Landsforeningen Spor: En ny regering må ikke tabe kommunale indsatser for overgrebsofre på gulvet

Efter 10 års intenst arbejde fra forskellige organisationer blandt andre Landsforeningen Spor trådte en handlingsplan for indsatsen til borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen endelig i kraft i sommeren 2021.

Det har, uden at det er en overdrivelse, været en decideret kamp for en kommunal indsats. Og kampen er desværre ikke slut endnu. Handlingsplanen udløber nemlig ved årets udgang.  

Det betyder for eksempel, at den viden, der er blevet produceret, i form af en håndbog til kommunale fagpersoner, befinder sig, og fortsat vil befinde sig, i ingenmandsland.

Og hvorfor så det? Ganske simpelt fordi, der ingen er til at implementere den viden, håndbogen indeholder, da handlingsplanen udløber og de kommunale fagpersoner ikke kender til målgruppen.       

Kommunerne er ellers forpligtede, og har ansvar for, at voksne med senfølger efter seksuelle overgreb får hjælp. Det fremgår af serviceloven paragraf 12. Sådan har det faktisk været siden 2011. Det ser dog sløjt ud med at leve op til forpligtigelsen. 

Fagpersoner har ikke den fornødne viden

En forsvindende lille del af kommunale fagpersoner har kendskab til målgruppen, og derfor er det ikke overraskende, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtigelse med at hjælpe målgruppen. 

I en allerede fortravlet hverdag, er det de færreste, der hiver en håndbog frem fra hylden eller fra dybet af mailboksen

Cleo Borrowman
Forperson, Landsforeningen Spor

Et af formålene med handlingsplanen, og deraf håndbogen, er netop at klæde fagpersoner på til at kunne møde borgere med senfølger hensigtsmæssigt og hjælpe dem på bedste vis. Det er vi ikke i mål med, og vi kommer det heller ikke, hvis handlingsplanen ikke får lov at fortsætte, så vi har den fornødne tid og ressourcer til at komme ud i kommunerne og undervise.  

Man byggede handlingsplanen ud fra en analyse foretaget af PwC som konkluderede, at kommunale fagpersoner ikke havde den fornødne viden. I en spørgerunde foretaget i foråret 2022 viste det sig, at kun 14 procent af de deltagende fagpersoner fra Nyborg kommune havde viden om området. Det er ganske enkelt absurd.  

Vi ser dog en øget interesse for at få viden, men forskning viser, at den viden ikke bliver implementeret ved at fagpersonerne får en håndbog sendt ud til deres mail eller at selvsamme håndbog står på medarbejdernes hylder og samler støv. I en allerede fortravlet hverdag, er det de færreste, der hiver en håndbog frem fra hylden eller fra dybet af mailboksen.  

Hvor er midlerne?

Derimod er det effektivt, hvis man systematisk afsætter tid til fælles faglig refleksion og dialog. Det kan for eksempel være relevant at have senfølger som et fast punkt på teammøder eller udpege nøglemedarbejdere, som opkvalificeres inden for området. Dette er endda fremhævet i håndbogen. Men hvor er midlerne til at opkvalificere medarbejderne? 

Vi håber, at den nye regering ligeledes kræver at kommunerne lever op til loven, og derfor udvider handlingsplanen

Cleo Borrowman
Forperson, Landsforeningen Spor

Al det arbejde, der er lagt i, at denne specialiserede målgruppe endelig kan blive mødt og få den rette hjælp, skal ikke tabes på gulvet nu, hvor vi er så tæt på.

Vi kræver at kommunerne lever op til deres forpligtelse. Vi kræver, at de lever op til loven. Vi håber, at den nye regering ligeledes kræver at kommunerne lever op til loven, og derfor udvider handlingsplanen, så vi kan hjælpe kommunerne med at leve op til deres ansvar. 

Og hvis man skulle være i tvivl, er senfølgeramte voksne ikke en målgruppe, der forsvinder, uheldigvis. Lavt sat har to procent af Danmarks befolkning været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, og heraf udvikler 60-80 procent langvarige senfølger ind i voksenlivet.

Der er tale om alt fra PTSD, angst, misbrug og selvskade. Listen er lang. Så lad der ikke gå yderligere 10 år, før vi kommer videre med at hjælpe en allerede udsat gruppe af mennesker.