Debat

DH: Handicapreformen er en bunden opgave for en ny regering

Alt for få får i dag den rette specialiserede hjælp til deres handicap og tilbuddene er betinget af bopælskommunens formåen. Derfor skal en længe ventet handicapreform prioriteres højt, når en ny regering skal finde fælles fodslag, skriver Thorkild Olesen.

Kun 15 procent oplever, at de bliver mødt med den rette ekspertviden om deres handicap, skriver Thorkild Olesen. 
Kun 15 procent oplever, at de bliver mødt med den rette ekspertviden om deres handicap, skriver Thorkild Olesen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når linjerne i forståelsespapiret – eller hvad det nu kommer til at hedde i en ny regeringskonstellation – skal udformes, bør der stå: 

"Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en reform af handicapområdet. Reformen skal sørge for, at Danmark har de rette specialiserede tilbud, at faglighed vægter tungere end økonomien i visitationen samt en ny solidarisk og bæredygtig finansieringsmodel."

Temadebat

På Altinget Social udnytter vi tiden og debatspalterne til at se fremad og diskutere, hvad der bør være de vigtigste emner og tiltag, som en ny regering bør kaste sig over i næste regeringsperiode.

Om temadebatter
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du bidrage til debatten? Skriv til [email protected] for at høre om mulighederne.

Jeg ser med stor alvor på, at vi i denne regeringsperiode har ventet og ventet og til sidst tilsyneladende må se forgæves efter en ambitiøs reform af hjælpen til os med handicap. Der har været en storstilet evaluering af handicapområdet, men efterfølgende er de politiske forhandlinger om løsninger foregået i sneglefart.

Det er en katastrofe for alt for mange af de familier og mennesker med handicap, der i dag kæmper for at få den nødvendige støtte.  

Kun 15 procent får den rette hjælp

Senest i foråret rettede Rigsrevisionen kritik mod forvaltningen af handicapområdet. Her blev der blandt andet peget på, at der sker for mange fejl - og der er stor risiko for, at mennesker med handicap ikke får den hjælp, de har behov for. Konklusionen lød, at der var brug for strukturelle ændringer. 

Hvis man er heldig, er der højt specialiseret hjælp at få. Ellers er det bare synd

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

En større undersøgelse fra Vive viser, at 31 procent af den danske befolkning i alderen 16-64 år lever med et større eller mindre handicap. Det betyder, at rigtig mange danskere har en i familien, en ven eller kollega med et handicap. Og diskussionen om forholdene for mennesker med handicap vokser og vokser. Det er der en grund til.

Forestil dig at være endt på hospitalet med eksempelvis en hjerneskade efter at være involveret i en trafikulykke. Overlægen kommer med en klar anbefaling til, hvad du har brug for af genoptræning. Men du får det ikke.

I dag møder alt for mange mennesker med handicap et uretfærdigt system, baseret på bopælskommunens formåen. Hvis man er heldig, er der højt specialiseret hjælp at få. Ellers er det bare synd. Det har alt for ofte alvorlige konsekvenser for den enkelte – og det bliver meget dyrt for samfundet, når vi ikke giver den rigtige hjælp i tide. 

Blot 15 procent af mennesker med handicap oplever, ifølge den samme Vive-undersøgelse udgivet i 2021, at sagsbehandlerne i høj grad har viden nok om handicap. Over halvdelen oplever i nogen eller i mindre grad at have fået inddraget ekspertviden i deres sag. Og over halvdelen oplever, at hjælpen kommer alt for sent.

Et handicap kan ramme os alle og derfor burde det være en større prioriteret hos landets regering

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Handicapreformen er en bunden opgave

Politik handler om prioritering. Og jeg hører ofte politikere sige, at vi skal gøre mere på handicapområdet. Et handicap kan ramme os alle og derfor burde det være en større prioriteret hos landets regering.

Så min klare anbefaling til den kommende socialminister, finansminister og samlede regering vil være, at de hurtigst muligt får samlet op på Rigsrevisionens kritik. 

Det er en bunden opgave, som vi i handicaporganisationerne ser frem til at bidrage yderligere til. Vores forslag kan faktisk allerede læses i de papirer, vi har sendt i forbindelse med de forhandlinger, der har fundet sted.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00