#Enmillionstemmer kræver bedre retssikkerhed for sårbare: Systemet har glemt, hvem det er til for

Af Monica Lylloff
Forfatter og medstifter af #enmillionstemmer

Tirsdag 8. december var der førstebehandling af beslutningsforslag B49 om oprettelse af en retssikkerhedsfond, som vil kunne udbetale kompensation til borgerne, når kommunerne træffer fejlagtige afgørelser og opsættende virkning på handicapområdet.

Tiltag, der har til hensigt at motivere kommunerne til at træffe lovlige afgørelser, sikre, at kommunerne ikke kan træffe ulovlige afgørelser for at spare penge, samt sikre, at allerede bevilget hjælp ikke kan fratages eller ændres, før en klagesag er afsluttet.

Der var desværre ikke flertal for disse forslag, der begge er anført i Embedsværkets rapport af 2. juni 2020 om retssikkerhed for udsatte borgere.

De to største borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, mente, at det ville være for dyr en lappeløsning uden at komme med et alternativt bud på, hvordan det så sikres, at kommunerne træffer de rigtige afgørelser om hjælp første gang.

For virkeligheden er, at det ikke sker af sig selv, hvilket må konstateres efter flere år med fejl og lovbrud i omkring halvdelen af sagerne på handicapområdet.

Når det så handler om mennesker, der både er handicappede, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse, så er ordet “retssikkerhed” helt fjernet fra ordbogen

Monica Lylloff
Forfatter og medstifter af #enmillionstemmer

Retssikkerheden halter gevaldigt
1. december besøgte jeg Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen og en af hendes mange gadevenner, Jacob. Han havde sagt ja til at mødes med mig og fortælle sin historie om, hvordan det er at være hjemløs, stofbruger og handicappet.

Da Nanna mødte Jacob i 2015, boede han bogstaveligt talt i sin punkterede kørestol på gaden. I dag er Jacob 47 år. Han mangler det ene ben, hans ryg er ødelagt efter at have boet i en kørestol, han er blevet overfaldet mange gange, og han har flere år som hjemløs og stofbruger med sig i bagagen.

Et liv, som er så hårdt og ufatteligt umenneskeligt, uværdigt og umuligt rigtigt at forstå for mig, der ikke selv har prøvet det. Et liv som flygtning i eget land, for kommunerne vil gøre, hvad de kan for at slippe for ansvaret.

Der er cirka 6.400 registrerede hjemløse i Danmark. Der er 2.200 herbergspladser. Mange af dem er ikke indrettet til mennesker i kørestol.

I Danmark halter det gevaldigt med retssikkerheden, når det gælder mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Når det så handler om mennesker, der både er handicappede, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse, så er ordet "retssikkerhed" helt fjernet fra ordbogen. Kommunen undlader bare at træffe afgørelse, for så er der ikke noget at klage over.

Systemet har glemt, hvem det er til for
Jacob havde været i kontakt med 20 sagsbehandlere. Ingen havde hjulpet ham. Derfor knokler Nanna og resten af Gadejuristen for at hjælpe den gruppe mennesker i Danmark, som bliver svigtet. For de har ingen stemme i vores samfund.

Uden Nannas hjælp ville Jacob stadig have siddet i en punkteret kørestol på gaden, men takket været hendes hjælp har Jacob i dag et værelse med tekøkken og eget bad/toilet.

Men et liv på gaden slår et menneske i stykker. Så selvom man endelig får et botilbud, er man ofte stadig mere en gademand end en, der faktisk har en bolig. Nogle mister simpelthen helt evnen til at kunne tage en bolig i brug.

Jacob og alle de andre mennesker, der er sat uden for samfundet, lever med konsekvenserne af, at vores land ikke har lært at forebygge og hjælpe rigtigt og rettidigt, når det handler om handicap og psykisk sårbarhed. At der ikke er lige vilkår. De lever med konsekvenserne af, at systemet har glemt, hvem det er til for.

Umenneskelige og dyre konsekvenser 
Der skal gøres op med det nuværende system, der er sat i verden for at hjælpe mennesker med behov for hjælp i Danmark. For lige nu hjælper det kun dem, der kan hjælpe sig selv.

Vi skal have nedbrudt de fordomme, der eksisterer, som er med til at fastholde den nuværende tilstand. Mennesker med handicap, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse er underlagt så mange fordomme og tabuer. Det skal vi have gjort op med.

Konsekvenserne af kommunernes fejl og lovbrud er umenneskelige og samtidig meget dyrere end at hjælpe rigtigt set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

#Enmillionstemmer har udgivet cirka 500 vidnesbyrd, som giver et indblik i dette. Forældre til børn med handicap rammes af depression og angst og mister deres arbejde. Menneskers tilstand forværres betydeligt. Jacob bor nu på et botilbud til 67.000 kroner om måneden.

Der er brug for en total oprydning i systemet, hvilket jeg og andre har gjort opmærksom på ved at stille borgerforslaget Handicapområdet skal væk fra kommunerne.

Indtil det sker, er der brug for tiltag, der i mellemtiden kan sikre bare en smule retssikkerhed for landets mest sårbare borgere.