Hjernesagen: Vi spilder borgernes tid, når viden om rehabilitering ikke omsættes i handling

DEBAT: Der er omfattende viden om effektiv hjerneskaderehabilitering. Men en uhensigtsmæssig finansieringsmodel og strukturelle benspænd forhindrer, at viden bliver brugt til at forbedre tilbud til borgerne, mener Hjernesagen.

Af Lise Beha Erichsen og Birgitte Hysse Forchhammer
Hhv. landsformand og direktør, Hjernesagen

Der eksisterer i dag omfattende viden om, hvad der skal til for at sikre effektiv hjerneskaderehabilitering.

Viden, der vil kunne understøtte bedre livskvalitet og mindske ressourceforbruget.

Desværre stiller en uhensigtsmæssig finansieringsmodel, strukturelle benspænd og mangel på bindende krav til udbydere af rehabilitering sig i dag i vejen for, at denne viden anvendes til at forbedre tilbud til borgerne.

Det skønnes, at omkring 20.000 voksne hvert år rammes af senhjerneskade.

Hjernen er involveret i alt, hvad vi foretager os. Derfor har det ofte meget omfattende konsekvenser for den enkelte og for de pårørende, når et menneske rammes af en hjerneskade.

Store gevinster at hente
Den hyppigste årsag til hjerneskade er blodprop eller blødning i hjernen, men også traumer, hjernebetændelse og tumorer kan føre til hjerneskader.

Senhjerneskader er primær årsag til handicap hos voksne.

Følger efter hjerneskader koster samfundet dyrt, og der er store gevinster at hente både samfundsøkonomisk og for den enkelte, hvis rehabilitering kan medvirke til, at den ramte og familien bliver i stand til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Effektfuld hjerneskaderehabilitering forudsætter imidlertid adgang til specialiseret viden om hjernen og til, hvordan hjernefunktionen genoprettes.

Derfor skal der i et land som Danmark være få, specialiserede vidensmiljøer med tilstrækkeligt stort patientvolumen til at skabe et nødvendigt erfaringsgrundlag.

Sådanne miljøer skal dels tilbyde rehabilitering til de otte til ti procent, der er hårdest ramt, dels være motoren i udvikling af metoder, forskning og uddannelse for hele området.

Reform spændte ben for miljøer
Da ansvaret for rehabilitering som resultat af kommunalreformen i 2007 blev flyttet fra amterne til landets 98 kommuner, blev der etableret en struktur- og finansieringsmodel, der spændte ben for at opretholde de specialiserede miljøer i Danmark.

Små og mellemstore kommuner, der har få borgere med specialiserede behov, er ikke i stand til selv at etablere sådanne tilbud, og de har heller ikke noget incitament til at indgå forpligtende aftaler om at sikre de centrale specialiserede vidensmiljøer.

Derfor har reformen i 2007 medført store nationale forskelle og afspecialisering.

Der er behov for en ny struktur- og finansieringsmodel, hvor ansvaret for at garantere tilstrækkeligt stærke vidensmiljøer centraliseres, og finansiering sikres.

Dette kan ske enten nationalt eller ved bindende kommunale eller regionale aftaler.

Bindende kvalitetsstandarder skal laves
Et andet nødvendigt skridt for at understøtte effekten af hjerneskaderehabilitering er, at der udarbejdes bindende, nationale kvalitetsstandarder.

Standarderne skal gælde for både private og offentlige udbydere af hjerneskaderehabilitering.

Hjernesagen foreslår, at der indføres en national akkrediteringsordning for at understøtte, at standarder overholdes, og at kvalitetssikring løbende understøttes.

Ansvaret for akkreditering kan for eksempel lægges hos den nationale akkrediteringsinstitution Ikas, der allerede akkrediterer rehabiliteringstilbud i de få kommuner, der frivilligt har tilmeldt sig ordningen.

Borgere i kontakt med 15 instanser
Vi ved, at effekten af rehabilitering understøttes af tidlige og velkoordinerede indsatser.

Som patientforening erfarer vi imidlertid, at borgerne oplever rehabiliteringsforløb med urimelige ventetider og manglende koordinering mellem de mange involverede regionale, kommunale og private aktører.

Det er ikke ualmindeligt, at borgere i rehabilitering har kontakt til mere end 10 til 15 forskellige instanser.

Ikke mindst de i forvejen hårdt pressede pårørende bliver ufrivilligt pålagt en rolle som koordinator, vagthund og tovholder.

Der er derfor behov for en forenkling af lovgivningen og samtidig en ekstraordinær indsats for at få de mange instanser til at samarbejde.

Kommunale hjerneskadekoordinatorer er et godt skridt i den rigtige retning, men ordningen skal udbygges og styrkes.

Database skal etableres
Endelig er det en stor udfordring, at der i dag ikke findes nationale, sammenlignelige data om rehabilitering.

Som borger har man derfor ingen adgang til viden om, hvilke typer hjerneskaderehabilitering der tilbydes, eller hvordan fagpersoner og andre patienter vurderer udbyttet af indsatserne.

Hjernesagen anbefaler, at der etableres en national kvalitetsdatabase for rehabilitering, hvor relevante data om indsatser, varighed, intensitet, udkomme og ikke mindst borgerens egen vurdering af effekt og meningsfuldhed registreres.

Der er således et stort forbedringspotentiale, hvis vi fremover lader eksisterende viden guide udviklingen af en ny rehabiliteringsmodel i Danmark.

Forrige artikel Specialpsykolog: Debat om fremtidens psykiatri drukner i fagkamp Specialpsykolog: Debat om fremtidens psykiatri drukner i fagkamp Næste artikel Dansk Erhverv til Jarlov: Det er ikke mærkeligt at kommentere på life science-plan Dansk Erhverv til Jarlov: Det er ikke mærkeligt at kommentere på life science-plan
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.