Ministerier halverer forbruget af managementkonsulenter på et enkelt år

Statslige ordrer til managementbranchen blev sidste år annulleret og droppet på stribe.

Fra 2019 til 2020 faldt ministeriernes forbrug af managementrådgivere fra lidt over halvanden milliard til knap 800 millioner kroner.

“Der er blevet overimplementeret helt vildt her,” bemærker Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør for DI Rådgiverne.

Hun er dog ikke overrasket over resultatet.

“Selv om det aldrig har været et konsulentstop, så er det blevet kommunikeret sådan, og jeg tror, at en del af forklaringen bag det store fald er, at der har siddet embedsmænd rundt i ministerierne, der har været bange for at købe noget ind, som de ikke måtte,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Samlet set formåede ministerierne sidste år at spare 403 millioner kroner på konsulenter, og dermed opfyldte de til fulde regeringens samlede besparelsesmål for staten på 327 millioner kroner i 2020.

”Vi sagde før valget, at vi ville reducere konsulentforbruget i den offentlige sektor. Vi har allerede aftalt store dele af vores mål. Og sidste år leverede vi første skridt,” lyder det fra en tilfreds finansminister Nicolai Wammen (S) i en kort, skriftlig kommentar.

Mens managementrådgiverne i høj grad er blevet sendt uden for dørene, så er forbruget af både It-konsulenter og juridisk bistand til gengæld steget, selv om der også var tiltænkt besparelser på disse to områder.

En væsentlig årsag til dette er, at Skatteministeriet har haft en stigning i konsulentforbruget på omkring 260 millioner kroner, trods et sparekrav på 59 millioner kroner. Stigningen skyldes blandt andet betydelige udgifter til advokater i forbindelse med udbytteskattesagen.

Artiklen fortsætter under tabellen (se også tabel med de enkelte ministerier nederst i artiklen)

Rekruttering løses internt

Transportministeriet har i kroner og øre stået for den største besparelse med i alt 152 millioner kroner, hvoraf de 126 millioner er sparet på managementrådgiverne.

Det er en udvikling, der kan tilskrives flere faktorer. Blandt andet har ministeriet skærpet sine procedurer for brugen af konsulenter.

“Således skal opgaver, der vedrører rådgivning og støtte til organisering, rekruttering med videre som udgangspunkt løses internt. Undtagelsesvis tilknytning af konsulentydelser til denne type opgaver kan alene ske efter godkendelse i departementet,” oplyser Transportministeriet i en mail. 

Også brugen af it-konsulenter er underlagt øget tilsyn og opfølgning fra departementets side.

Helt konkret har konsulentbesparelserne betydet, at der ikke er blevet igangsat en ellers planlagt organisationsanalyse af Banedanmarks tværgående entreprenørstyring, ligesom der ikke er brugt ekstern bistand til at rekruttere blandt andet kontorchefer i Transportministeriets institutioner.

Opbygger interne kompetencer

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet er det ministerium, der sidste år skar næstflest millioner af konsulentforbruget. I alt 104 færre millioner end året før, hvoraf de 88 millioner er hentet via managementkonsulenterne.

Noget af årsagen kan tilskrives lavere aktivitet på grund af coronaen, men ministeriet oplyser, at det også er lykkedes med en systematisk og aktiv stillingtagen til, hvilke konsulentopgaver, der kan spares væk eller løses internt. 

Det kunne ikke være dårligere timing til at spare på ekstern rådgivning. 

Katrine Ellersgaard Nielsen
Branchedirektør for DI Rådgiverne

Blandt andet har ministeriet standset indkøb af konsulenter til at løse opgaver med rekruttering, intern organisationsudvikling og strategi samt grafisk opsætning.

“Herudover arbejdes der i ministeriet blandt andet på at opbygge interne kompetencer til varetagelsen af it-opgaver, der tidligere blev løst af konsulenter,” skriver ministeriet i en mail.

Også Transportministeriet arbejder med fremover at kunne løse flere af opgaverne selv. Ministeriet har oprettet et analysekontor, der både skal lave makro- og samfundsøkonomiske opgaver, effektevalueringer og mikrodataanalyser.

“Derudover varetager kontoret opgaver vedrørende landstrafikmodellen samt opgørelser af strukturvirkninger og konsekvensberegninger. Disse tiltag indebærer, at en række opgaver er faldet bort eller løses internt frem for af konsulenter,” skriver Transportministeriet, der desuden har strammet op i konteringspraksis, da en række udgifter i 2019 fejlagtigt har været registreret som konsulentudgifter. 

It-projekter sat på standby

I Forsvarsministeriet, der i 2020 sparede 88 millioner på konsulenter, har flere styrelser oplevet konsekvenser for konkrete projekter.

Reduktionerne har standset fire projekter i Materiel- og Indkøbsstyrelsen "efter en prioriteringsproces", skriver styrelsen i sin årsberetning for 2020. Projekterne vedrørte blandt andet automatisering af udbudsdokumenter, et digitaliseringsprojekt og en “koncernfælles webshop”, hvor sidstnævnte dog forventes genoptaget medio 2021.

En reduktion i forbrug af eksterne konsulenter på it-projekter har og vil kunne påvirke udviklingen af it-projekter negativt i en periode frem mod, at der er gennemført rekruttering af yderligere medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse i årsberetning 2020

I Forsvarsministeriets Personalestyrelse har de opsagte kontrakter på eksterne konsulenter på it-udviklingsprojekter påvirket fremtiden i it-projekter, som understøtter forretningsudvikling og digitalisering.

“Det er Personalestyrelsens vurdering, at for eksempel projektledere med tilstrækkelig erfaring i at styre it-projekter på tværs af ministerområdet og it-udviklere er en knap ressource, hvorfor en reduktion i forbrug af eksterne konsulenter på it-projekter har og vil kunne påvirke udviklingen af it-projekter negativt i en periode frem mod, at der er gennemført rekruttering af yderligere medarbejdere med de nødvendige kompetencer,” skriver styrelsen i sin årsberetning for 2020.

Forsvarsministeriet oplyser til Altinget, at departementet har meldt rammer for konsulentforbrug ud til alle styrelser, som der er fulgt op på månedligt i løbet af 2020. Foruden de nævnte projekter er også en mobil vedligeholdelsesløsning til forsvarets værksteder blevet sat på pause. Også det projekt forventes genstartet i 2021.

Samtidig har konsulentloftet betydet ansættelser af pt. 50 nye medarbejdere i Materiel- og Indkøbsstyrelsen.   

"I flere tilfælde har de erstattet de dyrere eksterne konsulenter," oplyser Forsvarsministeriet.

Værst tænkelige tidspunkt

Sidste år var på alle mulige måder et usædvanligt år, og set i det lys har regeringens konsulentbesparelser været ekstra kritiske, mener Katrine Ellersgaard Nielsen.

“Det kunne ikke være dårligere timing til at spare på ekstern rådgivning. Pludselig stod ministeriernes embedsmænd med en kæmpe opgave, som nogle har måtte udføre fra hjemmekontorer, mens de også passede børn. Store dele af embedsapparatet har været overbelastet, og der er andre opgaver, der ikke er blevet løst,” siger hun.

Sidste år brugte ministerierne da også stadig cirka fem milliarder kroner på konsulenter.

Kan der ikke være noget positivt i, at ministerierne bliver mere skarpe på, hvad de bruger eksterne konsulenter til? 

“Det kan give mening at insource medarbejdere, hvis det løser opgaverne bedre og billigere. Men man skal altid holde det op mod den effekt, som man får ud af det, og hvis opgaverne ikke er varige eller ikke løses ordentligt, skal man spørge sig selv, om det skaber værdi nok for det offentlige,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Hun henviser til, hvordan eksterne konsulenter eksempelvis på en uge lavede en corona-hjemmeside for det offentlige, og hvordan et eksternt bureau har lavet en humoristisk informationskampagne rettet mod unge for at få dem til at blive hjemme, hvis de har symptomer på corona.

"Tre fuldmægtige i et ministerium kunne sikkert også godt have lavet en informationskampagne eller en hjemmeside, men de har ikke specialistviden som et professionelt bureau til det," siger hun.

Artiklen er klokken 14:40 den 27.05.2021 blevet opdateret med en kort kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S).