Integrationsråd: Husk særligt disse tre ting, når aftalen om arbejdspligt skal implementeres

Dialogen med virksomhederne er særligt relevant at prioritere på både lokalt og nationalt plan. Der mangler arbejdskraft, og virksomhederne vil derfor have interesse i at indgå i konstruktive løsninger.

I forberedelserne til implementeringen af arbejdspligten mener Rådet, at særligt tre forhold er væsentlige at holde sig for øje.

Nyttejobs kan give nytte
Som samfund har vi brug for alle de mennesker, der kan arbejde, hvis velfærden skal opretholdes.

Nyttejobs kan bidrage til at løse relevante samfundsmæssige opgaver, og de velfærdsudfordringer vi står overfor.

De kan også give den enkelte relevant erfaring med at arbejdsliv.

Alle personers arbejdsliv starter et sted, og hvis nyttejob tales og tænkes ind i et større perspektiv om at træde ind og blive fastholdt på arbejdsmarkedet, kan det være gavnligt. Det skal være en investering i den enkelte – og omtales sådan. På den måde kan det medføre ejerskab og skabe motivation hos den enkelte borger.

Nyttejobs må dog ikke føre til undermineringen af arbejde, der udføres på ordinære vilkår. Rådet er positiv over for, at den politiske aftale tydeliggør det og mener derfor også, at implementeringen af arbejdspligten kræver en grundig og tæt dialog mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter om definitionen af nyttejob og hvordan disse kan bidrage.

I den forbindelse er det relevant, at arbejdsmarkedets parter sammen med kommunerne, regionerne og staten bliver enige om en relativt konkret beskrivelse af, hvad nyttejobs kan bestå af – ud over de eksempler, regeringen og aftalepartierne har beskrevet i aftaleteksten.

Prioritér sproglig opkvalificering
Rådet mener generelt, at dét at kunne begå sig på dansk er én af de væsentligste faktorer for succesfuld integration – både på arbejdsmarkedet og bredt i samfundet på et kulturelt og dannelsesmæssigt niveau.

Arbejdspligten og aktiviteterne i den kan give betydelig værdi for den enkelte borger og dennes nære relationer, selvom det ikke medfører direkte adgang til arbejdsmarkedet på kort sigt.

Det Nationale Integrationsråd

I forhold til arbejdsmarkedet viser forskning fra blandt andet Vive, at sproglige færdigheder har afgørende betydning for at kunne træde ind og blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Dette er velunderbygget med både statistiske undersøgelser og vurderinger fra medarbejdere fra landets jobcentre.

Rådet er meget positiv overfor, at danskuddannelse kan indgå i arbejdspligten. Når arbejdspligten skal implementeres, bør den sproglige opkvalificering være et centralt mål og tænkes i samspil med de øvrige arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i arbejdspligten.

Både kvantitativ og kvalitativ værdi
Det er væsentligt at vide, om arbejdspligten opfylder sit formål, eller om dele af den skal tilrettes. Det er positivt, at arbejdspligten skal evalueres.

Evalueringen bør dels belyse, om arbejdspligten er økonomisk rentabel sammenholdt med de ressourcer, der bruges på den.

Man må dog ikke stirre sig helt blind på tallene. Arbejdspligten og aktiviteterne i den kan give betydelig værdi for den enkelte borger og dennes nære relationer, selvom det ikke medfører direkte adgang til arbejdsmarkedet på kort sigt. Derfor bør en evaluering også belyse den kvalitative værdi, arbejdspligten kan medføre.