R: Afbureaukratiser børneområdet og gavn udsatte børn

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Formanden for KL's socialudvalg, Joy Mogensen, har 12. juni her på Altinget et meget vigtigt debatindlæg, som er værd at hæfte sig ved.

Hun opfordrer til, at blandt andet kommuner og Folketinget sætter sig sammen for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper udsatte børn og unge.

Økonomi over faglighed
Baggrunden er klar nok:
Vi bruger hvert år 15 milliarder på udsatte børn og unge – heraf alene ni milliarder kroner på anbringelser. Alligevel bliver vi ofte kritiseret. Økonomien er vigtigere end fagligheden.

Kritikken opstår ofte i kølvandet på mediehistorier, som politikere på Christiansborg reagerer på med lovgivning, der ikke altid er logisk.

Men debatten er alt for vigtig til, at den kun kan være mediestyret. Især fordi vi ikke må forfalde til at lovgive på baggrund af enkeltsager, der ikke altid har alle nuancerne med.

Det vil give en langt bedre indsats, hvis staten bidrog til, at vi på tværs af kommuner kunne følge med i, hvordan det går med de udsatte børns og unges trivsel.

Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Vi har – som Joy Mogensen påpeger – brug for mere forskning på området, så vi kan gøre det bedst muligt for de udsatte børn og unge, som det jo handler om. Selv har jeg været optaget af, at vi afbureaukratiserer børneområdet.

Ring til loven
Jeg har kaldt det ”Ring til loven”.

Hvis reglerne er ulogiske og ikke til gavn for borgerne, skal de ændres. Og det skal lovgiverne jo gøres opmærksom på. Jeg har derfor et ønske om, at vi afbureaukratiserer de regler, der gælder på børneområdet.

Jeg ønsker at forenkle, så vi kan sikre kvaliteten i indsatsen og dermed frigøre ressourcer til en endnu bedre indsats over for vores børn og unge.

Når vi ser på, hvordan det går på børneområdet, er det tydeligt, at stort set alle kommuner har problemer med at overholde de mange lovbestemmelser og paragraffer. De mange knopskydninger og lovændringer har betydet, at reglerne er blevet for bureaukratiske.

Jeg er særlig kritisk over for omfanget af detailreguleringer og processer, når nu hver enkelt sag er forskellig. Her er der brug for forenkling og afbureaukratisering. Så ja tak til retssikkerhed og enkle og klare retningslinjer – men nej tak til unødig proces og bureaukrati!

Mere fokus på resultaterne
Loven har til gengæld stort set ingen regler om, hvordan vi skal følge med i, hvad der kommer ud af indsatsen. Hvordan vi skal følge med i, om børnene og de unge nu også trives.

Der er heller ingen regler om, hvordan kommunerne på en gennemsigtig og sammenlignelig måde kan følge med i resultaterne.

Det vil være til børnenes bedste, hvis vi sætter processen fri og sætter mere fokus på resultaterne. Det er jo til syvende og sidst resultaterne for børnene og de unge, det hele handler om. Det er ikke nok med en god proces – det vigtige er, at hvert enkelt barn får et godt liv. Så hvordan hjælper vi børnene bedst videre i livet, og hvordan følger vi op på, at de er godt videre? Det er det, vi skal følge tæt.

Vi trænger til mere viden
Det vil give en langt bedre indsats, hvis staten bidrog til, at vi på tværs af kommuner kunne følge med i, hvordan det går med de udsatte børns og unges trivsel.

Kunne vi følge med i og sammenligne, hvilken hjælp der hjælper bedst, kunne vi for alvor blive klogere på, hvordan vi bedst bringer de udsatte børn og unge videre i tilværelsen. Det trænger vi til mere viden om.

Så derfor:

Lad alle os, der er optaget af udsatte børn og unge, sætte os ned og komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre.

Tak til Joy Mogensen fra KL for et vigtigt indspark i debatten. Jeg og København deltager gerne i den debat.

Svarene er komplicerede, men vi skylder vores udsatte børn og unge at gøre forsøget på at finde dem.