WeShelter til Astrid Krag: Kommunale løsninger er ikke nok – brug civilsamfundets erfaringer i ny hjemløsereform

Socialminister Astrid Krag kalder det for en bunden opgave at stoppe hjemløshed i en ny reform. Stopklodserne forventes at blive betalelige boliger og støtte i eget hjem. Stopklodserne er de rigtige.

Men de gør det ikke alene. Det er afgørende, at civilsamfundets erfaringer med at bekæmpe hjemløshed og bygge bro til omverdenen også bringes i anvendelse.

Den danske velfærdsmodel er kendetegnet ved, at mange forskellige aktører på tværs af det offentlige og civilsamfundet tager ansvar for at skabe social forandring.

På den måde får vi hurtigere skabt nye løsninger, som er tilpasset den konkrete virkelighed på gade, tilbud og institutioner. Det så vi under corona-krisen, hvor samarbejde på tværs og inddragelse af civilsamfundet gav nye hurtige løsninger, som kunne afbøde krisens konsekvenser.

Den kommende reform på hjemløseområdet bør tage afsæt i denne særlige styrke ved den danske velfærdsmodel.

Over 100 års erfaringer

WeShelter har været på banen siden 1893, Kirkens Korshær siden 1912 og KFUM's Sociale Arbejde fra 1918. Længe før både socialreformer og velfærdstat har civilsamfundet således givet hjemløse ly for natten og en meningsfuld hverdag.

I en fremtid, hvor hjemløsheden skal stoppes i Danmark, vil der stadig være brug for akuttilbud til mennesker, der af den ene eller anden grund står uden eget hjem. Her er civilsamfundets organisationer klar til at tage ansvar.

Ikke bare har vi allerede de nødvendige bygninger, vi har også erfaringerne, kompetencerne og viljen til at gå en ekstra mil. Vi er en del af lokalsamfundene med stærke netværk til erhvervsliv, frivillige indsatser og kommunale medarbejdere.

Samtidig er vi vant til at arbejde fleksibelt og på tværs –  og med afsæt i den enkeltes drømme, ønsker og behov. Det er en vigtig del af fundamentet for at give den rette hjælp, så hjemløsheden kan blive enkeltstående og kortvarig.

Vi er også klar til at sætte civilsamfundets unikke innovative kræfter ind på at skabe nye tilbud til den lille gruppe hjemløse mennesker med så komplekse problemer i forhold til rusmidler, psykisk eller somatisk sygdom, at livet i egen bolig ikke er en optimal løsning. Det kræver dog, at socialministeren indtænker civilsamfundet som en helt central del i det kommende hjemløse-udspil.

”Fyldt op med kommune”

Innovationskraften skal også i spil, hvis vi skal hjælpe de mennesker i hjemløshed, der efter års sagsbehandling, krav og sanktioner er systemtrætte. Ikke sjældent møder vi hjemløse unge, der fortæller om at være så ”fyldt op med kommune”, at de siger nej til den vigtige støtte, som ville give dem et godt liv i egen bolig.

Socialministerens reformudspil bør omfatte et alternativ til den offentlige bostøtte ved at give civilsamfundet mulighed for at gøre dette stykke vigtige sociale arbejde. Fordi det er så ubærligt at være vidne til tidligere hjemløse – unge som ældre – der på grund af forkert, manglende eller dårlig støtte i eget hjem, havner i fornyet hjemløshed.

Ofte mangler mennesker i hjemløshed ikke kun et hjem, men også en plads i fællesskabet. For mange hjemløse er overgangen til livet i egen bolig forbundet med ensomhed og isolation. Det kan stå i vejen, når andre problemer skal tackles og selvværd bygges op.

Frivillige kan her gøre en værdifuld forskel ved at tilbyde relationer, der ikke baserer sig på løn – men på egen fri vilje og autentisk anerkendelse mellem medmennesker. Den frivillighed bør den kommende reform understøtte.

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Frivillige kan her gøre en værdifuld forskel ved at tilbyde relationer, der ikke baserer sig på løn – men på egen fri vilje og autentisk anerkendelse mellem medmennesker. Den frivillighed bør den kommende reform understøtte – både i ånd og med stabil finansiering.

Hyldest skal omsættes til handling

Når alt kommer til alt, handler det om, hvilket velfærdssamfund vi ønsker. Om den offentlige løsning altid er den rigtige.

Eller om vi ønsker, at mange tager ansvar og sociale løsninger gennem samarbejde på tværs af sektorer, de frivilliges særlige bidrag og ikke mindst den mangfoldighed og innovationskraft, som civilsamfundet repræsenterer.

I taler og på sociale medier hylder og anerkender ministeren samarbejdet på tværs og civilsamfundets bidrag i kampen mod hjemløshed.

Nu skal hyldest og anerkendelse omsættes til handling. I hjemløsereformen og på det sociale område generelt. Det er nøglen til social forandring.