Debat

Dansk Sygeplejeråd: Vi skal blive bedre til at undgå uønskede genoplivninger

Dialog er vigtig for en værdig død og for at undgå uønsket genoplivning. Det gælder for den enkelte, de pårørende og i høj grad også for sundhedsfaglige. Men den gode dialog skal hjælpes på vej med klare regler og systemer, skriver Dorthe Boe Danbjørg.

Vi skal arbejde mere systematisk med at tage samtalen om behov, bekymringer og ønsker til den sidste tid i en ærlig og realistisk dialog, skriver Dorthe Boe Danbjørg fra Dansk Sygeplejeråd.
Vi skal arbejde mere systematisk med at tage samtalen om behov, bekymringer og ønsker til den sidste tid i en ærlig og realistisk dialog, skriver Dorthe Boe Danbjørg fra Dansk Sygeplejeråd.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Dorthe Boe Danbjørg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ældre mennesker skal have lov til at dø i fred. Så vidt muligt i deres eget hjem og uden unødige indlæggelser eller uværdige forsøg på genoplivning.

At det er sådan, det bør være, er alle vist enige om. Desværre er virkeligheden ofte en lidt anden. For eksempel er det ikke alle, der får mulighed for at dø i deres eget hjem, selvom det er det, som de ønsker.

Vi skal blive bedre til at sikre, at patienter og borgere får en værdig afslutning på livet. Det nytter ikke, at plejehjemsbeboere ikke har mulighed for at sove stille ind uden at risikere en dramatisk genoplivning eller en masse uønskede indlæggelser.

Genoplivning skal kunne fravælges
I dag kan man ikke selv fravælge genoplivning, hvis man ikke er i et aktuelt sygdomsforløb, uanset hvor gammel og træt man måtte være. Det er uværdigt, og det er vi nødt til at gøre noget ved.

Derfor er det også positivt, at regeringen vil gøre det til en borgerrettighed, hvor det er op til den enkelte borger selv at beslutte, om han eller hun ønsker at blive forsøgt genoplivet, hvis hjertet holder op med at slå. Uanset om man er i et aktuelt indlæggelses- eller behandlingsforløb.

Det svære er at finde den helt rette løsning, for der er mange etiske dilemmaer. For eksempel har jeg svært ved at se de faglige argumenter for den 60-års grænse, som man lige nu opererer med.

Læs også

Systemer taler ikke sammen
I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at beslutningen om at vælge genoplivning fra bør tages efter drøftelse med en læge eller anden sundhedsfaglig medarbejder. Det skal sikre, at begrundelsen for fravalg ikke handler om forhold, der kan afhjælpes, som for eksempel depression eller ensomhed.

Samtidig er der et stort behov for information om reglerne for fravalg af genoplivning til både borgere og sundhedsfaglige. Eksempelvis er der fortsat forvirring omkring behandlingstestamentet, og mange tror, at det også gælder, inden man bliver varigt inhabil. 

Et andet problem er, at reglerne er uklare, som de er i dag. For eksempel kan der opstå usikkerheder, når borgere har fravalgt genoplivning i "den aktuelle sygdomssituation".

Det er i nogle tilfælde uklart, hvor længe fravalget gælder, fordi det netop kun gælder i den aktuelle situation. Dette er retssikkerhedsmæssigt problematisk for de sundhedsprofessionelle, for hvem sikrer, at det registreres, når fravalget ikke længere gælder?

Konsekvensen er, at man nogle steder opfinder sine egne mere eller mindre sikre systemer, når borgeren skifter sektor

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Kan være uetisk og uværdigt
Derudover er det en væsentlig udfordring, at udvekslingen af oplysninger på tværs af systemer ikke altid fungerer, som den skal. Det er afgørende, at oplysningen om eventuelt fravalg fremgår klart og er nemt og tilgængeligt. Det er den ikke alle steder i dag.

Desværre mangler der fortsat et adviseringssystem, der på tværs af sektorer kan give oplysning om fravalg af genoplivning på en sikker måde. Konsekvensen er, at man nogle steder opfinder sine egne mere eller mindre sikre systemer, når borgeren skifter sektor.

Vi hører for eksempel, at man nogle steder fortsat bruger håndskrevne sedler, der lægges sammen med borgeren for at sikre, at informationen følger borgeren til rette tid.

Hvis oplysningen ikke er nemt tilgængelig på tværs af sektorer, er de sundhedsfaglige nødt til at iværksætte genoplivningsforsøg i alle tilfælde, og det kan være både uetisk, uværdigt og retsstridig, hvis borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop. 

Kommunikation er afgørende
Vi ved fra undersøgelser, at mange ældre ønsker at tale om beslutninger omkring døden.

Derfor skal vi arbejde mere systematisk med at tage samtalen om behov, bekymringer og ønsker til den sidste tid i en ærlig og realistisk dialog. Det kan for eksempel være i forbindelse med indflytning på plejehjem og ved alvorlig sygdom.

Vi ved fra undersøgelser, at mange ældre ønsker at tale om beslutninger omkring døden

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Det handler ikke kun om genoplivning, men også om uønskede indlæggelser. Det er problematisk, at beboere på plejehjem bliver sendt på akutafdelingen, for blot at blive sendt hjem igen seks til otte urolige timer senere. Også af den grund skal man blive bedre til at tage de her samtaler.

Det kan være dilemmafyldt at fravælge genoplivning, og derfor kræver det empati, viden og samarbejde med sundhedsprofessionelle, når ældre og alvorligt syge skal træffe beslutning om ønskerne til den sidste tid. For nogle kan hjertestop godt være den mest nådige udgang på et terminalt sygdomsforløb.

Der er mange etiske overvejelser og gråzoner i denne debat, men det er vigtigt, at vi forebygger, at de sundhedsprofessionelle kommer til at stå i situationer, hvor der ikke er taget stilling. Og det er vigtigt, at vi sikrer, at alle har de bedste muligheder for en værdig og fredfyldt død.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
ph.d. i sundhedsvidenskab (Syddansk Uni. 2015), cand.cur. (Aarhus Uni. 2007), sygeplejerske (Odense Sygeplejeskole 2000)

0:000:00