7500 flere skal måske i nyttejob: Regeringen overvejer at omfatte ukrainske flygtninge
Regeringen overvejer at sende ukrainske flygtninge på kontanthjælp i nyttejob, hvor de for eksempel skal samle skrald eller klippe buske.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørKommunerne kan forberede sig på, at de fra januar skal sende flere udlændinge på kontanthjælp ud i såkaldt nyttejob end de 12.000, som regeringen hidtil har oplyst.
Regeringen overvejer nemlig at udvide reglen til også at gælde ukrainske flygtninge på kontanthjælp, når særloven udløber til marts. Dem er der i øjeblikket 7500 af.
"Såfremt særloven forlænges, skal der tages stilling til, hvorvidt fordrevne fra Ukraine vil skulle omfattes af arbejdspligten. Regeringen har endnu ikke taget stilling til dette," oplyser Beskæftigelsesministeriet i et kortfattet svar.