Regeringen skønner, at ny aftale vil løfte 9200 børn ud af fattigdom. Men den kan ikke give et skøn over, hvor mange børn der bliver tilbage

To dage efter aftalen om et nyt kontanthjælpssystem kan man stadig ikke få regeringen til at oplyse, hvor mange børn der fortsat vil være i lavindkomstgruppen med de nye regler.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine KorsgaardSimon Lessel

Regeringen kan ikke vurdere, hvor mange børn i Danmark der vil være i den såkaldte lavindkomstgruppe, når en ny aftale om kontanthjælp træder i kraft. Men den kan godt regne ud, at 9200 børn vil blive løftet ud af lavindkomstgruppen.

Sådan må man forstå det skriftlige svar, som Peter Hummelgaards Beskæftigelsesministerium har sendt til Altinget.

Tirsdag præsenterede regeringen og dens støttepartier en aftale om det, der i ministeriets pressemeddelelse blev kaldt et ”nyt kontanthjælpssystem til gavn for børnene”.

Her står der blandt andet, at ”aftalen løfter med ydelsesforbedringerne 9.200 børn i kontanthjælpssystemet op over lavindkomstgrænsen”.

Når S-regeringen kan skønne over, hvor mange børn der kommer ud af lavindkomstgruppen, så kan man selvfølgelig også skønne over, hvor mange børn, der ligger under lavindkomstgrænsen

Mads Lundby
Cheføkonom i Cepos

For regeringens støttepartier var et af hovedformålene med reformen – og et af deres højst prioriterede krav ved forhandlingerne om grundlaget for Mette Frederiksens regering – at bekæmpe børnefattigdom.

Altinget har derfor spurgt Beskæftigelsesministeriet, hvor mange børn i kontanthjælpssystemet der fortsat vil være under lavindkomstgrænsen, når de nye regler træder i kraft.

Men det tal kan ministeriet ikke oplyse, lyder svaret. For ”det er ikke muligt, at opgøre antallet af personer i lavindkomstgruppen for 2022, før det endelige indkomstgrundlag for 2022 foreligger,” forklarer ministeriet i en mail.

Ingen hindring for at foretage et skøn

I den samme mail til Altinget forklarer Hummelgaards embedsværk ellers grundigt, hvordan man har beregnet et skøn over, hvor mange børn der bliver løftet op over lavindkomstgrænsen.

Dette skøn er beregnet med udgangspunkt i tal fra 2017, og virkningen er derefter korrigeret, så den afspejler sammensætningen af ydelsesmodtagere i 2022.

”Den skønnede virkning af ydelsesforbedringerne i aftalen er således skønnet til 9.200 børn i 2022,” skriver ministeriet.

Cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby, kan ikke se nogen matematisk eller økonomisk hindring for at foretage et tilsvarende regnestykke for de børn, der bliver tilbage. Han kalder derfor svaret fra ministeriet "meget mystisk".

“Når S-regeringen kan skønne over, hvor mange børn der kommer ud af lavindkomstgruppen, så kan man selvfølgelig også skønne over, hvor mange børn, der ligger under lavindkomstgrænsen,” siger han.

Red Barnet ærgrer sig

I Red Barnet ærgrer man sig over, at man ikke kan få oplyst tallet for, hvor mange børn der fortsat vil leve under lavindkomstgrænsen med den nye aftale.

”Det synes jeg godt, man kan forvente, at man regner på, når man lander en aftale,” siger Janne Tynell, direktør for kommunikation og politik i Red Barnet.

Og det havde ifølge Red Barnet ikke været svært at komme relativt tæt på en vurdering af lige netop det tal.

I Ydelseskommissionens rapport fremgår det nemlig, at der i 2021 med de gældende kontanthjælpsregler var 44.400 børn i lavindkomstgruppen, som er den grænse politikerne i den nye aftale har vurderet effekten på børnefattigdommen efter.

Ud fra de tal burde det have været muligt for ministeriet også at komme med et skøn af, hvor mange børn der trods den nye kontanthjælpsaftale fortsat vil leve i fattigdom, mener børneorganisationen.

”Det ville selvfølgelig være et skøn, fordi man ikke har 2022-tallene. Men man kunne lave en korrigering for indkomstsammensætningen i 2022, for så havde man i hvert fald fået en indikation på, hvor mange børn der var tale om,” siger Janne Tynell.

Altinget har spurgt beskæftigelsesordførerne fra Enhedslisten, SF og Radikale, om de ikke har fået beregnet et skøn over, hvor mange børn der fortsat vil være fattige, men det lykkedes torsdag ikke at få svar fra nogen af dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janne Tynell

Chef for Kommunikation og politik, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
cand.mag. i internationale udviklingsstudier og journalistik (Roskilde Uni. 2005)

0:000:00