FOA om rehabilitering: Kommuner skal ikke bruge one-size-fits-all-model

Af Torben Klitmøller Hollmann
Formand, social- og sundhedssektoren, FOA

Det er de færreste, der kan have noget imod tanken om at sikre, at ældre borgere kan klare flere ting selv i eget hjem og være mindre afhængige af hjælp udefra.

For borgerne kan det betyde en højere livskvalitet, og rigtig mange af FOA's medlemmer ser meget positivt på det rehabiliterende arbejde.

Det er en givende og spændende indsats, hvor man kan følge resultatet af sit arbejde fra dag til dag, når hr. Hansen går fra at skulle bruge hjælp til at gå på toilettet til at kunne gøre det og andre hverdagsting ved egen hjælp.

Men rehabilitering skal være for borgerens skyld og ikke for systemets skyld. En eventuel besparelse som følge af rehabilitering bør geninvesteres i borgeren.

Ensomme ældre mister eneste kontakt
Der sidder mange ensomme ældre i landets kommuner, hvis eneste besøg er fra medarbejderne i ældreplejen.

Alt for mange gange ser vi, at kommunerne lægger budgettet og på forhånd medregner besparelser som følge af den rehabiliterende indsats.

Torben Klitmøller Hollmann
Formand, social- og sundhedssektoren, FOA

Når mere selvhjulpenhed fører til mindre hjælp, afskærer man også nogle af vores ældre fra de få minutters daglig interaktion og samvær med andre mennesker.

Her kunne nogle af de sparede penge bruges.

I den bedste af alle verdener ville kommunerne, når de visiterer ældre til rehabilitering, afsætte ekstra tid til den rehabiliterende indsats og bibeholde den oprindelige visiterede tid, så den ældre kunne få hjælp til andre ting.

Desværre ser virkeligheden anderledes ud.

Kommuner høster gevinster på forhånd
Alt for mange gange ser vi, at kommunerne lægger budgettet og på forhånd medregner besparelser som følge af den rehabiliterende indsats.

Det betyder, at den ældre borger ved første besøg efter nytår kan opleve at have fået reduceret sin visitation uden nødvendigvis at være i stand til at løse flere opgaver selv.

Man risikerer, at den underfinansierede rehabiliterende indsats kommer til at virke fuldkommen modsat for borgerens helbred og evne til at klare flere ting selv.

Jo mindre tid medarbejderne har hos borgeren, jo ringere bliver mulighederne også for, at rehabiliteringen bliver en succes.