Løkke vil hæve sygeplejerskers løn: "Vi nærmer os lidt en nødretssituation"

Lars Løkke Rasmussen vil hæve sygeplejerskers løn for at skaffe flere hænder. For den danske model må nemlig ikke betyde, at sundhedsvæsenet falder fra hinanden, siger han. Dermed har både den nuværende statsminister og hendes forgænger åbnet for, at lønspørgsmålet kan diskuteres på Christiansborg. "Der er ved at gå valgkamp i den," mener ekspert.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Andreas Wind

Normalt afholder de regeringsbærende partier og politikere sig fra at blande sig i offentligt ansattes løn.

Men den tradition er Lars Løkke Rasmussen (M) klar til at gøre op med:

"Du kommer ikke uden om de der lønninger," siger han til Altinget.

Ifølge Lars Løkke er problemerne med at skaffe nok personale i sundhedsvæsenet så store, at man politisk bør sikre højere løn til sundhedspersonalet:

"Vi nærmer os lidt en nødretssituation," advarer han. 

'Den danske model' kan jo ikke bare være et eller andet slagord, hvis det får alt til at falde fra hinanden.

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne

Som et led i en større plan for sundhedsvæsenet, skal en højere løn være med til at fastholde personalet:

"Det starter med, at du går ind og sørger for at gøre noget ved lønnen til de sygeplejersker, der vælger at dedikere hele deres arbejdsliv til det offentlige sygevæsen."

"Det, jeg primært sigter efter, er noget fuldtids- og fastholdelsestillæg," forklarer han.

Dermed har både den nuværende statsminister og hendes forgænger åbnet for en politisk diskussion af offentligt ansattes løn.

Lørdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i Jyllands-Posten, at velfærdsmedarbejderes løn kan "blive en del af diskussionen om vores fremtidige velfærdssamfund". 

Mette Frederiksen sagde dog også, at der er en "meget vigtig grænse for, hvad vi kan som politikere". Og onsdag understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at man burde se på lønnen "med fuld respekt for den danske model". 

Men ifølge en ekspert i arbejdsmarked er det alligevel "utraditionelt", at to toppolitikere bringer løn på bordet:

"Vi har en tradition for i Danmark, at lønspørgsmål for offentligt ansatte ikke er en del af hverken valgkampe eller den generelle politik på Christiansborg," siger Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning.

Jo tættere på patienten, desto lavere løn

For Lars Løkke, der selv var indenrigs- og sundhedsminister fra 2001-2007, er der ingen vej uden om lønsnakken. Sundhedsvæsenet er ved at "skride i grus", blandt andet på grund af manglen på sygeplejersker, mener han.

Der er brug for en genopretningsplan.

Det kommer til at puste til en masse interne spændinger i fagbevægelsen, hvis Christiansborg kommer med en pose penge til en bestemt lønmodtagergruppe

Laust Høgedahl, Lektor på Center for Arbejdsmarked, Aalborg Universitet

"For at løfte den her udvikling i gang, er der også nødt til at være nogle lønpuljer. Og dem burde man målrette efter at få lavet den deal med vores sundhedspersonale, at 'nu hiver vi os selv op med hårene', og så får de så også et tillæg," siger han.

Han mener, at der er noget strukturelt galt, når man ifølge ham får højere og højere løn, jo længere væk fra patienten, man kommer i sit arbejde. 

"Det er jo ikke noget, Christiansborg kan løse. Det skal jo løses overenskomstmæssigt i nogle forhandlinger, men der er en udfordring i den måde, vi har fået skruet lønnen sammen på," siger han. 

Men mener du, at man politisk skal gå ind og sige 'disse penge skal gå til at løfte lønnen hos medarbejderne i sundhedsvæsenet'?

"Ja. Men primært på den betingelse, at det er noget for noget. Det er vigtigt, at der er en samlet plan," siger han. 

Læs også

Når du siger, at du vil målrette lønpuljer, er det så ikke der, hvor man træder ud over den danske model? Det er jo noget, man fordeler parterne imellem, hvor pengene skal gå hen i en overenskomstforhandling?

"Det offentlige er jo en part. 'Den danske model' kan jo ikke bare være et eller andet slagord, hvis det får alt til at falde fra hinanden. Realiteten er jo, at vi har et offentlig ejet og drevet sundhedsvæsen, som er ved at falde sammen. Og det er jo ikke Christiansborg, der skal sidde og detailregulere, hvordan de der penge skal bringes i spil. Men det er da noget, som ejerne af det danske sundhedsvæsen skal have et say på," siger han. 

En ond cirkel

Der er også brug for flere sosu-assistenter og pædagoger i den offentlige sektor, og mon ikke lærerne også på et tidspunkt kunne tænke sig mere i løn - åbner det her ikke en port til, at valgkampe bliver gjort til lønforhandlinger?

"Jeg fører ikke nogen valgkamp. Sundhedsvæsenet har brug for en genopretningsplan. Det skal ikke være sådan, at nu slår man bare ud med højre arm og siger 'stem på mig, så kommer der noget mere løn'. Men det er bare uomgængeligt, at som tingene har flyttet sig, får man ikke vendt den negative udvikling, hvis ikke også der er et element på lønnen," siger han. 

Det vil Moderaterne med sundhedsvæsenet
  • Den overordnede styring af de danske sygehuse skal varetages
    af en professionel ledelse i et landsomfattende SygehusDK
  • Der skal etableres et fælles IT-system for hele landet
  • Regionerne skal nedlægges.
  • Den borgernære kontakt skal styrkes ved etableringen af
    20 til 25 sundhedsklynger.
  • Private udbydere har en vigtig rolle der, hvor der er brug
    for fleksibilitet.

Kilde: Moderaternes politiske program

"Der er en ond cirkel i gang, det hober sig op, ventelisterne stiger, operationerne bliver aflyst, vi mangler anæstesi-sygeplejersker, og folk presses ud af faget, søger ud til vikarbureauerne og kommer ind igen. Og det skal man bryde," siger han. 

Hvor mange af disse problemer falder tilbage på din egen regeringstid?

"Jamen, der er selvfølgelig en del, der falder tilbage på den tid," medgiver han.

"Men det er fem år siden, at jeg selv satte på dagsorden, at Danmark har brug for en sundhedsreform. Det er fire år siden, vi vedtog en sundhedsreform, der så ikke blev gennemført efter valget," siger han.

'Der går lidt valgkamp i den'

Der er flere grunde til, at lønspørgsmålet normalt ikke er en del af den politiske diskussion på Christiansborg, mener Laust Høgedahl lektor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning.

For det første kan det besværliggøre fremtidige forhandlinger i det offentlige, hvis parterne ved, at politikerne står i kulissen og "vifter med pengene".

Jeg er åben for, at vi har løn med inde i det samlede billede af udfordringerne, og hvordan vi kommer videre. Hvordan vi præcis skal gøre det, tør jeg ikke sige

Statsminister Mette Frederiksen, Jyllands Posten, 27. august i år

”Det kommer til at puste til en masse interne spændinger i fagbevægelsen, hvis Christiansborg kommer med en pose penge til en bestemt lønmodtagergruppe,” siger han.

For det andet er der konsensus om, at det er den private sektor, som lægger lønniveauet for hele arbejdsmarkedet af hensyn til international konkurrenceevne, fortæller Laust Høgedahl.

Derfor forudser han også kritik af forslaget fra de private arbejdsgiverorganisationer:

”Det er fuldstændigt afgørende for dem, at løndannelse sker mellem parterne. De er utroligt bange for, hvilke konsekvenser sådan noget her kan have - også for det private arbejdsmarked,” siger han.

Løkke peger på, at man skal lave nogle målrettede lønpuljer til de sygeplejersker, der vil arbejde fuldtid. Laust Høgedahl drager en parallel til coronakrisen, hvor man gav én milliard kroner som en saltvandsindsprøjtning til sundhedsvæsenet. Men der er dog én væsentlig forskel: 

”Der sagde man, at det skal være parterne selv, der fordeler pengene lokalt. Men Løkke siger jo, at det her er til sygeplejersker. Så øremærker man pengene, og så har man jo sådan set bundet dem,” siger Laust Høgedahl. 

Når Moderaternes formand vil ændre lønstrukturen i sundhedsvæsenet, skal han huske, at den er et resultat af mange årtiers aftaler på aftaler:

”Den danske model bygger på en masse følsomme kompromiser, og hvis man lige pludselig politisk begynder at blande sig i det, så kan det virkelig lave ged i maskineriet," udtrykker lektoren det.

Han mener, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen burde vente på, at lønstrukturkomitéen kommer med sine anbefalinger – den blev nedsat i 2021 netop for at se på lønstrukturerne i det offentlige:

”De her udmeldinger er lidt ærgerlige, fordi det gør det sværere for komitéen at komme med anbefalinger, hvis der på forhånd er politiske signaler om det ene eller andet,” siger han.

”Det vidner om, at der er ved at gå valgkamp i den.” 

Lønstrukturkomitéen

Lønstrukturkomitéen skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor.

Den blev nedsat, efter Folketinget med et lovindgreb afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet i august sidste år.

Komitéen skal analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer.

Komitéen vil fremlægge dets rapport hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022. 


Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder (M), fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Laust Høgedahl

Lektor, AAU
cand.scient.adm., Ph.D

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)