Psykiatrimedarbejder: Sind misforstår forslaget om tjenestenumre
Sind mener, at tjenestenumre vil reducere medarbejdere til et tal, men tjenestenumre skal bruges i dokumentationen og i logsystemet – ikke i den direkte kontakt med borgeren, skriver Emil Kjeldsmark Lemvig.
Emil Kjeldsmark Lemvig
Medstifter af #Tjenestenummernu og medarbejder i psykiatrienLandsformanden for foreningen Sind, Knud Kristensen, skrev 23. maj i Altinget, at det vil være et problem at reducere medarbejdere til kun at være et tal.
Knud Kirstensen beskriver, at hvis man som medarbejder kun er et tal, vil det få en konsekvens for behandlingsrelationen. Derfor mener han ikke, at et tjenestenumre er løsningen.
Jeg må sige, at jeg er enig med Knud Kristensen. Hvis vi blev reduceret til kun at være et tal, ville det skabe en meget lidt tillidsskabende og meget upersonlig relation i behandlingen.
Skal vi indføre tjenestenumre på socialområdet?
Vold og trusler mod ansatte på socialområdet har fået debatten om tjenestenumre til at blusse op.
Dansk Folkeparti foreslog i januar at indføre tjenestenumrene, som skulle skærme medarbejderne i psykiatrien ved at skjule deres fulde navne i patientjournaler og på navneskilte. Det afviste et flertal i Folketinget, som ville afvente resultaterne af den reviderede journalføringsbekendtgørelse, som træder i kraft 1. juli 2021 og som vil give ansatte i psykiatrien mulighed for at registrere sig i journalerne med deres initialer frem for deres fulde navn.
Altinget giver i en temadebat ordet til interessenter, socialmedarbejdere og politikere, som vil debattere, hvorvidt de ser et behov for at indføre tjenestenumre.
Her er deltagerne:
- Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
- Emil Kjeldsmark Lemvig, medarbejder i psykiatrien og medstifter af #Tjenestenummernu
- Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
- Knud Kristensen, formand, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed
- Lisa Greve Korsbæk, medarbejder i psykiatrien og fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri
- Liselott Blixt (DF), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
- Torben Klitmøller Hollmann, formand, social- og sundhedssektoren, FOA
- Trine Torp (SF), social- og psykiatriordfører og medlem af Folketinget.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
En misforståelse
Problemet er bare, at det er der heller aldrig nogen, som der har foreslået. Det er en misforståelse.
Vi, gruppen omkring #Tjenestenummernu, har både i borgerforslaget, i vores facebookgruppe og til alle journalister, som vi har snakket med, fortalt, at vi gerne vil have et tjenestenummer i dokumentationen og i logsystemet – men ikke i den direkte kontakt med borgeren.
I den direkte kontakt med borgeren vil vi altid gerne kunne præsentere os med et navn. På navneskiltet foreslår vi, at der står et fornavn, vores unikke tjenestenummer samt vores titel.
Det vil være mere unikt og derfor også nemmere og mere sikkert at referere til en bestemt behandler, da der aldrig vil kunne være to personer med det samme navn.
Kommer ikke bag på os
Vi mener derfor, at systemet og retssikkerheden vil blive bedre for både medarbejderen og borgeren.
Det kommer desværre ikke bag på os, at mange har denne opfattelse af vores forslag om, at medarbejdere skal have et tjenestenummer.
Vi er det seneste år stødt på mange, som blandt andet mener, at vi bevidst ville gemme os, så vi ikke kunne blive stillet til regnskab for vores onde handlinger.
Dette vil jeg naturligvis gerne afkræfte, da vores eneste ønske er at blive passet på, når vi går på arbejde og har fri fra arbejde. Jeg har faktisk en tro på, det kan gøre behandlingen bedre, når medarbejderne kan være trygge.
Større indflydelse på dokumentation
Vi har tidligere holdt møde med Knud Kristensen, så det kan selvfølgelig godt undre os, at han har misforstået denne pointe. Vi ved dog også, at han vil både borgerne og medarbejderne det bedste.
For Knud Kristensen handler det om at skabe den bedste psykiatri for alle. Det, tror jeg, alle, som kender til ham, ved. Han refererer blandt andet til, at man kan øge fokus på at lave god og kvalificeret dokumentation. En fordel kunne være at inddrage borgeren i et større omfang, end man gør i dag.
Han skriver, at han får henvendelser fra mange, som beskriver, at de slet ikke kan kende sig selv i den dokumentation, som udføres. Det, mener jeg, er et stort problem, som naturligvis skal have et meget større fokus, end det har i dag.
Jeg er også meget enig med Knud Kristensen i, at det i nogle tilfælde vil kunne have en deeskalerende effekt, hvis borgeren får større indflydelse på, hvad der bliver dokumenteret.
Derfor må konklusionen for mig være, at hvis politikerne på Christiansborg øger deres politiske fokus på god dokumentation og samtidig giver medarbejderne et tjenestenummer, vil man både styrke kvaliteten af behandlingen og passe bedre på medarbejderne, så de kan gå trygt på arbejde – og være trygge, når de har fri.