Regioner: Smid ikke specialeplanen ud med valgkampens badevand

Folketinget nåede ikke til en aftale på baggrund af regeringens udspil for det specialiserede socialområde, ”Et liv med ligeværdige muligheder.” Det er imidlertid en skam, hvis de gode forslag, der er i udspillet, går tabt i valgkampen.

Udspillet rummer en specialeplan, der kan være med til at løfte kvaliteten og afværge overdragelse af specialiserede tilbud, når økonomien bliver presset. Der lægges op til at styrke vidensmiljøerne, der har haltet efter i mange år, og til at etablere en stærkere rådgivningsfunktion, der kan styrke den kommunale visitationsproces og støtte socialrådgivere, pårørende og borgere.

I Danske Regioner mener vi, at disse elementer er afgørende for at mennesker med handicap eller svære sociale problemer kan få bedre hjælp i fremtiden - uanset behov og uanset, hvor i landet man bor.

Regionerne skal drive de højt specialiserede indsatser

Alt er naturligvis ikke klaret med en specialeplan. Vi har i regionerne efterlyst højere ambitioner for de komplekse målgrupper, hvor kritikken over årene har været stor. Skal vi sikre et liv med ligeværdige muligheder, er der også brug for strukturelle ændringer.

Vores holdning er stadig, at højt specialiserede tilbud bør ligge i regionerne med et klart ansvar for at drive og udvikle området. Vi tror på, at vi kan levere bedre indsatser, hvis vi får ansvaret og rammerne til det. For eksempel indenfor erhvervet hjerneskade, svære spiseforstyrrelser, kommunikationshandikap, svær autisme eller hvor et menneske udfordres af flere samtidige funktionsnedsættelser.

Der er brug for at ændre på rammerne for visitation og økonomi, hvis borgerne skal have den rigtige hjælp fra start

Jacob Klærke
Formand, Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg

Fordi øvelse gør mester, og fordi nogle opgaver er så komplekse eller omhandler så lille et antal mennesker, at det kræver et stort befolkningsgrundlag og ofte også koblingen til den sundhedsfaglige ekspertise, som vi har i regionerne.

Lav prøvehandling med forpligtende visitation

Det er også tydeligt, at der er brug for at ændre på rammerne for visitation og økonomi, hvis borgerne skal have den rigtige hjælp fra start.

Den gode visitation sikrer, at der træffes de rigtige beslutninger. For borgere med sjældne eller komplekse fysiske, psykiske eller sociale problemstillinger, kræver det tilsvarende specialviden.

I regeringens forslag kan kommunerne trække på en kommende rådgivningsfunktion, hvis de selv vurderer, at de har brug for det. Men det er frivilligt om den faglige rådgivning følges eller overhovedet indhentes. Konsekvensen er, at faglig specialviden ikke inddrages i tilstrækkelig grad.

Det har store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, når mennesker med behov for specialiseret hjælp ikke får den. Vi har derfor foreslået en ny model, hvor brug af specialiseret viden i visitationen er både forpligtende og hovedreglen på det højt specialiserede område.

Det vil bringe os et skridt videre. Men vi når ikke helt i mål uden, at økonomi og incitamenter understøtter brugen af specialviden, beskytter kommunerne mod udgifterne til dyre enkeltsager, og flytter fokus fra kortsigtede økonomiske hensyn til de langsigtede menneskelige - og økonomiske - perspektiver ved at give mennesker det rette tilbud fra start.

Lad ikke valgkampen føre til at arbejdet med specialeplan bliver glemt

Jacob Klærke
Formand, Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg

Det kræver en anden økonomisk model, hvor der løftes mere i flok.

Tre områder – hjerneskade, synshandikap og autisme – har været pilotafprøvet i forbindelse med udformningen af forslaget til en specialemodel. Der er derfor skabt ny viden på disse områder i forhold til målgrupper og indsatser.

Vi mener det vil være oplagt som det første at afprøve betydningen af forpligtende faglighed i visitationen – og følge konsekvenserne for økonomien. Det kunne ske som en form for ”prøvehandling” for de tre områder, der eventuelt kunne suppleres med en fælles økonomisk pulje.

Men nok så vigtig skal gevinsterne af, at eksempelvis mennesker med hjerneskade i højere grad bliver selvhjulpne og vender tilbage til uddannelse og job også synliggøres i forløbet.