DH: Forældre skal kunne klage over manglende støtte i skolen

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

8-årige Kristoffer var ikke i skole i mere end et halvt år. Drengen er født med hjerneskade og har cerebral parese, som vi på dansk kender som spastiske lammelser.

Kristoffer har brug for støtte til at få tøj på. Han kommer let alvorligt til skade og skal støttes i legen med de andre børn. Han har behov for hjælp til at trække sig tilbage fra undervisningen eller frikvarterer, når han bliver overstimuleret.

Tidligere har han haft en støtteperson til det praktiske 20 timer om ugen, men så skærer skolen støtten ned til blot halvanden time. 

Forældrene finder det ikke forsvarligt og holder Kristoffer hjemme fra skolen. Først et halvt år senere starter skolegangen igen, da han bliver flyttet til en anden skole.

Ingen klagemulighed 
Jeg kender ikke alle deltaljer og kan ikke gøre mig til dommer over sagen, som DR og TV Avisen beskrev grundigt i sommer.

Det skyldes en mildest talt mystisk regel: Har dit barn brug for mindre end 9 timers støtte om ugen, kan man ikke klage til en uvildig instans over barnets skoletilbud. Hvorfor? Jeg er endnu ikke stødt på en saglig begrundelse.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Men sagen er i hvert fald et eksempel på mindst et stort problem: Kristoffers forældre kan nemlig ikke klage over skolens afgørelse.

Det skyldes en mildest talt mystisk regel: Har dit barn brug for mindre end 9 timers støtte om ugen, kan man ikke klage til en uvildig instans over barnets skoletilbud.

Hvorfor? Jeg er endnu ikke stødt på en saglig begrundelse.

Til gengæld stiller det børn med handicap og deres forældre i en besynderlig situation: Hvis de mener, at barnet har behov for eksempelvis 20 timers praktisk støtte, kan de ikke få Klagenævnet for Specialundervisning til at vurdere, om skolen har truffet et forkert valg.

Uddannelse er afgørende for jobmuligheder
Måske har Kristoffers skole og andre skoler ret. Men hvorfor er det ikke muligt for forældrene at få en såkaldt second opinion?

Konsekvenserne er ganske alvorlige: Uden den rigtige støtte får børn med handicap dårligere skolegang end andre. Måske slet ingen skolegang.

Vi kender til mange børn med handicap, der ikke trives og overhovedet ikke kommer i skole – også kaldet skolevægring.

Unge med handicap får mindre uddannelse end tidligere. Samtidig viser undersøgelser fra VIVE, at uddannelse er ekstra afgørende for, at unge med handicap får et job. Mange unge med handicap kan og vil bidrage i job, men de har brug for en uddannelse.

Kun gode grund til bedre støtte
Der er kun gode grunde til, at Kristoffer og andre med handicap skal have den rigtige støtte. Og med bedre klageadgang får børnene en bedre skolegang.

Lige nu er der høring i Folketingets uddannelsesudvalg om reglerne om klageadgang. Det er ikke svært at gætte handicaporganisationernes anbefaling: Lad os give forældrene bedre mulighed for at klage over skolernes afgørelser. Det giver dem chancen for at få omstødt forkerte lokale beslutninger og til at sikre deres børn med handicap en bedre skolegang.