Muskelsvindfonden: Sådan øger vi retssikkerheden for handicappede

DEBAT: Milliarderne fosser ud af statskassen, og derfor kommer vi nu med et bud på en gratis retssikkerhedspakke, der kan holde hånden under mennesker med brug for hjælp, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden

Retssikkerheden på handicapområdet skal forbedres. Fire ud af ti klagesager over kommunernes afgørelser bliver omgjort uden konsekvenser for kommunerne, men med store konsekvenser for de mennesker, der har behov for hjælp. Det er dagsordenen ved en høring på Christiansborg onsdag.

Vi er opmærksomme på, at milliarderne for tiden flyver ud af statskassen i forbindelse med coronakrisen og de mange udfordringer, den fører med sig. Hjælpepakker forsøger at holde hånden under og sikre dem, der er ramt af den nuværende situation. Det er dyrt, men også ganske nødvendigt, hvis vi skal holde økonomien oven vande på længere sigt.

Det ved vi godt i Muskelsvindfonden. Og derfor ved vi også, at det ikke er i år, at vi kan forvente de store udgiftskrævende forbedringer på handicapområdet ved årets finanslovsforhandlinger, der netop er gået i gang. Det gør ondt i en tid, hvor handicapområdet økonomisk er presset ud over kanten i en grad, der rammer mennesker med handicap ekstraordinært hårdt.

Men når nøden er størst, og krisen kradser, så er vi konstruktive, når der skal findes løsninger. Forbedringer skal der til, og derfor ønsker vi en hårdt tiltrængt retssikkerhedspakke, der i lighed med nutidens hjælpepakker holder hånden under en række mennesker med behov for hjælp. Forskellen er blot, at den retssikkerhedspakke som udgangspunktet ikke er udgiftstung.

Sager kan trække i langdrag
I Muskelsvindfonden ser vi alt for mange eksempler på, at kommunerne i dag ikke overholder loven eller i udpræget grad udnytter rammerne til deres fordel. Lad mig komme med et eksempel.

Jakob er kørestolsbruger og har 16 timers hjælp om dagen. Da han fylder 18 år og overgår til voksenområdet, vælger kommunen at halvere hjælpen. Selv om Jakob klager over afgørelsen, mister han sin hjælp fra den dag, han fylder 18 år. Der er ingen varslingsperiode. Vi tager den igen: Ingen varslingsperiode.

Så reelt mister han hjælpen indtil den dag, han vinder sagen over kommunen, der uberettiget, men fuldt lovligt og uden videre har fjernet store dele af den hjælp, der var bevilget efter børneparagrafferne. En hjælp, som Jakob har behov for for at kunne leve sit liv.

Sager som Jakobs kan snildt trækkes i langdrag over både måneder og år, og mens den står på, vinder kommunen økonomisk set på differencen mellem den tildelte hjælp før og efter Jakobs fødselsdag. Men Jakob taber. Og kommunen risikerer ikke andet end en påtale fra Ankestyrelsen.

De slappe rammer giver kommunen mulighed for at gøre, som de gør, uden at bryde reglerne. Og det skal der laves om på.

Seks konkrete forslag
I Muskelsvindfonden har vi flere forslag til, hvor politikerne kan sætte ind, og hvor effekten vil være størst. For at skabe et overblik har jeg valgt at liste dem op her:

· Der bør ved nye ansøgninger være et maks., over hvor lang tid en kommune har til at træffe en afgørelse i en konkret sag, så borgeren ikke bliver taberen i en forhaling af sagsbehandlingen.

· Varslingsordningen skal udvides til at omfatte flere paragraffer, så borgere kan fortsætte deres liv, hvis kommunen træffer en afgørelse, der skal igennem Ankestyrelsen.

· I forlængelse af forrige punkt skal der sikres en kontinuitet i overgangen fra barn til voksen, så hjælpen efter børneparagrafferne ikke må stoppes, før der foreligger en eventuelt afprøvet afgørelse fra Ankestyrelsen.

· Mulighederne og incitamenterne til at udskyde eller træffe forkerte afgørelser skal fjernes, så det ikke kun er borgeren, der har noget at miste. Ankestyrelsen skal kunne idømme kommuner en bod til indbetaling i en retssikkerhedsfond.

· Ankestyrelsen er presset på ressourcer og har indført et rotationsprincip blandt deres medarbejdere, der i sidste ende resulterer i mange elementære fejl i deres afgørelser.

· Borgere får ikke altid mulighed for at kommentere kommunens genvurdering, inden den ender tilbage i Ankestyrelsen. Kommunen får altså en fordel i forhold til borgeren.

I udgangspunkt er disse forslag gratis. Men det er klart, at i de tilfælde, hvor kommunerne i dag udnytter eller sågar ikke overholder de slappe regler til økonomisk vinding, vil ændringerne koste dem penge.

Ingen kan imidlertid være imod retssikkerhed og lige muligheder borgere og kommuner i mellem, og derfor satser vi på, at politikerne bakker op om det, der (i udgangspunktet) er gratis forbedringer til mennesker med handicap.

Forrige artikel Handicapforbund: Kommunernes manglende vejledning øger mistilliden Handicapforbund: Kommunernes manglende vejledning øger mistilliden Næste artikel Lektorer: Anbragte børn mister deres frihedsrettigheder i månedsvis Lektorer: Anbragte børn mister deres frihedsrettigheder i månedsvis
Støttepartier efterlyser bedre retssikkerhed i Barnets Lov

Støttepartier efterlyser bedre retssikkerhed i Barnets Lov

UDSPIL: EL, R og SF ser positivt på regeringens forslag om at sænke alderskravet for børns ret til partshøring i anbringelsessager fra 12 til 10 år. Men partierne savner svar på, hvordan regeringens forslag til at sikre anbragte børn flere rettigheder skal sikres i praksis.