LA: Hensynet til plejebørns biologiske forældre vejer for tungt

Af Laura Lindahl (LA) 
Børne- og socialordfører

Vi ved, at anbragte børn har ringere odds for at klare sig godt end ikkeanbragte børn fra stabile hjem.

Plejefamilierne løser en utroligt vigtig opgave for de udsatte børn, der ikke kan bo hjemme hos deres egne forældre. Men de agerer også på et område, hvor skismaer og dilemmaer står i kø:

På den ene side har de biologiske forældre forældremyndigheden over børnene og har ret til at spille en rolle i børnenes liv.

Langt de fleste anbringelser er frivillige, og det giver de biologiske forældre ret til at kræve børnene hjem igen og dermed tage dem ud af en ellers velfungerende og opbyggelig hverdag i plejefamilien.

På den anden side er plejebørn en del af det familieliv, der foregår i plejefamilien. Vi ved, at kontinuitet og stabilitet i opvæksten er helt afgørende for et barns fremtid – særligt hvis det har oplevet svigt og utryghed, der har ført til anbringelsen.

Der er efter min mening brug for et kritisk blik på de tabuer, der omgiver de biologiske forældres rettigheder og i stedet fokusere på børnenes ret til kærlige og stabile (pleje)forældre.

Laura Lindahl (LA)
Børne- og socialordfører

Der er efter min mening brug for et kritisk blik på de tabuer, der omgiver de biologiske forældres rettigheder, og i stedet fokusere på børnenes ret til kærlige og stabile (pleje)forældre.

Mange føler sig ikke rustet 
På den ene side er plejeforældre ikke nødvendigvis professionelle pædagoger, og deres opgave er først og fremmest at rumme det udsatte barn i en tryg familiekonstellation.

På den anden side står de ofte med en tung, børnefaglig opgave, som mange af dem ikke føler sig godt nok rustet til.

Her bliver lønnen til plejefamilier også et tema, fordi det er et lønnet arbejde at tage et plejebarn, og samtidig skal pengene ikke være afgørende for, om et forløb afbrydes, som vi desværre har set det ske som resultat af konflikt på området.

Der er brug for ro på rammerne for området – det er efter min mening en bunden opgave at diskutere seriøst i forbindelse med de kommende drøftelser.

På den ene side sætter kommunerne ind med anbringelse i familiepleje og en social indsats. På den anden side hører jeg ofte i mine møder med tidligere anbragte unge, at der ikke stilles nok krav til dem.

Omgivelsernes forventninger er simpelthen for lave. Man regner ikke med, at de unge kan lykkes i livet, og det er efter min mening en grundlæggende fejl.

Biologiske forældre fylder for meget
Jeg mener, at de biologiske forældres rolle og hensynet til dem vejer for tungt, som det er i dag. Der er behov for at tale åbent for bedre muligheder, for at plejeforældre adopterer plejebørn og dermed får en juridisk overbygning på den forældrerolle, som rigtig mange af dem de facto har.

Vi ved fra amerikansk forskning, at anbragte børn, der adopteres ind i plejefamilien, klarer sig bedre end dem, der ikke adopteres.

På den måde kan vi undgå, at de anbragte børn havner i et tomrum, når de bliver myndige og ikke længere har en formaliseret plads i plejefamilien og i udgangspunktet skal klare sig selv.

Jeg glæder mig til drøftelserne hos ministeren, og jeg håber, at vi blandt partierne kan tage en åben og fordomsfri snak med udgangspunkt i de allervigtigste; børnene.