sektor, men rammer også rådgiverbranchen og derigennem et vigtigt arbejdsmarked for akademiske dimittender.

Henrik Funder og Katrine Ellersgaard
Hhv. formand, Djøf Privat og branchedirektør, DI Rådgiverne

En undersøgelse fra Epinion viser, at 90 procent af de offentlige lederne mener, at eksterne rådgivere skaber værdi sammen med de offentligt ansatte. Knap 80 procent mener, at eksterne rådgivere bidrager til, at borgerne får mere for skattekronerne.

De begrunder konsulentkøb med, at de får adgang til specialiseret viden, som ikke er i organisationen, hjælp under spidsbelastning og behov for sparring og inspiration udefra.  

Trækker tæppet væk under arbejdspladser
Konsulentbesparelserne presser ikke kun den offentlige sektor, men rammer også rådgiverbranchen og derigennem et vigtigt arbejdsmarked for akademiske dimittender. 

I foråret og sommeren under første bølge af pandemien, steg dimittendledigheden, blandt andet fordi konsulentvirksomhederne ansatte langt færre nyuddannede end i tidligere år. Vi frygter, at det sker igen – forårsaget af en cocktail af coronakrise og konsulentbesparelser.

Regeringen har vedtaget hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder og jobs. Det gør en forskel for de hårdest ramte virksomheder, men der er en selvmodsigelse i, at regeringen vil bevare jobs, men selv trækker i tæppet under dem.

Beror på en fejlslutning 
Iveren efter konsulentbesparelser spirede allerede under valgkampen. Besparelserne blev motiveret med et ønske om bedre offentlig service og en fejlslutning om værdien af konsulenternes arbejde, men hvis regeringens egne ambitioner for Danmark skal indfries, skal vi trække i samme retning.

Og vi vil faktisk det samme. Nemlig at komme igennem sundhedskrisen, klare økonomisk modvind, bekæmpe klimakrisen og sikre velfærden. 

Derfor, kære statsminister: Tryk pause på konsulentspareknappen og lad os vise, hvad vi kan udrette, når det offentlige og konsulenter arbejder sammen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00