Astrid Krag: Det skal ikke være en kamp for personer med handicap at få hjælp

DEBAT: Retssikkerheden for mennesker med handicap er udfordret. Derfor vil regeringen gå i gang med tre ting, skriver socialminister Astrid Krag (S).

Af Astrid Krag (S)
Social- og indenrigsminister

Vores velfærdssamfund er den bedste opfindelse i Danmark. Dets grundidé bygger på solidaritet og social retfærdighed: Giver livet dig svære kort på hånden, er fællesskabet der for dig.

Hvis du får en fyreseddel. Hvis du bliver ramt af sygdom. Eller hvis du får et barn med handicap.

Men det er ikke altid dét velfærdssamfund, som mennesker med handicap og deres pårørende møder. Alt for mange oplever at skulle kæmpe en lang og opslidende kamp mod systemet for at få hjælp.

De spørger sig selv – og også mig i breve, til møder og på sociale medier – hvor retssikkerheden for dem er blevet af. Og det gør indtryk. 

Stram økonomi udfordrer retssikkerhed
Når retssikkerheden bliver presset, skaber det en frustrerende situation på begge sider af bordet. Både for den enkelte med handicap og de pårørende.

Men også for de medarbejdere, der ikke kan give den indsats og støtte, som de mener er bedst for den enkelte.

Den største udfordring for retssikkerheden er stramme budgetter. Og det er ikke blevet bedre af den tidligere regerings nedskæringer på den kommunale velfærd. Tværtimod.

Derfor er jeg glad for, at vi med økonomiaftalen for kommunerne har givet velfærden et markant løft på 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der er råd til at følge med demografien og mere til. Det betyder ikke, at alle problemer nu bliver løst.

Men det er et første skridt i en ny retning, hvor vi investerer i velfærden frem for at skære ned. Så langt så godt.

Behovet for hjælp stopper ikke bare
Men det er ikke nok "bare" at bruge flere penge. Vi skal også bruge pengene rigtigt. Og vi skal se på, om ikke kommunerne kan bruge pengene bedre ved for eksempel at sætte tidligere ind med hjælp. Det vil være med til at styrke retssikkerheden.

Men der er brug for at gøre mere end det for at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Og her er der især tre ting, jeg som socialminister vil gå i gang med.

For det første skal det være lettere at beholde den hjælp, som man allerede har fået tilkendt. Behovet for et bestemt hjælpemiddel eller støtte stopper jo ikke nødvendigvis, fordi man bliver myndig eller pensionist.

Derfor vil regeringen se på, hvordan vi med mere langsigtede planer og bevillinger kan skabe mindre bureaukratiske og mere fleksible løsninger på overgangene fra eksempelvis barn til voksen.

For det andet skal vi sikre, at det rette antal og de rette typer af tilbud til borgere med specialiserede behov er til stede.

I samarbejde med aktører og institutioner skal vi i gang med at skabe et nationalt overblik over det specialiserede socialområde, så vi med inspiration fra sundhedsområdet kan sikre den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene.

Der skal være tillid til systemet
Og for det tredje skal kvaliteten i kommunernes sagsbehandling op. Det er helt afgørende for retssikkerheden og den hjælp, som mennesker med handicap får.

Men det er også nødvendigt for, at mennesker med handicap og deres pårørende kan have tillid til det system, som er til for at hjælpe.

Alt for mange kommunale afgørelser bliver omgjort i Ankestyrelsen. Her skal vi holde grundigt øje med, om det går den rigtige vej, og understøtte, at der bliver sat ind de steder, hvor man ikke gør det godt nok.

Det er ikke godt nok bare at gøre, som vi plejer, på handicapområdet. Derfor må vi tage fat på en grundlæggende diskussion om, hvordan vi udvikler indsatsen for mennesker med handicap, samtidig med at vi står vagt om retssikkerheden.

Den diskussion ser jeg frem til at tage med organisationer, kommuner, de pårørende og alle dem, der ønsker at forbedre indsatsen for mennesker med handicap.

Forrige artikel Det Sociale Netværk: Stop med at bekæmpe forebyggelse i psykiatrien Det Sociale Netværk: Stop med at bekæmpe forebyggelse i psykiatrien Næste artikel Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv
  • Anmeld

    Jan Hardy Hansen · Førtidspensionist

    Sagsbehandling og mennesker der har brug for hjælp

    Mange af os med et handicap klarer så længe det er muligt os selv, da det føles meget nedværdigende at stå med hatten i hånden på de kommunale kontorer. Det handler rigtig meget om tonen og måden at forklare systemet på. Jeg følte det megetnedværdigende, da en sagsbehandler i forbindelse med min sag om førtidspension, sagde at jeg burde være klar over at man ikke bare sådan kunne få i pose og sæk. Jeg er tidligere selvstændig og i perioden op til hændelsen der fratog mig min arbejdsevne havde jeg en indkomst på 5 gange det jeg nu får i pension. Så udover at jeg ikke længere kan arbejde skal jeg lige gøres opmærksom på at jeg nærmest nasser på resten af samfundet, selv om jeg sikkert har betalt mere til fællesskabet i mine 35 år som aktiv, end de fleste gør hele livet. Jeg er medlem af en gruppe som støtter hinanden i kampen for en rimelig behandling, men det første man burde forlange var en værdighed og ordentlig behandling af de enkelte sager. Hvis man får afslag på hjælp, kan der godt formidles på en rimelig måde og eventuelt anvise alternative løsninger. hvis vi først var der, ville meget af det stressede forsvinde, for værdig behandling koster bare lidt tid.

  • Anmeld

    Birgit Anni Pedersen · Førtidspensionist efter en bilulykke

    Værdighed

    For os som bliver handicappet på den ene eller anden måde, kan det være svært pludselig at skulle stå med hatten i hånden og føle........det jeg søger om nu, det er tiggeri.......det må aldrig føles som tiggeri, at få et hjælpemiddel af den ene eller anden slags.
    For mennesker som i årevis har klaret sig selv, taget uddannelser og været på arbejdsmarkedet i årevis og som så pludselig kommer ud for ulykker eller sygdom. Som så efterlader dem ude af stand til, at varetage eget liv eller deres arbejde efterfølgende....vi skal IKKE opfattes eller tales om som en byrde for samfundet.......det handler om værdighed.
    Jeg forstå simpelthen ikke, at der ikke kommer en f.eks. ergoterapeut ud og taler med den person, som har fået et handicap og de så sammen finder ud af, hvad det er der hjælper den enkelte videre i livet.
    Faktisk tror jeg at det på længere sigt er væsentlig billigere at hjælpe fra første færd....istedet for at komme haltende og dryssende med hjælp og tusinde spørgsmål, om hvorfor vi hver især har brug for netop denne hjælp.
    For det er et fuldtidsjob med overtid at få et handicap og uden den rette hjælp,, havner mange på hospitalet, fordi vi køre ned, kommer ekstra galt afsted, bliver deprimeret og ensomme.
    Mange ville med den rette hjælp fra starten, sikkert kunne blive på
    arbejdsmarkedet efterfølgende........taler af erfaring.......alt handler om hvordan vi betragter mennesket og hvordan vi vil behandler hinanden.
    Tror mange glemmer.......at det kan være dem imorgen.
    En ting til jeg simpelthen ikke forstår........er at når vi som handicappet bliver folkepensionister......så bliver vi “raske”.........medicinudgifter og andre hjælpeforanstaltninger som vi får hjælp til efter §100.....merudgifter......forsvinder.
    Nu skal vi til at søge på lige fod som alle andre raske folkepensionister......vores udgifter og vores handicap forsvinde jo ikke bare fordi vi bliver folkepensionister.......udgifter vi får pga. af vi har et handicap.....det er der stadig.
    Der er noget at tage fat på.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Hvem bestemmer? Folketing eller embedsmænd?

    Astrid Krag

    "Den største udfordring for retssikkerheden er stramme budgetter."

    Fakta Serviceloven:

    "Kommunen kan ikke at afvise at hjælpe alene med henvisning til økonomiske forhold."

    Jeg er overbevist om, at Astrid Krag, S desværre ikke kan rykke en tøddel ved, hverken retssikkerheden, tilliden eller ulovlig sagsbehandlinger eller ulovlige afgørelser fra Ankestyrelsen, uden at være den første, som indfører en konsekvens, hvis ikke man passer sine opgaver i overensstemmelse med Folketinget love.


    Dansk Socialrådgiverforening melder, at deres medlemmer bliver presset til ulovligheder. Kun Guderne ved, hvem der presser hvem, til ulovligheder.

    Ankestyrelsen taber alt for mange af deres ulovlige afgørelser ved de civilretslige domstole, ført af de ressourcestærke.

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

    Socialområdet har adskillige styrelser, Handicråd,Tilsyn, DUKH, Borgerrådgivere, Task Force, Ombudsmanden, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og flere, der som uvildige skal værne om retssikkerheden.

    Ankestyrelsen HJEMVISER mange sager tilbage til kommunerne. Hvorfor tror læseren og Astrid Krag, at det sker?

    Tidligere har vi se mange afgørelser, som alle kunne se, var i strid med lovgivningen. Mon formålet var, at sagen ønskes til Ankestyrelsen, som har servicefrister, som embedsmænd selv lovligt fastsætter, for at trække tiden ud, af den kommunale afgørelse. Husk Ankestyrelsens lange sagsbehandlingsfrister, som ikke er underlagt de samme strenge krav som kommunernes sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.

    Man forsøger så med lidt tekst, at udbedre skaderne med de bevidste forsøg på, at trække sociale sager i langdrag:

    "Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.” Sidste afsnit

    Ref https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/sagsbehandlingsregler/praksisnyt-artikler-om-sagsbebehandling/praksisnyt-nr-10-hjemvisninger

    Det nævnte bare for at vise, hvor stor kreativitet kommunernes embedsfolk M/K bruger for at fremfører deres egne private fortolkninger af Folketingets love, til egen fordel.

    Tilsynet, pt underlagt Ankestyrelsen har sanktionsmuligheder, men er aldrig brugt i sociale sager.

    Når man som jeg vinder over ca 33 kommuners manglende overholdelse af Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 viser al erfaring, at få måneder efter skifter kommunen platform, så borgerne har besvær med at finde de vigtige politisk vedtagne sagsbehandlingstider, som skal findes på kommunens hjemmeside, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

    Bingo, hen til kommoden og tilbage igen. Borgeren er spillet skakmat endnu engang.

    Forleden var jeg til samtale med en højere placeret kommunal direktør, som måtte indrømme at jeg var inde i sagerne, hvor han afslutningsvis udbrød: "Ja, Peter du er velforberedt, men du er vel også bevidst om, at der ikke findes en KONSEKVENS, hvis ikke vi i kommunen opfylder dine ønsker om, at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2”

    Det lader vi lige stå til lidt eftertanke.

    Jeg var naturligvis bevidst om, at kommunen bare kunne fortsætte sine ulovligheder ved ikke at have vedtaget og offentliggjort, på kommunens hjemmeside, samtlige sagsbehandlingstider til afgørelsen normalt skulle falde. Hvad jeg så ville gøre?

    Jeg og den gruppe af borgere der kæmper for retssikkerhed, vil starte en shitstorm imod borgmesteren, hvis ulovlighederne fortsætter da vi ikke kunne forvente at Ankestyrelsens Tilsyn ville tage sagen. Tilsynet bestemmer selv om de vil gå ind i en sag.

    Den lader vi også stå et øjeblik til eftertanke.

    Mødes afslutte i en god tone og jeg fik lovning på, at kommunen skulle efterleve Retssikkerhedsloven til fulde, som i øvrigt blev vedtaget af Folketinget i 1998 af et enigt Folketing.

    Så kære Astrid Krag, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at styrke retssikkerheden og tilliden til borgerne, skal der indføres en KONSEKVENS af ulovligheder.

    Ellers når du ikke dit mål.

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    bob saaby

    Pæne hensigter men

    Efter at have kæmpet mod Tårnby kommune i mange omkring vores multi handicappede datter, er det min erfaring, at det eneste der vil batte mht retssikkerheden, er hvis der er sanktions muligheder mod kommunerne, hvis den bryder loven.

    Kommunerne tager ting som f.eks. sektoransvarligheds princippet og vender det til deres fordel ikke borgens.

    Et fokus på borgeren behov i centrum og en uafhængig forvaltnings domstol er hvad der skal til

  • Anmeld

    Ida Hermansen · Sygeplejerske

    Det er en kamp

    Jeg ser frem til at de flotte ord omsættes til handling ! Min mor døde grundet afspecialisering.
    Først installerede man et ikke tilpasset handicaptoilet. Siden ville man ikke bevilge de hjælpemidler det kunne kompensere for funktionstabet. Al kommunikation med visitator var en urimelig belastning . Fagligheden kom slet ikke i spil.

  • Anmeld

    Bodil Voss · Seniorforsker

    Debat? Socialminsteriet ville ikke svare...

    Kære Astrid
    Jeg skrev en lang og velunderbygget henvendelse til dig og Pernille Rosenkrantz-Theil om, hvordan Inklusionsskolen årligt producerer socialt udsatte i gruppen af børn og unge med beskedne sociale handicaps, såsom autisme og ADHD. I den pågældende henvendelse stillede jeg spørgsmål til, hvad I havde tænkt jer at stille op på kort sigt (mens mange nye speciallærere uddannes), fordi mange tusinde børn med de diagnoser pt. er i stærk mistrivsel, uden at deres forældre kan stille noget op over for vrangvillige skoleledere, der ikke vil lytte, før det ender helt galt. Børnene ekskluderes 'ud af bagdøren', uden selvværd og mange uden eksamen, mens forældrene selv holdes ansvarlige for denne skolemistrivsel. Hvor absurd kan det blive?
    Summa summarum ekskluderer folkeskolen systemisk netop den gruppe af børn, der skulle have været taget særligt hånd om i Inklusionsskolen. De bliver de fremtidige kunder i din butik, hvis det ikke stoppes nu!
    Som tingene står nu, kan der ikke klages over en skoleleders afgørelser fx. omkring behov for undervisningsdifferentiering, og det er helt op til selvsamme leder, hvorvidt barnet er i mistrivsel eller ej, fx. pga. mobning, uden at skulle høre på forældrene/psykolog. Folkeskoleloven omtaler folkeskolen som et samarbejde mellem skole og hjem, men reelt har forældrene ingen magt, når det drejer sig om det enkelte barn. I virkeligheden kan skolelederen nægte og benægte alt, indtil det hele er for sent, fuldstændig uden ansvar. De ekskluderede børn har til gengæld store ar på sjælen, måske depression, og rigtig svært ved at komme sig efter ti år i en skole, der ikke forstod dem og ikke ville dem. Deres udsigter er dårlige. Du burde kunne overbevise Pernille om, at der skal og må etableres særlige og uafhængige klagemuligheder for forældre til børn med særlige behov over skolegangen, indtil I faktisk har fået fremskaffet den Inklusionsskole, der faktisk var visionen.

    Nogle gange ender det helt galt, når inkompetente sagsbehandlere i kommunen vælger at lytte mest til den inkompetente skole, som har travlt med at vaske hænder, og tvangsfjerner et handicappet barn på manglende grundlag. Det er så krænkende en overgrebsadfærd fra samfundets side, at der slet ikke findes ord for grimheden af det. Det er ikke et retssamfund værdigt!
    Der er stillet et borgerforslag (https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-03193) til styrkelse af retssikkerheden for udsatte familier og handicappede børn - hvad med at regeringen selv stiller det forslag?

    Du ser frem til diskussionen om at forbedre indsatsen for mennesker med handicap, siger du? Jeg ser stadig frem til at få svar på min henvendelse, Astrid.
    Mvh Bodil Voss
    P.S. Har du fået hængt plakaten med Eksklusionsspiralen op?