Analyse af 
Kim Rosenkilde

Wammens finanslov gav ingen svar på velfærdens mest presserende udfordring

Det sparsomme fribeløb i næste års finanslov vil regeringen reservere til ældre, sundhed og psykiatri. Men lidt flere penge løser ikke den omfattende mangel på medarbejdere, som truer velfærden. Og det problem har finansminister Nicolai Wammen ingen svar på. Endnu.

Af hensyn til den høje inflation ønsker finansminister Nicolai Wammen (S) kun at bruge knap 600 millioner kroner til velfærd på at forhandle næste års finanslov på plads. Men flere penge løser ikke manglen på medarbejdere.
Af hensyn til den høje inflation ønsker finansminister Nicolai Wammen (S) kun at bruge knap 600 millioner kroner til velfærd på at forhandle næste års finanslov på plads. Men flere penge løser ikke manglen på medarbejdere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

’Send flere penge’.

Det har været det klassiske refræn i kommunerne og regionernes oplæg til de årlige økonomi- og finanslovsforhandlinger.

Hvert år pakket ind i argumenter om udgiftspres som følge af ikke mindst det stigende antal ældre, flere borgere med et pleje- og behandlingsbehov, flere med diagnoser og dyrere medicin.

Men de sidste par omgange er der tilføjet endnu en linje.

’Hjælp os med flere hænder at finde’.

For mens de kommunale og regionale budgetter de seneste år er vokset delvist i takt med behovet, så er antallet af frie hænder på arbejdsmarkedet skrumpet.

Manglen på medarbejdere med de rette kvalifikationer er efterhånden så stor, at det pt. tegner sig som en større udfordring for at opretholde samme kvalitet i velfærden end egentlig pengenød.

Den side af den politiske velfærdsligning var da også et tilbagevendende tema, da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2023.

Læs også

En opgave, som kun bliver større

Med det mindste fribeløb til forhandling i mange år havde finansministeren også gode grunde til at hæfte sig ved, hvorfor flere penge ikke nødvendigvis vil give det løft af velfærden, som regeringens støttepartier den kommende tid vil kræve for at indgå en aftale.

Konkrete bud på løsninger havde Wammen dog ikke taget med i dagens anledning. Men han bedyrede, at der arbejdes på sagen i samarbejde med ikke mindst Danske Regioner og KL.

Danmark mangler hænder

Der mangler akut hænder på hospitaler, plejehjem, restauranter og i it-virksomheder, og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden. Hvordan vil politikerne løse det problem?

Skal man lette topskatten? Hæve lønnen til ansatte i velfærdssektoren? Skubbe de unge tidligere ud i job? Åbne for flere udenlandske arbejdere? Slække på ambitioner og vækst?

Altinget undersøger op til valgkampen, hvordan politikerne vil prioritere.

”Det her er en fælles opgave. Og den går ikke væk. Det er en opgave, som kun bliver større i de kommende år,” sagde Nicolai Wammen.

Og der er ikke kun tale om et skræmmebillede, der skal aflede opmærksomheden fra finanslovsforslagets økonomiske begrænsninger.

Samme dag som Wammen fremlagde sit bud på en finanslov, varslede Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), dårligere service og længere ventelister i sundhedsvæsnet, som en direkte konsekvens af personalemangel.

I landets kommuner kæmper man netop nu med at få enderne i næste års budget til at mødes inden for det relativt snævre løft af deres økonomi, som fulgte med årets økonomiaftale.

Velvidende at selv om det lykkedes at få balance i tallene på papiret, så venter der en virkelighed, hvor det mange steder er mere end svært at skaffe ansatte til at løse de forudsatte opgaver.

Velfærd ind i valgkampen

Når det kommer til sosu’er, sygeplejersker og i et vist omfang også pædagoger er der mange steder i landet tale om en decideret rekrutteringskrise.

Læs også

Og hen over sommeren eksploderede vikarudgifterne i ældreplejen i flere kommuner samtidig med, at servicen blev reduceret, fordi det ikke har været muligt at fylde vagtplanerne ud.

Alt det ved man kun alt for godt i Finansministeriet, hos regeringen og blandt de øvrige partier på Christiansborg. Og skulle man glemme det i den tiltagende valgkamps hede, skal kommunerne og regionernes repræsentanter nok minde om det.

For Socialdemokratiet og dermed regeringen skal det kommende valg meget gerne handle så meget om velfærd som muligt. Nicolai Wammen benyttede da også ganske uopfordret finanslovspræsentationen til at advare mod De Konservatives ambition om offentlig nulvækst, som ifølge ham vil føre til ”massive besparelser”.

Konservative har imidlertid den pointe, at når manglen på medarbejdere allerede nu gør det svært at fastholde velfærden, så løser man ikke nødvendigvis så meget ved at tilføre flere penge.

Der komme en god løsning - inden længe

Derfor kræver situationen, at regeringen kommer med nogle klare svar på, hvordan de vil sikre, at der er de nødvendige hænder til at løfte velfærdsopgaverne. Både i 2023 og i 2030, når der – som Nicolai Wammen selv fremhævede – er over 125.000 flere borger over 70 år.

Og flere bud på løsninger er på vej, lovede Nicolai Wammen.

Manglen på hænder og rekrutteringsudfordringerne vil ifølge ham blive et omdrejningspunkt i regeringens næste reformudspil, som bliver det tredje i rækken med overskriften ’Danmark kan mere’.

Læs også

Ifølge finansministeren vil den pakke både have fokus på ”noget med økonomi”, på velfærdsteknologi, arbejdsmiljø og heltid-deltid.

”Der er ikke én magic bullet, der svarer på det hele. Men der er mange forskellige ting, vi skal gøre i fællesskab,” sagde Nicolai Wammen.

Løn til kernevælgere

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede gjort sit for at ’frame’ debatten om rekruttering ved i et interview med Jyllands-Posten at tale om løn og ligeløn i det offentlige.

Vel og mærket i så tilpas vage og ukonkrete vendinger, at hun reelt ikke kan tages til indtægt for noget.

Og Nicolai Wammen havde ikke meget at tilføje.

”Det handler så også om at se på løn. Det vil selvfølgelig ske med fuld respekt for den danske model,” sagde han.

Med andre ord er der tale om et overenskomsttema, som først bliver politisk aktuelt langt inde i en ny valgperiode  

Men det er utvivlsomt noget de øvrige offentlige arbejdsgivere i KL og Danske Regioner uden tvivl også kan høre musik i, når de taler med regeringen og mulige løsninger.

Samtidig bliver beskeden helt tilsigtet opfanget blandt de hundredtusindvis af ansatte i kommuner og sundhedsvæsnet, som også udgør en vigtig vælgergruppe.

Ikke mindst fordi hverken FOA eller Dansk Sygeplejeråd vil være sene til at gribe tonen i replikken og bruge den som melodi til teksten ’bare send flere penge, så skal I masser af hænder finde’.

Og måske et valg vinde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion