Beskyttelse af kritisk infrastruktur

DR’s tv-dokumentarserie fra foråret ”Skyggekrigen” - om spionskibene i skandinaviske farvande - har bl.a. dokumenteret det: Mindst én fremmed magt udviser bekymrende militæraktiviteter tæt på danske havvindmølleparker, undersøiske elkabler og gasrør og muligvis andet kritisk infrastruktur. Allierede nationer som Norge og Polen har registreret endnu mere nærgående, aggressiv interesse for deres tilsvarende energiforsyning. Også det danske olie- og gasfelt i Nordsøen, Thyra, har det seneste år oplevet uidentificeret droneinteresse.

Og for nylig er der opdaget skader på undersøiske telefonkabler mellem Sverige og Estland samt Finland og Estland. Samtidig var der et angreb på gasrørledningen ”Balticconnector” mellem Finland og Estland – det er stadig er uklart hvem der har ansvaret.

Sprængningen ved Bornholm af Northstream II-gasledningen mellem Rusland og Tyskland er naturligvis det aktuelle, internationale kongeeksempel. Og gerningspersonerne/nationen, der står bag, er stadig ikke afsløret. Det internationale sikkerhedspolitiske klima er markant skiftet de senere år, og de klare linjer mellem krig og fred under Den Kolde Krig, før Berlinmurens fald i 1989, har i stedet materialiseret sig til en situation med hybrid krigsførelse. 

”Danmarks geografiske placering er et vigtigt bagland for allieredes adgang til Østersøregionen. Forsvaret skal sikre, at allierede styrker kan opholde sig og rejse mere sikkert gennem Danmark. Det kræver et øget fokus på beskyttelse af dansk luftrum, beskyttelse af kritisk infrastruktur under havoverfladen og vitale søveje. Det er også en central del af vores bidrag til NATO’s kollektive forsvar,” skrev den da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen den 7. juli 2023 i en kronik i JP med overskriften ”Dansk sikkerhed begynder i Baltikum”.

”Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt, man kan lamme Europa og dermed også det danske samfund,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

”Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt, man kan lamme Europa og dermed også det danske samfund,” sagde statsminister Mette Frederiksen, da lederne af ni europæiske lande den 24. april 2023 var samlet til et Nordsø-topmøde i den belgiske havneby Oostende. Her blev udbygningen af havvindmølleparker og øget sikkerhed på havbunden drøftet (ifølge JP den 12. juni 2023). Behovet er stigende for et mere robust samfund, der kan modstå og afbøde risici og trusler mod den voksende mængde af infrastruktur, der fremover må opfattes som kritisk, herunder også dataforbindelsen mellem Europa og USA, der også ligger under Atlanterhavet. NATO har af samme årsag oprette en koordinationsenhed, der har til formål at øge alliancens bevidsthed og evne til at beskytte kritisk infrastruktur.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har også været ude med advarsler af lignende karakter i sin seneste rapport om truslerne mod Danmark: ”Et af hovedformålene med spionagen mod Danmark er at forberede sig på en eventuel militær konflikt med NATO,” fremgår det bl.a. Det danske forsvar har af samme årsag fremlagt ønsker om investeringer i fx undervandsdroner, nye patruljeskibe, sensorer og flere helikoptere for at skærpe overvågning - som en konkret udmøntning af det ventede kommende forsvarsforlig, der tilfører Forsvaret ekstra 143 milliarder kr. Undersøisk territoriebevidsthed og beskyttelse af infrastruktur under vandet har – indtil videre - ikke været en prioriteret opgave for Forsvaret.

Den, der afbryder energiforsyningen enten det nu eksempelvis rammer de kraftige elkabler mellem Norge og Danmark, vores olie- og gasledningerne ude fra Nordsøen eller strømforsyningen fra havvindmølleparkerne i danske farvande, skaber sandsynligvis også kaos i Danmark:

”Det er en kæmpestor udfordring. Der er ingen tvivl om, at vi er sårbare i det maritime miljø, fordi det er enormt svært at overvåge det hele," udtalte orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen til JP 22. april 2023.

Tilbage på agendaen
Siden 1990’erne har infrastruktur som energiforsyningen i Danmark, havne m.m. altså været sikkerhedspolitisk nedprioriteret og reelt ikke været opfattet som kritisk men konfliktneutralt. Men når dedikerede statslige aktører nu igen – som under Den Kolde Krig - viser åbenlys interesse for energiforsyningsinstallationer må diskussionen om en ressourcekrævende overvågning nu tilbage på agendaen. De fleste beslutningstagere i Danmark - politikere såvel som embedsmænd - burde derfor med de seneste års internationale eskalerende konfliktniveau være blevet opmærksomme på, at sikkerhedsproblematikken omkring mere kritisk infrastruktur igen bør tages meget mere alvorligt og forbedres kraftigt.

”Hvordan holder man så bedre øje med de forskellige aktører og deres intentioner, uanset om de nu nærmer sig i svært sporbare ubåde eller med fjernstyrede undervandsdroner eller ombord på ”uskyldige” civile fiskefartøjer som i tv-dokumentarserien? Eller måske fra luften med nærgående droner? Og hvordan holder vi dem i hvert fald på tilstrækkelig afstand, så der ikke monteres efterretningsudstyr eller måske ligefrem fjernstyrede bomber på dansk ejendom? Og ultimativt: hvordan afviser/svarer Danmark igen på eventuelle militære angreb på sine vitale installationer til havs? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som man bør stille sig i centraladministrationen i såvel Danmark som andre nordeuropæiske NATO-lande. Og selvfølgelig leder man allerede efter løsninger,” siger Felix Ebbestad, Director Business Development & Naval Sales hos Saab, der mærker stigende interesse for virksomhedens produkter, som avancerede radarer til luft- og havovervågning samt sensorer til registrering af uønskede aktiviteter under havoverfladen.

”I betragtning af Danmarks førende rolle i verden indenfor vedvarende energi er her også et klart spillerum for også at tage en ledende rolle i forhold til at beskytte den tilhørende infrastruktur. Det er i virkeligheden nok en nødvendighed: Jo mere grøn energi Danmark satser på fx udvikling af havvindmøller til havs jo mere eksponeret bliver netop disse installationer desværre for aktører, der har modsatte interesser, da de jo samtidig frigør Danmark og Vesten for ekstern energiafhængighed,” fortsætter Felix Ebbestad. Alene i Nordsøen, Kattegat og Østersøen planlægger de omkringliggende nationer, herunder Danmark, at øge energiproduktionen til 30 GW frem mod 2030. Danmark har besluttet helt at stoppe udvinding af olie og gas i Nordsøen inden 2050, hvilket vil kræve endnu langt mere vedvarende energi – formentlig en stor del fra havvindmøller.

Samlet overblik under én styrelse
Ansvaret for sikkerheden fordeles mellem en række ministerier og styrelser som konsekvens af sektoransvaret i Danmark. Deltagerne har i kraft af deres individuelle ansvarsområde forskellige opfattelser af sikkerhed lige fra miljø og forsyning til fysisk.

”Behovet er nærmere at sikre et klart myndighedsansvar, et samlet overblik og den agilitet, der vil være nødvendig for til stadighed at kunne omstille beredskabet til nye trusler i en ukendt fremtid,” skrev fire hovedaktører i en længere kommenterende udredning i Berlingske 3. juli 2023 under overskriften ”Danmark bør få en beredskabsminister, så overblik og ansvar samles ét sted”. Det skete bl.a. med henvisning til NATO-traktatens Artikel 3, der omhandler medlemslandenes evne til at beskytte sig selv - både militært og civilt. ”For hvis ikke samfundets basale funktioner fungerer vil Forsvaret ikke kunne opretholde evnen til at kæmpe”, som de fire skrev, og henviste specifikt til elforsyning og fibernetforbindelser, som jo også hvad angår hovedledning til bl.a. USA foregår via infrastruktur på havbunden.

Flere – også de fire - har foreslået oprettet en overordnet sikkerhedsstyrelse med ansvar for civil kritisk infrastruktur. Det er et problem, som man også arbejder med i blandt andet Sverige.

Tilbage til risikoen til havs - over som under havoverfladen
”Ved mange hændelser de seneste par år har man ikke kunnet identificere den ansvarlige. Men det ville man formentlig have kunnet, hvis man her havde fx installeret radar og sensorer ved energiinstallationerne,” lyder det fra Felix Ebbestad fra Saab.

”Der er også behov for at etablere undersøiske situationsbevidsthed og 24/7-overvågning for at identificere de unormale aktiviteter. Brugen af kunstig intelligens giver mulighed for at identificere mønstre og forudsige adfærd,” påpeger Felix Ebbestad.

”Der er også behov for at etablere undersøiske situationsbevidsthed og 24/7-overvågning for at identificere de unormale aktiviteter. Brugen af kunstig intelligens giver mulighed for at identificere mønstre og forudsige adfærd,” påpeger Felix Ebbestad.

Et 24/7-overvågningsberedskab omkring danske installationer til havs til identifikation af uønskede aktiviteter i realtid vil givet gøre angreb vanskeligere, særligt hvis man samtidig introducerer en sikkerhedszone på f.eks. 10 sømil omkring vores platforme og kabler, hvor fremmede skibe ikke tillades adgang. Men hvem skal så betale de private ejere af havvindmølleparken eller boreplatformen, der ufrivilligt kan blive centrum for den storpolitiske konflikt, eller eksempelvis Danmark via forsvarsbudgettet? Hvor mange energiinstallationer de seneste årtier er solgt fra til private aktører, går udviklingen nu den anden vej. Nu ønsker landene igen – bl.a. sikkerhedspolitiske årsager - at blive medinvestorer og medejere i samarbejde med private aktører.

”Der er behov for samarbejde mellem myndigheder og industri og udnyttelse af de eksisterende overvågningsdata suppleret med nye sensordata. Systemet kan sidestilles med en undervandsversion af Havmiljøvogterne eller Nabohjælp, hvor alle relevante interessenter leverer overvågningsdata i et standardiseret format for at skabe et fælles situationsbillede,” påpeger Felix Ebbestad.

Saab arbejder i øjeblikket med flere interessenter på at udvikle koncepter og metoder til overvågning og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur.

Linkedin
Saab.com